Danmarks Breve

BREV TIL: Birgitte Gøye FRA: Erik Ottesen Rosenkrantz (1566-03-08)

8. Marts 1566.

Erik Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Han udtaler sin Længsel efter at høre fra Birgitte Gjøe og Haabet om at gjense hende. Pesten raser i Bergen. Han er bedrøvet over Fru Anne Hardenbergs Død og bekymret for sin Datter, der opholdt sig hos hende; beder Fru Birgitte tage sig af Barnet.

s. 441 Minn gannske wellwiilliig helsenn forssenndtt mett gudtt. Kiere Biritte Giøe, søster 1 och sønnderliig gode wenn, nest min ganske wennliig tacksigelse for mannge beuisthe wellgerning, saa kannd ieg iche forholle teg thett, att meg lenngis nw fast effter thinn schriffuelse, orsagen 2 ieg ich y Ianng tiid har bekommit thennd oc maa bekennde, att ther er iche mange neder, ieg heller vill talle mett ennd deg, gud giiffuue ellers, tiidenn ville lidett 3 . Nw kannd ieg tro, wij wille settett y guds hannd. Huad heller thett schall skie snartt eller vare lennge, thaa skall thett doch vere vdenn tuiell, ieg will finndis och bliiffuue thinn hulde och gode broder, effter som iegh kannd mett enn god samuittighedtt bekiennde, ieg haffuer werett teg for nogenn aff barnndom. Enndoch ieg iche stoertt gott har kuntt giortt teg, haffuer iegh alliigewell, saa thiit vij haffue fundis, hafftt enn huld omgenngelse mett teg, huess ieg forseer megh, thw viltt ennw saa lade bliiffuett, och forhaaber, thett beste schall staa igenn. Gud alsommectigste vnnde och giiffuue oss enn goed bestenndiig fredtt och beuare enn nw venner y thenne farlige tiidh. Thw kannd iche troe, huor grusammelig pestelense regerer her 4 . Ieg vedtt, thw est bedrøffuett 5 , ieg kand fordij 6 inthett schriffuue tegh, s. 442 menn beder oc raader tegh for altinng, atthw varer teg for sorg och suar modughedtt, och føll doch effter thett raadtt, ieg wed, thw est mester till att lere andre met. Ieg haffuer enn nw paa ny spurtt ennd ein aff mine wenners affganng, hues død meg y liige maade iche rinnge angaar, som er thenne gode frv Ane Knudh Ebbesenns 1 , iche allenniste for hunn haffde mitt barn hoes sig, menn for hunn war ein god, viss oc venehuld quinnde. Nw ved ieg aller, huor mitt barnn er, eller huem ther har forbarmet sig offuer hinnde, thij will ieg haffuue teg gannsche vennlig oc broderlig bedett, atthw viltt schriffuue meg, hues thw kanndh forfare om samme mit barnn 2 . Ieg wedtt ingenn paa iordenn, ieg heller will haffuenn hoes ennd deg, thennd stund ieg her er, menn ieg tør iche begerett, ieg wed, thw est bemøyett aff saa mange ander till fornne. Giør well och schriiff meg, nar teg stedes bud, om ieg kannd nogett bestelle oc vdrette fore teg, thennd stund ieg her er, ieg will giiffuue teg thett tiill, thw iche schall schriffue huller venn 3 , och skall thw foruiist troe, att ther ieg kunnde tiene tegh mett nogett, tha will ieg vere teg mere ennd villiig till. Her mett beffaller ieg tegh gud almectigste mett alltt, thw vell vill. Datum Bergenn thennd ottende dag martij aar etc. mdlxvj.

Erick Rossennkrantzs.

Udskrift: Erliig oc welbørdiig frw Biritte Giøe, saliigh Herloff Trollis effterleuerske till Herloffholm, min kiere nersyskennbørnn(!) och sønnderlig gode wenn, gannske wennligen tillschreffuitt.

Afskrift i Rigsark., Klevenfeldts Dokumentsaml.: Rosenkrantz. — Trykt i Historisk Tidsskrift 5. R. VI. 133 f.