Krabbe, Elsebe BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Krabbe, Elsebe (1566-10-09)

9. Oktbr. 1566.

Elsebe Krabbe til Birgitte Gjøe.

Hun ønsker Birgitte Gjøe Trøst i hendes Sorg og omtaler Tabet af sine egne Brødre og sine Sønner, der skulde have været deres gamle Forældres Alderdoms Støtte. Krigen har ødelagt meget af deres Bøndergods, og Skedal er afbrændt. Hun er bekymret over, at Forsvaret af Laholm er overdraget Peder Skram, da Slottet næppe kan holde sig, hvorfor hun befrygter det værste. Hun længes efter sine Døtre. Peder Skram har bedet om Orlov fra Laholm og drager snart til Kongen, om han ikke faar gunstigt Svar. Hun vil da besøge sine Sønner i Roskilde og haaber at træffe Fru Birgitte. Hendes Datter Anne er ængstelig for sin Broder.

s. 447Ihs.

Hiertte kere hulde søster, dend alldmectigiste gode g[ud] were oc bliffue deg alltyd ueruerindis(!) oc deg bestørcke til lyff oc siell etc. Hiertte kere søster, den euige oc vdødelige gode gud giffue deg alltyd trøst oc husuallelsse, naar du dett haffuer aller best behoff, for tin gode vellye oc trøstelige skriffuelsse, end doch att myn saarig, ieg haffue aff gud[s] gode welle vndfangett for myn gode lydactige affgangne iij søner ¹Slottet Senftenberg ved en lille By af samme Navn, nu i Preussen, laa den Gang i Kur-Sachsen. oc myne hu[l]de iiij saliige brodre ²Nemlig Christen, Tyge og Knud Skram; Christen deltog i Krigen til Lands og døde i Efteraaret 1566 af den pestagtige Sygdom, der herskede i Hæren; Tyge døde s. A., ligeledes Knud, der den 30. Juni var død i Wittenberg, hvor han studerede. Endnu inden Aarets Udgang døde den 4de Søn Peder Skram paa Laholm, den 25. Novbr. (Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 10 f.)., well meg i myn tyd sørgelige staa i hierttett, oc icke fordi meg fortøcker, dend gode gud mett tønom haffuer giortt syn faderlige welly oc henrugtt tønom fra dette megle onne, tenne falske oc suigefulle werden haffwer med seg, for huelkett hans guddomelige naffn sker ere oc euig tack, som nu forvden tuiffuell haffuer wesseligen giiffuet tønom igen tend euige velfort, tønom fortientt er vdi vor heres Ihesu Cristi blodes vdgiffuelsse etc. Men doch, myn hiertte kere søster, betenck aff en cristelige medlydelsse woss arme gamlle, myn hiertte kere hosbonne oc meg, der i saa mange maade ellendige ere, ited ³Nemlig Rigsraad Erik Krabbe til Bustrup, † Jan. 1564, Mogens Krabbe til Vegholm, druknede 28. Juli 1564 i en Træfning med Svenskerne, Niels Krabbe til Hessel, † 28. Decbr. 1564, og Morten Krabbe til Bøgested, † 27. Juli 1566 (Heise, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. 238 f.). wore hulde brøre oc ellste søner, ter nu saa tilsamens henrug ⁴ɔ: idet. ere, skulle voss vere til husualelse oc trøst, nu vy selffue aff aller, saarig oc verdens møde saa forsuagede ere, wii skøtt ⁵ɔ: henrykt, bortkaldt. icke lenger kune tolle naagen stor besteling. Oc tenne cri haffwer voss der tyl forarmett oc forderffuett voss mere hunderde aff vore arme s. 448tienere oc bøndergaarde, som ere slett forlobne fran brende stederne, ted allt nu leger vøstett, saa dett icke nu kender, huore ted stod. til mett er nu i denne forgangne vge vor hoffuittgaard oc lagaaren, som stod fuld aff høø oc korn, med husse oc alltt affbrentt mett sex skønne laaffte oc sperett paa stenhussett oc ander husse, som vy nu paa gaaren bygett haffude, ty alle mand hagde nu haabtis igen til fryd ¹ɔ: snart., oc der til tiuffue skønne bondegaarde, som icke til forne brentth vore ²ɔ: Fred.. Men, myn hiertte kere, hulde søster, dette rører ieg icke for deg, for den saarig, ieg der for haffuer, bemøder meg naagett, dend er alltth betagett i myne gode børns død oc affgang, som nu huilles i gleden oc ieg i hiertte saarig etc. Doch maa dett vere en ellendig handell mett voss arme gamell folk, att vy skulle saa vere forhindrede her i detthe ellendyge sted oc saa neruerindis vor egett, oc eren oc tro tienesten haffuer voss her saa bestedt, att vy har slett forlatt vortt egett, huelkett vy vylle mett gudz hielp vell end nu forsuarett til denne tyd, hagde vye mett verett der selff hoss, oc ere doch i ingen maade betengtt dett, voss eller vore kand komme tyl gode, oc nu haffue gud tagett oss tend fra, som for oss paa ett anett sted skulle bestyre noget tyll gode, oc ingen forbarmer seg offuer voss, som gonsten oc hørett haffwer, att hielpe voss her fra, men iu mere tyllskynder, att vy skulle nu fortere dett anett her paa, wii igen haffwer, saa vy skulle nu i vor allder blyffue forderffuede, saa vy maa vell syge, att heren gud haffuer retteliggen bedroffuett voss oc vore vener oc glett ³Peder Skrams Hovedgaard Skedal blev indtagen af Svenskerne, medens Christen Skram og nogle af hans Søstre opholdt sig der; de slap dog derfra «uskamferede» (Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 104). vore hadere, de lenge haffuer der epter tørsted oc haffwer begering der tyll, att fynderne skulle voss her offwer komme, att vy kunne komme fran eren oc lyffuitt mett. Gud giffue, du hagde sett tette løsse nest ⁴ɔ: glædet., ta skulle du s. 449syge, att dett staar aller tyll att haalle for nogen mackt. Skulle vy her lenger blyffue, oc ted icke blyffwer fred, ta spører du vest dend tynne ¹Rede, nemlig Laholm. tyll voss, du nødigtt vylle, ty gud bere dend, ter skall tyll lyde ²ɔ: Tidende. vndersettings, ty der redes alltyd saa lenge tyll, til finderne haffwer fremmetth døris velly etc. Hiertte kere søster, saa kand ieg icke forhaalle for deg, att her Peder haffuer nu sentt bod och scriffuelsse tyll kong. maytt. oc vell endelige her fra, ty vy kune nu icke lenger harde(!) ted vd ³Tillide, lide paa.. Saa beder ieg teg for gudz skyld, hielp oss her fra, vy arme sorgefulde menisker, att vy motte nu drage hiem tyl vortt egett ⁴Peder Skram kom dog ikke fra Laholm. at bestyre vore døtteris sag tyl ende, ty ted icke lenger kand saa staa etc. ⁵Nemlig til Peder Skrams Gaard Urup i Jylland.. Myn hiertte ker søster, tu skryffwer, atth tu lengis att talle mett meg, gud ved myn begering i tend sag, ty vy haffue icke mange hulde vener att forlade voss paa, der fore kende gud, att ieg begerer aff hierttett att komme deg tyl ordz. Ieg well oc der tyl mett gudz hielp gøre myn flyd, om ieg kand kome til deg, ty her Per vell mett ted snareste selff drage tyl k. m., om vy for icke de suar, oss behaffwer, oc ieg vell drage tyll myne arme søner, i Roskylle erea. Kand ieg ta drage fremdeles til deg, well ieg der til gøre myn flyd, gud lade meg fynne deg he[l]brede mett gled igen i gud[z] naade etc., huelken gode gud teg beløne tyn store vmage, tu har giortt teg mett her Peders besteling oc bekostning att senne hanom te penninge hid. Hiertte kere søster, forlad meg myn onne lange scriffuelsse, som vest tro, der er screffuett mett hiertte saarig oc gredindis thaare s. 450etc. Gud vere hoss deg alltyd oc i tyn syste tyme etc. Hanum beffaller ieg deg til euig tyd etc. Lader her Peder och myne børn helse deg mett m gode natter och saa megen tack for tyn godhett, tu hanom alltyd har beuist. Datom Lauho[l]m 9 october ar mdlxvj.

Elssebe Krabbe.

[Paa en løs Seddel:]

Hiertte kere søster, myn arme Anne Skram ¹Elsebe Krabbes Datter Anne Skram hørte til Dronning Dorotheas nærmeste Omgivelser (jvfr. ovfr. S. 46), og kom derved ogsaa i nøje Forhold til Dronningens Datter, Kurfyrstinde Anna af Sachsen, der synes særlig at have sat Pris paa hende og Anne Hardenberg; blandt de ældre Damer af den danske Adel, til hvem Kurfyrstinden vedblev at staa i Forhold, indtager Elsebe Krabbe en fremragende Plads ved Siden af Birgitte Gjøe og Inger Oxe. Paa den Tid, da Peder Skram og hans Hustru oplevede de i dette Brev beskrevne Trængsler, var Anne Skram ikke hos Dronning Dorothea paa Koldinghus, men i Besøg hos Kurfyrstinden; den 10. Juni 1566 skriver denne nemlig fra Dresden til Elsebe Krabbe, at Dronningens Kammerjomfru Anne Hardenberg har meddelt hende, at Fru Elsebe er tilfreds med, at hendes Datter bliver hos Kurfyrstinden; hun takker Fru Elsebe derfor og beder, da hun ikke godt kan undvære Anne Skram, hendes Moder og hendes Brudgom have Taalmodighed til efter Mikkelsdag; saa vil hun sende hende tilbage til Dronningen. (Koncept i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Cop. 512. 120). Den 13. Juni skriver Kurfyrstinden fra Dresden til Anne Hardenberg med Anmodning om at besørge anf. Brev til Fru Elsebe (Cop. 512. 123). Fra Stolpen udtaler hun derefter i Brev af 17. Juli til Elsebe Krabbe sin Deltagelse i hendes Sorg over Knud Skrams Død i Wittenberg, og tilføjer, at hans Søster er bedrøvet, men ellers har det godt; efter Mikkelsdag skal hun nok skikke hende hjem i god Behold (Cop. 512. 131). Af et Brev til Anne Hardenberg, dat. Lochau 7. Septbr., erfare vi, at Anne Skram opholder sig hos Kurfyrstindens Døtre paa Slottet Stolpen (Cop. 512. 139), og her er hun vistnok forbleven; thi herfra skriver Kurfyrstinden i Slutningen af Oktober (ml. 24. og 31.) til Elsebe Krabbe og beder hende ikke være kjed af, at hendes Datters Hjemkomst er bleven opsat; Grunden er, at hun ikke før kunde blive færdig med de hende overdragne Arbejder; nu rejser hun imidlertid hjem (Cop. 512. 156). Men heller ikke denne Gang blev det til Alvor med Hjemrejsen; først den 20. Novbr. skriver Kurfyrstinden fra Stolpen til Elsebe Krabbe, at den herskende Sygdom og forskjellige andre Omstændigheder have stadig udsat Anne Skrams Afrejse, der nu endelig iværksættes; hvis hun ikke snart skulde giftes, havde Kurfyrstinden gjerne beholdt hende længer; hun har opført sig udmærket, været tjenstvillig og flittig og teet sig stille, fornuftig og tugtig. Sluttelig beder hun Fru Elsebe endelig ikke vredes paa sin Datter, fordi hun kommer saa sent — det er ikke hendes Skyld (Cop. 512. 163). Den travle og virksomme Kurfyrstinde har aabenbart haft saa god Nytte af Anne Skram til Forfærdigelsen af de mange forskjellige Slags Haandarbejder, som hun lod sine Jomfruer udføre, at hun nødig slap en flittig Arbejderske. At hun nu virkelig har sendt Jomfru Anne hjem, ses af, at hun i et Brev af 7. Decbr. til hende fra Stolpen udtaler Haabet om, at hun er kommen vel hjem; hun trøster hende derhos i Anledning af hendes ældste Broders Død (Cop. 512. 169). I det paafølgende Halvaar er Anne Skram bleven gift med Henning Gjøe til Kjærstrup (hvis Fader, Anders Gjøe til Kjærstrup, var Næstnæstsødskendebarn til Birgitte Gjøes Fader, se Hofman, Dsk. Adelsmænd I. 149, Tvl.); thi 3. Juni 1567 indbyder Kurfyrstinden Anne Skram og hendes Mand indstændig til at besøge hende i Dresden (Cop. 512. 223); de aflagde da ogsaa et Besøg hos Kurfyrstinden om Efteraaret (Magazin til den Danske Adels Hist. I. 152) og synes at have gjentaget det i Foraaret 1568 (Anf. Skr. 153); i Brev af n. April takker Kurfyrstinden Elsebe Krabbe for, hvad hun har sendt hende, men især for, hvad hun har bidraget til, at Anne Skram atter kan besøge hende (Cop. 513. 34). Atter 1570 besøgte Ægteparret Dresden (Brev fra Kurfyrstinden til Frederik II, dat. 16. Juli 1570, Cop. 356a. 454). I et Brev til Anne Hardenberg, dat. Dresden 25. Marts 1571, udtaler Kurfyrstinden sin Harme over, at en Person ved Navn Wolf Rauchhaupt har udbredt unyttig Snak om Anne Skram; men hans uforskammede Mund er noksom bekjendt (Cop. 514. 223). Ved samme Tid — 1. April 1571 — skriver Anne Skram fra Kjøbenhavn til Kurfyrstinden (Orig, i Hauptstaatsarchiv, Dresden) og sender hende en Seng, som hendes Søstre have gjort for Hds. Naade og paa hvilken hun selv med stor Flid har hjulpet, siden hun kom hjem; hun sender ogsaa Guld, Sølv og Silke, som er blevet tilovers, samt en brun Fløjels Hue til Frøken Dorothea, at gaa ud med om Vinteren, naar det er koldt. Endelig sender hun Kurfyrstinden Kongens Kontrafej, som skal hænge i hendes Kammer. Fra samme Aar haves to Breve fra Kurfyrstinden til Anne Skram; det ene, dat. Augustusburg 25. Oktbr., sender hun med Sten Brahe, der nu rider hjem, efter at have taget Afsked med Kurfyrstens Hof (jvfr. Brasch, Gl. Eiere af Bregentved S. 208. Hist. Tidsskr. 5.R. VI. 618); hun beder heri Anne Skram snart skrive, hvilket denne formodentlig alt har gjort; thi i det andet Brev, dat. Dippoldiswalde 6. Novbr., takker hun hende for Brevet, som hun paa Grund af Rejser ikke har kunnet overkomme at svare paa (Cop. 514. 306, 321). I sit næste Brev til Anne Skram, dat. Dresden 21. Jan. 1572, undrer Kurfyrstinden sig over, at Anne Skram ikke har underrettet hende om den slemme Omtale, hun har været Gjenstand for; hun har imidlertid ladet den Person, der har udspredt Rygterne i Danmark, tiltale, men han har intet villet tilstaa. Forøvrigt tror Kurfyrstinden intet deraf; ellers vilde hun ikke have beholdt hende saa længe hos sig (Cop. 516. 13). Forholdet mellem Anne Skram og Kurfyrstinden fortsattes uforandret lige til dennes Død 1585 og Kurfyrstinden viste sin Godhed for hende ogsaa derved, at hun gjorde sig Umage for at skaffe hendes Mand et Len; endogsaa paa Hjemrejsen fra et Besøg i Danmark skriver hun fra Overfartstedet Gjedser, 3. Oktbr. 1572, til Peder Oxe og minder ham om, at Kongen har lovet Henning Gjøe et Len til hans og hans Hustrus Underhold (Cop. 515. 48). Først 1577 opnaaede dog Henning Gjøe at blive forlenet med Nykjøbing p. F. (Erslev, Danmarks Len og Lensmænd 1513—96 S. 27). til Nytaar sender Kurfyrstinden Anne Skram Foræringer, saaledes 1578 Akvavit og en Ring (Cop. 521. 173) og Brevvexlingen standsede ikke. Endnu engang vides Anne Skram at have besøgt Sachsen; 16. Novbr. 1584 skrev Kurfyrstinden med gjentagen Bøn til Henning Gjøe om at lade sin Hustru rejse, uagtet denne havde undskyldt sig med, at hun ikke turde komme for den herskende Pestilens, som Kurfyrstinden imidlertid haaber, at Gud vil standse ved denne Vintertid (Cop. 526. 240). Anne Skram rejste da og tilbragte vistnok en rum Tid i Dresden; thi først 12. April 1585 skriver Kurfyrstinden til Henning Gjøe, at nu lader hun endelig hans Hustru rejse, da baade hun selv og han ønsker det; hun har opført sig vel (Cop. 527. 87). Naar det fortælles, at Anne Skram drog fra sin Mand ud til Kurfyrstinden af Sachsen og døde der (Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 12), da er dette jo urigtigt, eftersom Anne Skram døde i Nykjøbing 8. Jan. 1593 (Saml. til Fyens Hist. og Topogr. VI. 111), over syv Aar efter Kurfyrstinden; men maaske ligger heri en Antydning af, at Henning Gjøe ikke har yndet sin Hustrus lange Fraværelser fra Hjemmet. scriffuer meg tyll, att hun er saa bange, att hun kand huercke ede, s. 451drecke eller saaffue, saa bange er hendes hiertte paa en kortt tyd bespentt, saa kand ieg tro, dett er for hendis s. 452hulde broder, te hauffe mest, huelken icke vor tønom en broder, men som en fader, om oss hagde komett nogitt tyll, oc hun end nu icke haffuer sportt hans sallige affgang, ty hun oc Anne Hardenberigs scriffue, ieg skall sygge hanom gode natter. Saa bere meg ted gud, hand haffwer sagtt tønom gode natter, de lange velle blyffue, bode tønom och s. 453meg. Saa løne hanum gud i sett ryge dett gode, hand fortientte aff voss alle, oc gud bere voss, dett vy skulle hanum i vor tyd saffne ¹Foruden den ndfr. nævnte Anne Skram havde Peder Skram og Fru Elsebe ved denne Tid syv levende Døtre (Rørdam, Hist. Kildeskr. II. 12).. Hiertte kere søster, ieg beffaller teg den euige gud oc vell nu lade altyng bestaa, hues mere ieg haffude att talle mett teg om tønum, ty[l] gud vell vy fyndis.

Udskrift ²Den af sine Sønner, Fru Elsebe her omtaler, maa være Christen Skram.: Erlig oc welbyrdig frue Beritthe, her Herluff Trolles ty[l] Herluffshaalm, myn hiertte kere hulde søster, ganske kerligen tylskreffuett i egen hand.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve LV. 110. — Trykt hos Rørdam, Historiske Kildeskrifter II. 77—80.