Augustinus, Rasmus BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Augustinus, Rasmus (1563-08-11)

11. Aug. 1563.

Rasmus Augustinus til Birgitte Gjøe.

Han er pludselig bleven hjemsøgt af megen Sygdom i sit Hus, og to Personer, deriblandt hans Brodersøn, ere alt døde deraf. Han advarer mod Nydelse af Frugt i denne Tid og anfører et Exempel paa, at Nydelsen af et Æble har medført Døden. Han selv er endnu rask og ønsker kun at høre det samme om Fru Birgitte og hendes Jomfruer. Jomfru Anne Grubbe er rejst til Sandby.

Min allerkiæriste frv, det ord gaar alt for seg, wi pleye att tale om, eders fromhed oc ieg, att her er ingen waractig glæde i dette liff. Ieg begynder nu først att forsøge, huad omhu ²ɔ: Sorg, Bekymring. er, oc huat werden er, oc huor wstadig alting er. Ieg berømmede meg der aff i den tale, wi sidst hagde sammen, att ieg wor nu kommen til nogen rolighed i mit sind met min husholning, hagde gode og trygge tiennere i mi[n] frauærelse, saa ieg torde wel for den sag skyll fare, huort ³ɔ: hvorhen. ieg skulle. Men ieg fick snart andit at wide. Strax i vore bort farne ⁴Herluf Trolle drog i Begyndelsen af August med Kongen i Felten (jvfr. I. 105), og Birgitte Gjøe er maaske samtidig rejst til Dronning Dorothea paa Koldinghus, hvor hun i hvert Fald var om Efteraaret (Brasch, Gamle Eiere af Bregentved S. 176)., bleff der fire personer for meg nid slagne til sengen, end dog den fierde aff guds g[o]dhed stod op oc tientte de tre aff den effne, der wor ..... de to tog mig gud fra, den tredie kommer kand ske effter snart. Min kiære [frv], ieg kand [icke] andit end lade min fattige broder søns død gaa mig till hierte, thi hand wor mig saa hiertens kiær, oc hadge(!) saa gaat it haab om hannem, men s. 395ieg trøster meg wijd hans glædelig endelick, huor gierne hand wille dø, effter ieg sagt hannem, huor gaat der wor i det euige liff hos gudz heilige engle hos andre hellige børn, vdrackte sin haand oc sagde sin kiære fader, som vor heida til stæde, oc sin fader broder gode nat for wden suck oc graad etc. Tacker ieg oc eders fromhed for eders gode scriffuelse, som bær meg trøst. Den euige gud holle sin fred offuer eder oc beuare eder oc alt eders folk for denne forgifft, som [w]i arme menniske tør t …., før end wi wid[e] aff ¹Den Smitsot, der herskede blandt de danske Tropper paa denne Tid, synes at liave udbredt sig til de danske Provindser (jvfr. Mansa, Bidr. til Folkesygdommenes og Sundhedspleiens Hist. i Danmark S. 190 f.).. Kiere frwe, det er raadelickt, att eders folck tager seg ware for fruckt, synderlig pærer oc æble, thi det er beuijslickt, att her er alle rede folk der aff forgiiffne, som den fromme oc wnge borger her i Nestid, Hans Iacobssen, bestod ²ɔ: tilstod. paa sin sotte seng, at der hand i Kiøge markid tog it støcke i sin mund aff it eble, strax fornam hand foruandling i alle sine lemmer oc mente for uist, at hand tog der aff sin død. O gud wære os naadig oc kiinde os alle nu gode raad. O gud ske loff wid Iesum Christ, meg skader inthet, saa wijt som legoms sundhed er anrø[ri]ndis. Ieg beder gierne gud der om, at ha[n]d will wnde meg løcke till att høre det samme ³Ordene «det samme» ere tilskrevne over Linien og ved en Fejltagelse henførte til efter «høre» i Stedet for «spørge». oc spørge om eders persone, eders iomfrwr, herrebørn ⁴ɔ: Herremænds Børn, adelige Børn. oc ganske hus stedze oc altijd. O gud, hør min bøn for din søns skyld, [amen?]. Giffue gud, at ieg maatte formaa hos eders fromhed, at i wille ynske paa mine vegne en god løcke iomfru Anne ⁵Vistnok Anne Abildgaard (jvfr. ovfr. S. 30), der synes i en Aarrække at have været i Birgitte Gjøes Hus; fra 1573 haves en Fortegnelse over en Del Fru Birgitte tilhørende Indbo, som Jfr. Anne Abildgaard har Nøgle til (Orig. i Rigsark., Adelsbreve XXII. 62). Maaske er hun den Anne Abildgaard, der blev gift med Mads Mormand til Sæddingegaard, † 1585 (Danmarks Adels Aarbog 1885 S. 420)., s. 396iomf. Kirstin ¹Maaske Herluf Trolles Søsterdatter Kirsten Urne — Datter af Claus Urne til Belteberg og Margrethe Trolle — siden gift med Christoffer Mormand Eriksen til Esperød i Skaane, † 1591 (Hofman, Dsk. Adelsmænd III. 271, Tvl. Klevenfeldts Stamtavler i Rigsark.). Jvfr. ndfr. S. 49., iomf. Wiuicke ²Vibeke Gyldenstjerne f. 24. Juli 1549, † 25. Oktbr. 1613, Datter af Christoffer Gyldenstjerne til Iversnæs, gift 1574 med Niels Friis til Ørbæklunde og Hesselager (Danske Mag. II. 131. Danmarks Adels Aarbog 1886 S. 125 f.)., iomf. Lizabet ³Maaske Herluf Trolles Søsterdatter Lisbeth Huitfeldt — Datter af Christoffer Huitfeldt til Berritsgaard og Øllegaard Trolle — født 23. Oktbr. 1551, † 1609, gift 11. Septbr. 1580 med Niels Pedersen Galt til Ingelstad f. 1538, f 1608 eller 1609 (Danmarks Adels Aarbog 1887 S. 219). To i det følgende aftrykte Breve fra hende vidne om hendes kjærlige og taknemmelige Følelser overfor Fru Birgitte., iom. Sophiæ, i. Margrete, io. Birgitte ⁴Disse tre Jomfruer ere Fru Birgittes i det foregaaende Brev nævnte Søsterdøtre Rosenkrantz. — Der var altsaa paa een Gang ikke mindre end syv Jomfruer i Huset hos Fru Birgitte, om hvem Niels Hemmingsen siger i sin Ligtale, at hun optugtede og opdrog mange høviske Jomfruer og giftede dem ærlige og vel fra sig., suene oc piger alle til haabe. Ieg skall ingen dag for glemme eder met gudz hielp i min bøn til gud, at gud will eder alle beuare. Iomfrw Anne ⁵Denne Jomfru Anne er uden Tvivl Anne Grubbe (jvfr. ovfr. S. 33 f.); af Slægten Grubbe (Sparre) hørte flere Medlemmer hjemme paa Sandbygaard ved Ringsted; saaledes omtales 1551 Oluf og Jørgen Grubbe af Sandby (Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. 55); det var derfor naturligt, at Anne Grubbe tog i Besøg paa Sandbygaard. er icke hiemme, men paa Sandby, oc har ieg spurt, at hun skall der rede prestins daather till brud paa søndag. Befalindis eder den euige oc barmhiertige gud. Screffuit i Lille Nestid met hast anden sant Laurentij dag 1563.

Rasmus Augustini,
eders tro wnderdanig tiener i gudz ord paa Herloffsholm.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Augustinus); Brevet er noget beskadiget. — Trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger III. 572 f.