Krabbe, Elsebe BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Krabbe, Elsebe (1566-10-24)

24. Oktbr. 1566.

Elsebe Krabbe til Birgitte Gjøe.

Hun har ved et Brev kaldt sin Datter Anne Skram hjem. I sidste Sammenstød med Fjenden ere ingen danske Adelsmænd faldne, men flere saarede; sex tydske ere faldne. Rygtet har omtalt Daniel Rantzau og Kommissærerne som døde. Et Bud fra den franske Gesandt og et svensk Bud ere under Peder Skrams Lejde blevne befordrede videre til Kongen. Rygter om forskjellige svenske Herrers Død. Kongen har afslaaet Peder Skrams Begjæring om Orlov fra Laholm.

Hiertte kere søster, gud were alltyd med deg oc gøre deg hielp oc bystand i alle dyn anlegende nød oc saarig. Hiertte kere søster, alle tacksygelsse vell ieg lade bestaa oc fyndis deg aff myn rynge macktt, som sag er oc ieg er plictig. Hierte kere søster, nu vortt bod drog att Iulland tyl Kaaling tyll myn Anne Skram ³Under Udskriften har en anden, meget smuk Haand skrevet: Frw Biirgitte Peder Biillis y egen hand. Da Brevets Segl viser Gjøe-Vaabenet, maa det antages, at Birgitte Gjøe har sendt Brevet videre til Fru Birgitte Rosenkrantz., ty vy nu gerne vylle s. 454haffue hender hiem, saa kand ieg vell tencke, att tu vell ved, att vortt folk er ner komett til Halmsted, føre end du fanger tette mitt breff. Doch kand ieg icke ladett naagit deg der om skryffue ¹Jvfr. det foregaaende Brev.. Saa giffwer ieg teg ke att vede, att, gud vere loffuett, ingen aff vore danske herremend bleff døde i tette syste skermyssen, som vortt folk sloss mett de suenske nu i mandags otte dagge, men der bleff fyre saare skott, som vore Otte Gøe ²Den 14. Oktbr. overfaldt den danske Hær den svenske Lejr ved Bergum og udplyndrede den, efter at have drevet Fjenden paa Flugt; derefter drog Hæren til Halmstad og Skaane, og Felttoget var endt for dette Aar (Histor. Bibliotek, utg. af Silfverstolpe, VI. 558. Hist. Tidsskr. 5. R. V. 333. Danske Saml. 2. R. II. 194)., Niels Perssøn ³Jvfr. ovfr. S. 63. Resen, Frederik II’s Hist. S. 158 har fejlagtig Otte Dyre., Iaccop Raastrop ⁴Niels Pedersen Galt til Ingelstad, f. 1538, senere gift med Herluf Trolles Søsterdatter Lisbeth Huitfeldt; han døde ikke af de Saar, han fik ved denne Lejlighed, men levede ind i det følgende Aarhundrede (se ovfr. S. 40); hans Søn var den noksom bekjendte Admiral Peder Galt (Bruun, Slaget paa Kolberger Heide S. 125 ff. Barner, Fam. Rosenkrantz’s Hist. II. 126). oc Strange Fastye ⁵Jacob Rostrup Hansen til Lergrav, der nævnes 1566 som Hofjunker og 1576 tjente Kongen med 3 Heste paa Rejsen til Meklenburg (Grundtvig, Medd. fra Rentekam. Arch. 1873—76 S. 154, 162); senere førte han et bevæget Liv som Sørøver og bragte den danske Regering adskillige Ubehageligheder ved sin bedrageriske Optræden i fremmede Lande; hans «mange forskrækkelige og forvovne Skjælmsstykker» bragte ham omsider 4. Juni 1594 paa Skafottet (Slange, Christian IV’s Hist. S. 74 f. Kolderup Rosenvinge, Gl. danske Domme IV, VIII ff., 129)., doch blyffuer ingen att skade til lyffuett aff dønem, men vj af de tyske bleff der strax døde ter iblantt vore, en, hed Keye van Anfeltt ⁶Strange Fasti Christiernsen, † 5. Novbr. 1569 paa sin Gaard Katholm (Saml. t. Fyens Hist. og Topogr. VI. 321); med sine Brødre havde han stort Lov for Tapperhed (Bricka, Dansk, biogr. Lex. V. 83)., oc en, hed Tomes Haalst ⁷Kaj Ahlefeldt, «Lieutenant under tvende Faner» (Resen, anf. St.); Optegnelserne i Dske. Saml. 2. R. II. 195 kalde ham «Rittmestere Leuttenandt»., Daniels offuerst corter mester.

s. 455Dend doch ¹Thomas Holst, Kvartermester, nævnes ikke hos Resen, anf. St., derimod i de i Dske. Saml. 2. R. II. 194 f. trykte Optegnelser. her gick haarde tyner, att Daniell oc aff ²ɔ: End dog. komosarirne ³Foran aff maa være glemt et Tal. vore døde oc saare, ta vor ted løgn, som gud tilstope alle løgnactige munde, som først paa fynder att syge ted, hand ved løgn er, for te velle bed[r]øffue folk. Vdy lyge maade giffwer ieg teg ganske kerlegen tyllken[de], att tend frandzos legattis bod vor her paa slottett i dag otte dage oc hagde kon. maitts. breff tyl Pol Huettfeltt, hand hanom skulle førde tyll Falkenberygs, ter skulle hanom møde ett suensk sende bod, som hand mentte epter døres affsked etc ⁴Peder Bille, Jacob Ulfeldt og Erik Rud.. Men om fredagen, som wy ginge fran kerken, kom her Peder Ett ........ heeder en suensk heremand, som vor konge er ........ hagde screffuett hanom tyll oc begerde leyde til dendt frandssoss legatt mett kongen aff Suerygis breffue till hanom, huelken her Peder hanom icke torde vere ⁵Ved den franske Gesandt Charles Dançays Mellemkomst var det efter lange Forhandlinger lykkedes at bestemme Afholdelsen af et Møde til Underhandling om Fred, hvilket skulde finde Sted i Falkenberg 11. Novbr. og hvori sex Kommissærer fra hvert Rige skulde deltage. Sammenkomsten blev dog af Kong Erik opsat til det følgende Aar (Histor. Bibliotek, utg. af Silfverstolpe, VI. 560). — Poul Huitfeldt Ottesen til Snedstrup i Halland var 1565—70 Lensmand i Halmstad, som han tappert forsvarede mod de svenske, senere Statholder i Norge, † 21. Septbr. 1592; gift 1553 med Margrethe Breide Hansdatter (Danmarks Adels Aarbog 1887 S. 222). hanom, men sende hanom en scrifftlig leyde hid tyl slottit, saa vylle hand fremdelles mett syne egne bod leyde hanom til kon. maitt, saa lod her Peder nogre aff syne suene ryde tyll Iane merckett att følle same suenske sendebod hid och strax om nantten(!) lod en vore suene ryde tyll Falkenber epter Franssosens bod oc lod hanom hid hentte, saa fuldis de bode att her fran i tijssdagis oc til kon. maitt. Oc me[n]tte samme suenske sendebod, att dend suenske adell velle endeligen haffue fred, oc sagde s. 456hand och, att dend tyd Grers Trudssøn kom op igen ¹ɔ: værge, nægte, forholde., ta laa her Claus Aaggesøn beffegtt ²Gregers Truidsen Ulfstand havde, som ovfr. I. 301 f. omtalt, i Febr. 1566 faaet tre Maaneders Orlov fra sit svenske Fangenskab, hvortil lian altsaa er vendt tilbage i Maj; med ham fulgte Henning eller Henneke Tornow, Ritmester over Hoffanen (Grundtvig, Medd. fra Rentekam. Arch. 1873—76 S. 210), og den fangne svenske Ritmester Clas Åkesson Thott. Gregers Ulfstand døde ikke i Sverige, men blev udløst 1568; Henning Tornow synes heller ikke at være død i Fangenskab, men at være bleven udløst 1567 (Hist. Tidsskr. 5. R. II. 624)., oc Grers bleff strax beffegtt mett oc bleff død, och Henicke Tørno bleff och død, oc sagde, att her Claus laa end nu, oc var fallen ett hull i hans syde vnder hans arm, oc begynder nu først att sede nogit op, oc strax hand blyffuer tyll pas, komer hand her tyll landit. Er oc her Claus Chrestenssøn død oc her Gøsty Olsson etc.3 Hiertte kere søster, ieg kand deg oc icke forholle, att vy haffuer fangit scriffuelse igen fran kon. matt., att hans naade ingenlunde vell forløffue her Per der fra, saa bere voss dett gud, ieg kand her icke mer om skriffue, men tu fynder meg for tyn hulle søster, imen ieg leffuer, oc beffaller deg tend alldmectigiste gud mett siell oc lyff. Myn hierte kere søster, gør vell oc send myn søster Mette Rosssenkrandz ⁴ɔ: befængt, smittet. tette breff. Datum Lauholm tend 24 october ar mdlxvj.

Elssebe Krabbe.

Her Peder lader syge teg m gode natter. Gør vell [oc] scriff meg, naar teg bod … [h]ure Børe ⁵Rygtet om Clas Christersson Horns og Gustaf Olofsson Stenbocks Død var for den sidstes Vedkommende falsk, da han først døde 1571 (Biogr. Lex. öfver namnkunnige svenska man XV. 258), for Horns Vedkommende derimod rigtigt, idet han paa Vejen til Krigsskuepladsen, hvor han skulde overtage Befalingen over den svenske Hær, overraskedes af Døden i Åby Præstegaard i Østergøtland 19. Septbr. 1566 (Anf. Skr. V. 226). lyder. Gud ved tend sorig, ieg har for myne søner.

s. 457Udskrift: Erlig oc velbyrdig fruue, fru Berytte Herluft Trollis tyl Herllufshaall[m], myn kere søster, ganske kerligen tyll skreffuett.

Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 74. Et Hjørne af Brevet er afgnavet af Mus eller lignende.