Krognos, Oluf Mouritsen BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Krognos, Oluf Mouritsen (1571-02-11)

11. Febr. 1571.

Oluf Mouritsen Krognos til Birgitte Gjøe.

Han har ikke før kunnet faa Brev besørget til Fru Birgitte, da Forholdene have hindret Forbindelsen. Han har faaet Befaling at følge Kongen til Udlandet, hvilket kommer ham meget ubelejligt. Sender forskjellige Breve. Han har lovet at komme til Jørgen Rosenkrantz; imorgen drager han til Erik Podebusk. Han antager, at Jacob Seefeld ogsaa har faaet Ordre til at ledsage Kongen. Beder Fru Birgitte undskylde, at han først om nogen Tid kan komme til hende, da han har en Skrædder hos sig i Anledning af Udenlandsrejsen. Ønsker Oplysning om Overfarten over Bæltet.

Mynn alder kiereste morsøster, iegh wiill nu medth innge(!) Ianngh och tiilbørliigh tackssielsse bemøie ether, mens wiill kienndis aff Ianngh forschyldinngh att were ether plictigh att tienne meth alth, hues iegh gotth formaa alle mine daaghe, och wiill ynnsche, att denn almectigeste gud wiill naadelige ophollde ether med Ianngth liiff, helbred, ly[k]sallighedth och wellfarth etc. Min a. k. m. s., kunde iegh nu ick lennger forholldith att schriiffue ether tiill, mens y schuilde well føre haffue faaeth min schriffwellsse, menn nu haffuer der ingenn kund komith wdj melum byer for suaarth wande 1. Mith bud, iegh haade tiill Kalø 2, kom ij gannge tiill bage igenn och icke kunde kome diid. Saa sennder iegh ether nu her min herris breff, som iegh fiick med min karlh, som waar wdj Koldinngh, att i der wdj kunde merck, att iegh schall følle hanns naade aff lanndith, huilcketh y nu seluff kunde tennck, atth migh icke wdenn stor schaade, forsømeisse och teringh kannd affkome med min bygenningh bode wdj Sielannd och Schonne 3 och siidenn mine mannge heste och folck, som iegh nu schullde ouer och schille migh wiidth, med saa møgith, der er hos. Och haffuer iegh, siidenn iegh fick same breff, werith reth yllde tiill friids, men iegh befaler deth nu gud, hand førith s. 479tiill denn beste ennde 1. Och sennder iegh ether her deth breff, som iegh haffuer faaeth, føre ennd iegh kom her wdj lanndit, som iegh haffuer schreffuith wnnder, huor att iegh daa haffuer werith, denn tiid dij ere wdgaaenn, som ath y kunde farffare aff min heriis breff, att deth bemelder, att iegh der om føre haffuer fanngith, och iegh alds ingenn haffuer fanngit, wdenn dethe Folmers 2 breff fannth iegh her paa gaarden. Som y ere begierendis att wiide om deth kongens breff, Iackop Seffeld fick, deth fick hand icke her, men iegh kannd tencke, att deth er om same riesse, som iegh nu er forschrefuinn paa 3. Och sennder iegh ether och nu Iørgen Rossennkranntzses breff epther wor affschedth, och haffuer iegh nu schreffueth hanum till ygenn, att iegh wiill kome tiill hanum, naaer deth kannd were hanum beleiligth, daa wiill iegh komme tiill hanum epther hanns begier, men iegh wed nu icke huad daagh, føre iegh fannger mith bud hiem igen, siidenn draager iegh strax tiill hanum. Och sender iegh ether och eth breff, Erick Podebusch 4 schreff migh tiill med mith bud, iegh haade hos hanum. Saa draager iegh nu tiill hannum wdj morgenn och strax tiilbage igenn. Iegh sennder ether nu her Hollgers 5 breff och Beatis 6 wdj genn och haffuer well forstaaed meningenn. Att i willde sennde migh mine breffue tiill bage igenn, iegh wiill paa deth wenliigeste bede ether, att y wiille haffue migh wnndschyllth, tij iegh icke kannd føre kome tiill ether tøre om fredagenn nest for fastelauenns sønndaagh 7 for s. 480denn aarsaage, att iegh nu haffuer Iackop Seffelds schreder, och hannd begynnder nu att giøre migh nogenne kleder, som iegh wiillde haffue med migh, och dij icke kunde bliue rede fore, och beder ether, m. a. k. m. s., att i icke wiille fortenncke migh, att iegh icke føre kannd komme. Der som atth iegh nu icke schullde saa korth paa denne risse igen, daa haade iegh well kund føre kommith, men nu erith migh saa hastigth med alth, iegh schall laade giøre. Och beder iegh ether och giernne, atth y wiille byde migh till, om y aff inngen haffuer formerth, att mannd epther denne tøe kunde komme ouer Bellth, tij iegh willde haffue mith bud ouer tiill Sielannd och Schonne, om mannd kunde kome ouer, tij iegh willde, Matzs Eschissenn 1 schullde møde migh wdj Kolldinngh, forennd att iegh drog aff lanndith. Iegh wed inted nyth nu ether atth tiill schriiffue och will icke høieth forbye migh mod ether, menn iegh finndis ether hulld och goduiliigh att tienne alle mine daagh, och wiill nu och altiidth haffue ether gud denn almectigeste euinndeligenn beffalenndis, och ynnscher iegh ether och alle ether iomfruer cm godenether. Ex Klaxholm med hast denn 11 dagh februarj aar 71.

Oluff Moriissen.

Udskrift: Erliigh och welbyrdigh fru Berith Gøie tiill Rinngkloster, min kiere morsøster, gannsche wennligenn tiill schreffuit.

Egenhænd. Orig, med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXII. 1. Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 209—12.