Hemmingsen, Niels BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Hemmingsen, Niels (1571-06-12)

12. Juni 1571.

Niels Hexmmingsen til Birgitte Gjøe.

Han trøster Birgitte Gjøe i Anledning af, at Ring Kloster er hende opsagt; Gud vil vende alt til det bedste for dem, der tro paa ham. Han har talt med Oluf Mouritsen Krognos, i hvis sønlige Kjærlighed hun ogsaa bør søge Trøst. Takker hende for forskjellige Gaver.

Ydmyg helsen altiid tiil forn sent ved vor kiære frelser Iesum Christum. Kiære fru Berethe, kand ieg ¹Siden 1544 havde Herluf Trolle og Birgitte Gjøe haft Ring Kloster, der laa Syd for Skanderborg Sø, i Pant af Kronen, og efter Herlufs Død havde Birgitte her haft sit egentlige Hjem paa et Sted, der gjemte saa mange Minder for hende fra hendes Barndom, da hun her var opdraget af Klosterets Nonner, og fra hendes Samliv med Herluf. Her havde hun sikkert tænkt at ende sine Dage; desto smerteligere maatte det da ramme hende, da det Kongebrev af 29. Marts 1571 naaede hende, hvorved Lenet opsagdes hende til 1. Maj derefter (Philippi et Jacobi Dag). Ved den lange og besværlige Krig, hedder det i Brevet, er Kongen kommen i en stor Gjæld, hvorfor han maa føre sin Hofholdning anderledes end hidtil, og han vil derfor oftere opholde sig i Jylland og der holde sin Hoflejr. Hertil ved han intet bekvemmere Sted end Skanderborg Slot, som han strax vil lade istandsætte; men det vil være meget besværligt for de tilliggende Bønder med det Arbejde og daglige Trældom, der til Slottet vil falde, at drage og udføre; desuden rækker Slottets Rente ikke til Hoffets daglige Underholdning. Kongen foraarsages derfor til at indløse det nærliggende Ring Kloster (Orig. i Rigsark., Topogr. Saml., Ring Kloster Nr. 4). Den 16. April underretter Kongen hende derefter om, at han sender sin Skjænk Morten Venstermand med Pantesummen (Orig. smst., Nr. 3). — Denne unægtelig noget paafaldende og opsigtvækkende Fremgangsmaade overfor en Dame som Birgitte Gjøe (s. f. Ex. Machabæus’ Brev af 20. Novbr. 1571 til hende) er bleven lagt Peder Oxe til Last (Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 27 f.), men sikkert uden Grund; thi paa dette Tidspunkt af Fru Birgittes Liv var Forholdet mellem hende og hendes Søstersøn særdeles venskabeligt, og nærværende Brev viser da ogsaa, at Birgitte ikke har næret nogen Mistanke til Peder Oxe i saa Henseende. Usandsynligheden af denne Mistanke er da ogsaa allerede bleven fremhævet af Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 124. At Kongen selv har haft en Følelse af det stødende i Opsigelsen, fremgaar af Slutningen af Brevet af 16. April, der lyder: «Dersom Vi længer kunde have ombaaret (ɔ: undværet) samme Kloster eller og at Vi havde været til Sinds at unde det nogen enten udi Pant eller Forlening, vilde Vi eder det for nogen anden have bevilget. Og ville Vi altid være eder en naadigst Herre og Konning». Hvorvidt Fru Birgittes Anmodning til Peder Oxe i nærværende Brev er bleven imødekommet, vides ikke. Men maaske har hun faaet sit Kvæg og sine Svin vel anbragte paa Skjern, hvor hun nu tog Ophold, da det stod ledigt efter Christoffer Rosenkrantz’s Død (jvfr. I. 96) og ingen af de mange Arvinger, bl. a. Fru Elsebe Krabbe, boede der. Her forblev hun, indtil der var bleven indrettet til hende paa Aakjær, hvormed Enkedronningen, til hvis Livgeding det hørte, forlenede hende (Becker, anf. St. Hist. Tidsskr. 5. R. V. 404). Allerede inden Udgangen af Maj Maaned synes Fru Birgitte at være flyttet ind paa Aakjær (se Oluf Mouritsens Brev af 30. Juni 1571). — Et Slags Minde om Herlufs og Birgittes Ophold paa Ring Kloster var det saakaldte Hjelms Sværd, som Herluf havde medført fra den Klostret nærliggende Voer Kirke og ophængt i Herlufsholms Kirke, hvor det endnu for omtr. 120 Aar siden saas med sin Indskrift: Hoc septem innoctiuos quondam necat ense vir unus. (Melchior, Efterr. om Herlufsholm S. 398 f. Danske Saml. 2. R. VI. 155). icke s. 486fuldtacke eders fromhedt for eders mangfaldelige velgerninger, som i meg stetze oc altiid beuiser vtj mange mode, men gud weed mit hierte oc begering for eder, hanom beder ieg daglige, att hand schal ved sin helligand beuare eder vtj en sand gudtzfrycte oc vtj en christelig tolmodighedt vnder kors oc modgang, som kommer vti adskillige [mode] offuer gudtz børn, rige oc fattige, fri oc wfrj. Di dette er gudtz visse forset, att hand vil alle sine prøffue med korset, paa det di schulle vide, att di icke haffue deres hiem i denne verden, men haffue et andit ferne rige, ssom Iesus gudtz son haffuer denom beret. Der nest att de med korset opueckes tiill att gøre b[øn] tiil gud, vti huilken de støre glæde finde en alle vertzens børn vtj al vertzens medgang oc vellyst. For det tridie vil gud, att modgang schal paa mynde oss om vor endeligt, som er, att vi schulle her fra skedes ¹ɔ: som jeg venter af dig, som min Tro er til dig. formedeis døden. Di, som her lider modgang vti gudtzfryct, di forskreckes icke for døden som de wgudelige, med(!) glæde sig vti throen, huilken som mit vtj døden schal indføre dem vti den euige glæde, som Christus haffuer dem beret. Saa tuil meg inthett, min frome fru Berethe, at i iu haffue eders hierte vel befestet vti troen paa vor kiære frelsermand, som vil oc kand hielpe, nar al vertzens magt formoer inthett. Kiære fru Berethe, saa er ieg oc glad, att i icke bedrøffues, for i haffue myst det kloster, ssom [i] haffde vti pant aff k. m. ²At der mellem Herluf Trolle og Birgitte Gjøe og den berømte Theolog, Professor Niels Hemmingsen (f. 1513, † 1600), der er kaldet «Danmarks Melanchton», bestod et nøje Venskabsforhold, er saa bekjendt, at der her kun skal mindes om, at han i det væsentlige er Fader til Skoleordinansen for Herlufsholm (Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Hist. 1537—1621 II. 446). Den 22. Marts 1567 havde Birgitte Gjøe afstaaet Forstanderskabet for Herlufsholm og overdraget Rigsraadet at beskikke en Forstander, hvortil det s. D. udnævnte Børge Trolle (Hofman, Fundationer VIII. 91—95); allerede den 18. s. M. havde Kongen paalagt Sjællands Biskop, Hans Albretsen, og Niels Hemmingsen at have Tilsyn med Skolen, da Birgitte Gjøe vilde overantvorde den fra sig og sine Arvinger (Ny kirkehist. Saml. VI. 169) og den 30. derefter er Skoleordinansen for Herlufsholm dateret, udstedt af Otte Krumpen, Børge Trolle, Hans Albretsen og Niels Hemmingsen (Afskrifter i Rigsark., Topogr. Saml., Herlufsholm; Udtog trykt hos Nverup, Hist.-stat. Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge III. i. Halvpart S. 38—41). Tuil meg inthett, at thett schal io b[liffve] eder tiill [mer]e glæde en tiill sorge, [thi de]nne sanct Pauli regel er viss: alle ting, v[ere sig med]gang eller modgand(!), schal vendis dem tiill gode, som elsker gud ³ɔ: skilles.. Gud hand veed vel moden att vende, sig tiill ære oc eder tiill glæde, huadsomhel[s]t eder kand wederfares, ickun setter sagen tiill hanom, hand kand altingist viiselige oc gaffnlige bestille. Talede ieg (min frome fru Berethe) nu nyllige med s. 487Oluff Mauritzen oc forstud nu som tiill forn hans gode hierte mod eder, saa hand elsker eder icke alene som en modersyster, med(!) som syn allerkiæriste moder, huor aff i skulle en oc husuale eder oc tage det for en gudtz benedidelse. Kiære fru Berethe, vil ieg icke paa denne tiid bemøde eder mett lengere scriffuelse, men tacker eder for eder mangfoldelige velgerninger oc nu besynderlige for den erlige skenck.. [te] smør oc j te oste, i sende meg. Gud løne och beuare eder med althett, i vel ville. Her med eder gud almectiste befallendes. Aff Køffuenhaffn tysdagen øffter trinitatis 1571. Sier eders iomfruer mange gode nætter, oc lader min høstru ¹Jvfr. det foregaaende Brev. siie eder mange gode næter oc tack for eder mange velgerni[n]ger.

Niels Hemingssøn, eders t. ²Rom. VIII. 28.

Udskrift: Erlig, velbyrdig, gudfryctig oc kyske frue, fru Berethe Gøie, forstanderske tiill Herluffsholms fri schole, ganske ydmygelighen.

Egenhænd. Orig. med Segl i Kgl. Bibl., Bøllingske Brevsamling (Hemmingsen). — Trvkt i Nv kirkehistoriske Samlinger III. 580f.