Danmarks Breve

BREV TIL: Birgitte Gøye FRA: Elline Gøye (1561-02-09)

9. Febr. 1561.

Elline Gjøe til Birgitte Gjøe.

Hun har modtaget Birgitte Gjøes Brev paa Skanderborg, hvorfra hun er rejst til Koldinghus til Dronning Dorothea, der føler Deltagelse for hende i den Uret, hun lider. Anne Rosenkrantz har faaet al den Ret over hende, som hun ønskede. Anbefaler en Bonde til at faa en Gaard. Haaber snart at komme til Sjælland. Om noget Hamborger- Øl. Fru Helvig Gjøe har skrevet hende haardt til; men hun agter ikke videre at bekymre sig om hende.

Minn allerkierriste syster, ieg tacker tig saa ganntz giernne for … schriffuelse, som dw altid be … mig mett, vdj huilcken ieg beffinner dinn hwld[hed] mett myne … leg will [a]lle myn[e da]ge finnis y lige ma[de] hoss tig mett altt, huess gott iegh forma[er]. Kiere syster, giffuer ieg tig ganntz wennligen tili kennde, att ieg nw fick dinn schriffuelsse paa Skandelborig 1 , som her Magnus Gylldenstierns swend førde offuer mett sygh, och war hand aft dragitt, førend ieg kom did. Och drog ieg ther fra och till Kolling till mynn frwes naade 2 , och kand icke skriffue tig, ssaa rettelig well ieg war hindis naade komenn, och maatte loffue hindis naade, att wy skulle drage thenn weye aff landitt, paa thett ieg skulle komme till hindis naade. Kierre syster, som dw schriffuer och begerer att wyde, om ieg finder rett hoss dy, mig bwrde, ssaa maattw wide, att ieg finder alss ingen rett her y landitt hoss thennom, mig ! miest bwrde, vdenn Kierstine Gabriels 3 . Dog kand ieg icke besckylle mynn frwes naade ondtt, thet io giører hindis naade rettelig ondtt mett huess mig skeer vrett. Kiere syster,

s. 379 som dw schriffuer och est begierendis att wide, huad ende thenne trette fick her paa gaardenn mett frw Anne och meg, saa haffuer ieg till fornn schreffuitt tig all beskedenn till ther om, ssaa att hwnn fick altt, hues hwnn begeerde, och stod sagenn aldrig werre y mellom oss, end thenn nu giører. Gud almectigeste giffue mig synn naade aldrig at betencke effter forschylldeningen. Och kandtw aldrig tro, ssaa rett fast som mig lengis epther att tale mett tig for mangge orsagis skylld, som ieg nw icke kand schriffue. Mig hobis nest gudtz hielp, att wy mett thett første y faste wylle were hiemme 1 . Kierre syster, haffuer Erick Lange 2 weritt begerindis aff meg, att ieg wilde schriffue mett thenne karll, som haffuer weritt hanns thienner, att hand motte komme y en aff ethers gaarde till en encke, som hand sielff yttermere berette kand, thj ieg formercker, att thett er begge theris wilie, och tror icke anditt, end att y skall faa enn god thiener, bedendis tig gierne, kierre syster, att hand motte nyde thenne mynn schriffuelsse gott ad bode hos Herloff och tig, thj iegh loffuitt att wylde schriffue mett hannom. Ieg wed inthett synnderligtt att schriffue tig her fra, men ynsker huer dag, att wy war y Selland, huilckett och skee skall, thett første mweligt er. Och er Fecentz och ieg, gud skee loff, well till passe, gud giffue, wy altid y lige made maa spørge till Herloff och tig och alles woris gode wenner. Gud almectigeste beffaler ieg tig. Fe[c]enntz lader sige Herloff och tig mangge gode natter, och beder hand tig gierne, attw wyltt welgiøre och giøre hans ondskylding hoss Herloff, att hand icke schriffuer hannom till. Datum Claxholni søndagen sexagessime anno etc. 1561.

Elenne Gøye.

Kierre syster, dw kanndtt icke tro, ssaa red som ieg er, att ieg skall bliffue bedragitt aft Torben Bilde 3 mett thett

s. 380 Hamborig øll, thj wy haffuer aldelis forlatt oss ther epther, och kand wy nw icke her bekomme thett .......... som skall were ....... thj .......haffuer inthett schreffuit, att hand haffde fangitt thett. M. 1 h. k. s., gud ved, ieg af altt mett hiertte lenges efter dek, oc var ieg nu i dese bede dage hos m. f. n. pa Koleng. H. n. saude, h. n. haude boed dek til med Børe Trolle, oc fortrød hun rett hort, thett m. h. n. 2 sa steler seg i mod meg oc den fortred, Ane gore meg her. Ieg hauer thett mett altt mere befaled gud. Du kand aler tro, sekted ett bref Heyluig 3 hauer skreued meg. Thett lyder iu sa hortt som thett, ieg skref hene. Gud giue, hun iu beyre er vnskyled for gud, en hun er for menesken, som ickj hemeligtt er, men hun hauer skreued meg en spakol 4 , der ickj renge er, oc ynsker derj med mange ord, ale myne gerning oc hines stod beskreuen, vel hun forsuare henes sa erlig som ieg, oc ieg ma vel tage meg self vare, med mange wbeskeden spisig 5 ord, som du skaltt forfare af henes bref, nor vi fendes, oc skal blyue i god forvoring, oc skriuer, ieg tør ingen vmag gøre meg ad møde hene, dy hun alss inthett akter om myn talle, eler huad ieg kan sye hene.

[Paa et løst Blad 6 :]

Ieg er ickj den, hene hauer skriued eler vored i anden mening en den, god er. Kand hun der med loke sa monge munde, som hun hauer Iatt op, vor thett gott for hene selff, ieg skal ickj vider bekomer meg med hene. Gud giue, s. 381 sagen kan fendes klar, da er der saud altt for møgen beskeyd oc vartegen om hene, huad henes tale var med henes doter 1 , der thett geltt i nøden met hene. Ieg vel thett lade blyue pa dene tid oc altid haue dek gud almechteste i syn beuoring befaled oc Herlof med etc. Vile du schriue meg mett den karl, som ville haue eder gord, sa for ieg thett vel.

Udskrift 2 : Minn kierre syster, frw Birritte Herloff Trollis, ganntz vennligenn vdj egenn haannd.

Orig, i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 34. Den øverste Kant af Brevet er stærkt angrebet af Fugtighed. Det løse Blad, Orig. i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 185, der foruden Efterskriften har Udskrift og Segl, hører utvivlsomt til dette Brev.