Augustinus, Rasmus BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Augustinus, Rasmus (1562/1571)

1562—71.

Rasmus Augustinus til Birgitte Gjøe.

Et Digt om Djævlebesættelsen i Anne Grubbes Hus i Næstved.

En kort wise giort i en tacksigelse 0111 Satans

grwmhed, som lod seg obenbare i iomfrw

Anne Grubbis hws i Nestid oe blef

vijd guds barmhiertighed

wddreffuen ²Forfatter af denne Vise er uden Tvivl den Mand, med hvis Haandskrift Stykket er skrevet, nemlig Rasmus Augustinus (Aagesen), der var født i Næstved, havde studeret udenlands og efter sin Hjemkomst omtr. 1562 af Herluf Trolle var kaldet til Præst paa Herlufsholm, hvorfra han 1571 forflyttedes til Kjøge, f som Provst 1589 (Personalhist. Tidsskr. VI. 151 f.). Digtet maa antages skrevet, medens han var paa Herlufsholm og altsaa kunde være til Stede ved de Begivenheder, der foregik hos Fru Birgittes Veninde, Jomfru Anne Grubbe, der boede i Næstved eller vistnok rettere i Lille Næstved, hvor Herlufsholms Præstegaard ligger siden 1563. Hun hørte vistnok til den Slægt Grubbe, der førte 3 Sparrer i Vaabenet og egentlig hed Sparre, og døde i Lille Næstved 13. Maj 1575; Rektor Hans Mikkelsen kalder hende Birgitte Gjøes hulde og fuldtro Ven (Ny kirkehist. Saml. VI. 176). Om den Besættelse, der har fremkaldt nærværende Vise, savnes nærmere Oplysning. — Komponisten Hr. S. A. E. Hagen, der venligt har omsat Forfatterens gamle Nodeskrift til moderne, har udtalt, at man efter Melodiens smukke og enfoldige Karakter kunde antage den for en Folkevisemelodi. Den minder ikke saa lidt om den svenske Folkevise «Om sommaren sköna» (Berggreen, Svensie Folke-Sange og Melodier, 2. Udg., Nr. 56)..

I. Af hier - tins grwnd ieg ta - cker

deg, min him-mel - ske fa - der, al - le -

ne tor hielp oc trøst, dw sen - de

meg wijd or-det det sande oc re - ne.

s. 3882.

Nu hafuer ieg prøfuit dett, dw hafuer sagt I scrifften obenbare:

Paakalde meg af all din kraft den dag, dw est i fare.

3 .

Nar dw est wdi saadan tuang, Att ingen deg raad kand hente,

Oc tijden giøris deg ait for lang, Da skaltu wist meg wente.

4 .

Aldrig kand wære større nød End Satan hafue till hwse,

Det maa well lignis den bittre død Att se hans grwmhed brwse.

5 .

Glæde hos meg hwn wor ey stor, Der ingen meg raad kunde bære,

Den diefuel sad mett meg till bord, Hand i ¹ɔ: jo lenger oc wærre.

s. 389

s. 390

s. 3916. Rætt bryste maatte it hierte aff steen Oc sucke ofuer denne plage,

Paa dem maatte skielfue hender oc been, Som hos wore i de dage.

7.

Wor bøn oc sang forhindrid wor, Saa mone den satan raabe,

Tusinde stycke bar hand for, Nar wi deg gud wilde lofue.

8.

Benedidet oc ære till euig tijd Ske gud for uden ende,

Som lod deg tee en fader blijd, Der dw din hielp meg sende.

9.

Bort fra meg, herre, dw togst den gast, Met graad der wi deg bade,

For deg hand wigede met en hast, Os alle foruden skade.

10.

Euindelig bør deg lof oc pris, O fader wdi det høye,

Att du os saadan naade beuijs, For deg wore knæ wj bøye.

R. A.

Udskrift: Till sin kiære frw, f. Byrgitte Gøye, kommendis denne screft.

Egenhænd. Orig. med Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling. ¹Ved Siden ligger: «Her Herloff Trolis wise, som hand selff haffuer dictit». til første Vers, der begynder saaledes: «Bered er ieg att loffue aff hiertit min herre oc gud», er der Noder. Digtet, der er skrevet med samme Haand, er trykt hos Becker, S. 35 f. — Trykt hos Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 37 f.