Danmarks Breve

BREV TIL: Birgitte Gøye FRA: Rasmus Augustinus (1563-02-10)

10. Febr. 1563.

Rasmus Augustinus til Birgitte Gjøe.

Efter Birgitte Gjøes Opfordring er han paa Næsbyholm hos hendes Søster, Fru Ide Gjøe, der er meget farlig syg og beredt paa at dø; alt for otte Dage siden tog hun Afsked med sine Børn; dog har han ikke opgivet alt Haab om hendes Helbredelse. Hendes Børn ere raske.

Iesus, guds søn, huilken den hellige Simeon kaller wdi sin sang it liuss for alle hedninge, wære met eder stetze oc altijd. Min fromme fru Berete, kom meg till haande wdi disse dage eders scriffuelse, wdi huilken ieg saare well forstod eders offuermaade fromhed emod meg, huilken gud løne euindelig. Der til met fick ieg att wide eders wilge om eders elskelig søster 1 , at ieg først skulle søge hende wdi sin skrøbelighed met trøst alf guds ord, der nest giiffue eder met dette eders bud til kiende, huor det haffuer seg met hende. Saa giiffuer ieg eder nu ydmygeligen at wide, at ieg haffuer wist wærit hoss hende nogen stund oc er end nu oc wil gierne tiene hende aff den guds aand oc naade, som mig giiffuis. Oc er hun saare suag oc skrøbelig, saa at hun haffuer aldelis nu went sit sind oc hu fra denne forgengelig werden oc inderlig till dend alsommectigste gud i himmelen, oc er nu aldelis saare wel tilfrids, huilken side det skal gaa, huilkid hun met it frit mod offte bekiender met disse or: o himmelske kiære fader wære loff euindelig, der haffuer giort meg saa tryg oc saa glad i mit hierte, ieg wed wist, at gud er min kiære fader oc ieg hans elskelig barn. Ieg er wiss oppaa, at mine synder ere alle samen vdslætte wid hans kiære søns blod, død oc pine oc død. Denne werden staar inthet i mit hierte, det helste, ieg nu wille, det wor, at gud wille snart komme oc forløse min s. 393 skrøbelighed met it andit lif etc. Oc nu for otte dage siden, en søndag at afften, der kloeken wor wid ni slæt, fremkalede hun sine børn, alle fire 1 huer effter anden, holt dem wdi henderne, ynskede dem aff hiertit guds naade oc wenskab at leffue wdi oc antuorde dem aldelis i guds haand fra sig lige for al werden, som hun hagde seet gud selff staa for sine øgne, saa at dend fromme fru Berite Bylle 2 oc ieg (som da ene baade saa her oppaa) icke andit kunde end wæde wore øgne met graad. Ther fore maa ieg bekiende, at hun haffuer alle de gode wilkaar paa siels och samuittigheds wegne, som ieg ynsker selff at haffue oc beholle, nar ieg skal skiffte denne werden bort hen for en anden. Men paa hendis legoms suagheds wegne haffuer det siden den tijd wærit alt ens, men dette gode haaff haffuer ieg om hendis legoms karskhed, at det kand end nu bedris, først førdi at hun offte suedis, enddog hun haffuer stort arbeyde met hannem, der nest at hun det bæste, som effne kand wære, tærer hun gierne. Men meg tyckis, at mand haffuer det en ringe ting at ackte, dog er ingen ting gud wmuelickt etc. Hendis børn ere end nu aff gudz naade karske alle samen. Lader eder de to søster fru Mætte og fru Marine 3 sige mange tusinde gode næther, huilke som tiene hende troligen oc gierne baade nat oc dag. 4 Eder her met den alsommectigste euige gud befalendis met liff oc siæl euindelig. Gud beuare eder stetze oc altijd, amen. Screffuit paa Nesbyholm x dag februarij anno dominj 1563.

Rasmus Augustinus,
predicant paa Herluffsholm.

s. 394 Udskrift 1 : Hederlig oc welbyrdig frue, fru Berete Gøy, ydmygeligen tilscreffuit.

Orig. med Segl i Kgl. Bibi., Bøllingske Brevsamling (Augustinus). — Trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger III. 570 ff.