Danmarks Breve

BREV TIL: Birgitte Gøye FRA: Rasmus Augustinus (1563-08-11)

11. Aug. 1563.

Rasmus Augustinus til Birgitte Gjøe.

Han er pludselig bleven hjemsøgt af megen Sygdom i sit Hus, og to Personer, deriblandt hans Brodersøn, ere alt døde deraf. Han advarer mod Nydelse af Frugt i denne Tid og anfører et Exempel paa, at Nydelsen af et Æble har medført Døden. Han selv er endnu rask og ønsker kun at høre det samme om Fru Birgitte og hendes Jomfruer. Jomfru Anne Grubbe er rejst til Sandby.

Min allerkiæriste frv, det ord gaar alt for seg, wi pleye att tale om, eders fromhed oc ieg, att her er ingen waractig glæde i dette liff. Ieg begynder nu først att forsøge, huad omhu 2 er, oc huat werden er, oc huor wstadig alting er. Ieg berømmede meg der aff i den tale, wi sidst hagde sammen, att ieg wor nu kommen til nogen rolighed i mit sind met min husholning, hagde gode og trygge tiennere i mi[n] frauærelse, saa ieg torde wel for den sag skyll fare, huort 3 ieg skulle. Men ieg fick snart andit at wide. Strax i vore bort farne 4 , bleff der fire personer for meg nid slagne til sengen, end dog den fierde aff guds g[o]dhed stod op oc tientte de tre aff den effne, der wor ..... de to tog mig gud fra, den tredie kommer kand ske effter snart. Min kiære [frv], ieg kand [icke] andit end lade min fattige broder søns død gaa mig till hierte, thi hand wor mig saa hiertens kiær, oc hadge(!) saa gaat it haab om hannem, men s. 395 ieg trøster meg wijd hans glædelig endelick, huor gierne hand wille dø, effter ieg sagt hannem, huor gaat der wor i det euige liff hos gudz heilige engle hos andre hellige børn, vdrackte sin haand oc sagde sin kiære fader, som vor heida til stæde, oc sin fader broder gode nat for wden suck oc graad etc. Tacker ieg oc eders fromhed for eders gode scriffuelse, som bær meg trøst. Den euige gud holle sin fred offuer eder oc beuare eder oc alt eders folk for denne forgifft, som [w]i arme menniske tør t …., før end wi wid[e] aff 1 . Kiere frwe, det er raadelickt, att eders folck tager seg ware for fruckt, synderlig pærer oc æble, thi det er beuijslickt, att her er alle rede folk der aff forgiiffne, som den fromme oc wnge borger her i Nestid, Hans Iacobssen, bestod 2 paa sin sotte seng, at der hand i Kiøge markid tog it støcke i sin mund aff it eble, strax fornam hand foruandling i alle sine lemmer oc mente for uist, at hand tog der aff sin død. O gud wære os naadig oc kiinde os alle nu gode raad. O gud ske loff wid Iesum Christ, meg skader inthet, saa wijt som legoms sundhed er anrø[ri]ndis. Ieg beder gierne gud der om, at ha[n]d will wnde meg løcke till att høre det samme 3 oc spørge om eders persone, eders iomfrwr, herrebørn 4 oc ganske hus stedze oc altijd. O gud, hør min bøn for din søns skyld, [amen?]. Giffue gud, at ieg maatte formaa hos eders fromhed, at i wille ynske paa mine vegne en god løcke iomfru Anne 5 , s. 396 iomf. Kirstin 1 , iomf. Wiuicke 2 , iomf. Lizabet 3 , iom. Sophiæ, i. Margrete, io. Birgitte 4 , suene oc piger alle til haabe. Ieg skall ingen dag for glemme eder met gudz hielp i min bøn til gud, at gud will eder alle beuare. Iomfrw Anne 5 er icke hiemme, men paa Sandby, oc har ieg spurt, at hun skall der rede prestins daather till brud paa søndag. Befalindis eder den euige oc barmhiertige gud. Screffuit i Lille Nestid met hast anden sant Laurentij dag 1563.

Rasmus Augustini,
eders tro wnderdanig tiener i gudz ord paa Herloffsholm.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Augustinus); Brevet er noget beskadiget. — Trykt i Ny kirkehistoriske Samlinger III. 572 f.