Danmarks Breve

BREV TIL: Birgitte Gøye FRA: Oluf Mouritsen Krognos (1564-12-20)

20. Decbr. 1564.

Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe.

Han takker Birgitte Gjøe for hendes Breve og for hendes Besørgelse af Breve for ham. Han er ret rask, men der er stor Dødelighed i Aarhus og Randers. Han drager nu til Kongen og haaber at komme til Skaane; siden vil han besøge Fru Birgitte. Stemningen i Jylland er for Fred. Han har ikke talt med Kongen, men har overtænkt, hvad han vil svare paa Kongens mulige Tiltale. Udtaler sin Hengivenhed for Herluf Trolle. Sender en Kjælderdreng til Herlufsholm med Anmodning om, at han maa blive der indtil videre.

Mynn alder kiereste morssøster, iegh wiill nu icke mett Ianng tackssiellsse bemøie etther wdj denne min korthe schriiffuelsse, menn paadett korteste beslluth wiill iegh mins tiid finndis etther saa tro wiilligenn atth tiienne, som y kunde were min egenn moder, mett alld hørssum wnder danigh wiillighedtth, saa sannth migh gud hielpe etc. etc. Min alder kiereste morssøster, iegh haffuer nu fanngith iiij etthers breffue, siidenn y schreff migh tiill mett min kaarll Peder, och tacker etther paa dett allder hulldeste for etthers gode menning, iegh wdj denum alle formercker, mett denn wmaage, y haffue mett bud tiill Brennthwed och om denn kaarll fraa Chriistoffer Monssenn. 1 Iegh kannd innted schriiffue att fortiennett, menn troer wiist, att willigenn schall were hulldeligenn for Herluff och etther wspaarth mett alld tiill børlig wiilighedtt och synnderliig wdj allth mett denn store wmaage, y alltiid haffue mett mine breue att forskiicke tiill denn bronsuigiske kremer. Dett mett allth mere wiillde bliue for Ianngth att schriiffue, menn schall tiillfinndellssenn bliue wfforglempth etc 2 . Iegh haffuer nu afferdett mit bud mett etthers breff tiill fru Kirstenn Gabriiels 3 och selluff schreffuett hinde [ti]ll. Y ere begierenndis, min alder k. m., att wiille wiide om min suaghedtt, daa er ieg nu rett well tiill paas, des gud loff haffue. Dij fatige follck, y bemellder, s. 414 schulle bliue wfforglempth. Dett begynnder att dø flux her wdj disse kiøbsteder Aars och Raannders 1 , denn almectigeste gud naadeliigenn auuende sin faadellig heffnn och werede, som woss paa hennger wdj saa mange maade for synndenn schylld. Iegh ackter mig nu aff wdj daag tiill min herre, och hobis strax att fannge lou att draage ouer tiill Schonne 2 , menn der som dett forhaallett siig nogit, att iegh bleff wdj Nyboriig, schulle i strax faa mynn schriiffuelsse. Ieg wiill nu nest guds hielp giørett till ennde mett Holger 3 , for ieg draager ouer, om hannd nogennlunnde wiill. Y schulle wiist spøre, att skyldenn icke schall finndis hoss mig. Siden wiill ieg strax besøge etther, iegh haffuer, saasannth mig gud hielp, lenngst epther etther aff hiarted etc. M. a. k. m., iegh beder etther, att der som der komer nogenn bud fraa Schone, att i haade wiilld haffth denn wmaage och wiist denum tiill Nybore tiill mig, att dij icke draage att Kallenngbore. Ieg wiill nest guds hielp icke tøue der lennge mett min wiille, menn dett første iegh hauer bestilet mine erernnde, wiill ieg begiere forlou, tij ieg icke giernne wiillde were der lennge for aarsaage, som ieg wiill siige etther. Ieg kannd icke skriiffue etther nogenne synnderlige tiidennde her fraa lanndit, anndith ennd dij begieret och giernne fred, om gud wiillde wnnde wossetth etc. Y ere begierenndis att wiide, om min herre tallde mett mig om nogith, daa maa y, kiere morssoster, wiide, att ieg kom hanns naade inted tiill ors, menn dersom hanns naade taaler om nogith, daa haffuer ieg allth betennckth, huaad ieg wiill suaare 4 . s. 415 leg wiill nu icke lennger ophollde etther mett denne min schriiffuelsse ellder wiider forbye mig mod etther, menu ieg er och will were etther som enn sønn och som gud alldrj anndennledis wiill finndis for Herluff och etther ellder att giue aarsaage tiill nogett anndith, dett kiennde denn almectigeste gud, denn ieg wiill paadett troligeste haue etther mett langwaarenndis løgsalighed, sundhed, glede och well faarth høgeligenn mett alle hanns hellige enngelle beffalendis, hannd wnnde mig all tiid att spøre och finnde etther helbred, sund och glad. Schall ingenn mands personn elder nogenn menische were kierer end mig nest Herluff, der forlader etther wiist tiill, och mett enn gudfrøcktig bønn for etther nu synnderlig wdj denne faarllige tiid, hiulckett(!) mig well er fornøden att bede for etther, att ieg icke sullde(!) saune ether, den iegh mest och faast forlaader mig tiill for ale. Gud ophollde etther mig tiill største bestannd och maannge tiill trøst etc. Iegh ynnsker alle etthers iomffruer mannge godennether och iomfru Beriite 1 synnderlig wfforglempt, och beder ett[her], att i wiille tacke hinnd for hinndis schriiffuelsse. Waar mig nu icke tiidenn saa korth, att ieg schuilde saa snart au gaarde, schuilde hinndis schriiffuelsse icke were tiill forgeues, menn hun skal doch mett dett første fannge min skriifwellsse. Nu denn almectigeste gud wnnde woss, m. a. k. h. m., att finndis helbred och glad. Datum Klaushollm denn 20 daag desember aar 1564.

Iegh draager her fraa gaardenn wdj dag och paa weienn tiill min herre. Gud kiennde, ieg hade well behoff att were her och finnderett møgith wdj willde rede mett allt etc. M. a. k. m., ieg sennder enn drenng tiill Herluffshollm, att y haade wiilld wnth hanum att were der, tiill ieg kom diid, men der som dett forlengedesse siig, att ieg icke kom, daa schall hannd kome tiill mig, ieg haffuer tagett hanum an tiill enn kiellder drenng, tij ieg wiill bruge den, ieg s. 416 haffuer, tiill nogit anndit. Bedenndis paa dett wennligeste, att dett maa were wfortenckt, tij ieg haffuer nu ingenn sted, att ieg kand sennde hanum, for ieg seluff komer. Ieg schamer mig, att ieg mett saa møgit besuerer etther.

Olluff Moriissen.

Mith breff, som i schriiffue, att y wiille foruaare fordichtenn 1 , tacker ieg ett[her] for, bedenndis, att dett mote legis wdj enn aff etthers daglige bøger, att i icke schullde gleme stilen, ellder paa schollenn, att etther wnge aadell kunde lere nogenn schickelighedtt.

Egenhænd. Orig. uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXII. 38. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 179—83.