Hardenberg, Anne BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Hardenberg, Anne (1571-10-15)

15. Oktbr. 1571.

Anne Hardenberg til Birgitte Gjøe.

Fra Kongen er der kommet Meddelelse om, at han vil sende nogle Mænd til Sønderborg for at ordne alt til Dronning Dorotheas Ligfærd. Hun længes meget efter Birgitte Gjøe, men kan ikke rejse, dels fordi hun frygter, at man skal mistænke hende for hemmelig at bortføre noget fra Dronningens Dødsbo, dels fordi hendes Bortrejse nu ikke vilde være passende; desuden er hun optagen af at lade gjøre Klæder til de to Prindsesser. Hun udbeder sig Fru Birgittes Raad. Efter Kongens Ønske skal hun tage nogle Børn til sig. Dronningen har betænkt hende med 2000 Daler. Sender noget Ingefær m. v.

Myn a. k. farsøste(!), den almetteste euiig here och gud were altiid hus eder mett siin heliig and och maade(!) och beuore eder fraa altt wntt bode tiill siell och liiff. Y skule haffue saa møgen tack, for y wiille nu haffue eders bud hiid tiill meg, och dett ieg formerker, att y wiille saa gerne, s. 520att ieg skulle komme tiill eder. Iehan Koruff ¹ɔ: Medicus Regius. Bogstavet.S antyder vistnok et Tilnavn (efter hans Fødested?). kom y iafftes igen fraa Fredrickborg, tii hand førde dii tiiden der hen, att gud haffde kalled myn f. n., och haffuer kongen skreffued h. Flans tiill, att hans kon. mattz. well senne nogen aff siinne raad hiid, som skall foraardenere och bestelle aiding mett myn f. n. begraffelse, och hans kon. mattz. well forskriiffue diirres slett och wenner tiill hi. n. begraffelse, dog er der intted skreffued, huor h. n. skall begraffues, och nar dett skall werre. ²Som ovfr. S. 144 omtalt havde Dronning Dorothea siden Foraaret 1570 opholdt sig hos sin Søn Hertug Hans og hans Gemalinde paa Sønderborg; hendes Svaghed omtales jævnlig i Kurfyrstinde Annas Breve til Anne Hardenberg, hvilke Breve som sædvanlig indeholde minutiøse Forskrifter om de Haandarbejder, Anne Hardenberg skal forfærdige til hende. Under 9. Septbr. 1571 skriver Kurfyrstinden fra Schønbeck og beder Anne Hardenberg ved Brevets Overbringer lade hende vide, hvorledes Enkedronningen har det, hvorom hun meget ønsker at faa Besked. Hun mindes, at Dronningen har en gammel Vielsesring med en i Ruder sleben Smaragd, der har tilhørt Christian III’s Moder; denne Ring vil hun gjerne have og beder Anne Hardenberg «mit guter Bescheidenheit» høre hos Dronningen, om hun har den endnu og vil overlade hende den; mærker hun, at Dronningen ikke med god Villie vil afstaa den, skal hun ikke bede om den (Hauptstaatsarchiv, Dresden, Cop. 514. 284). Kurfyrstindens næste Brev, Lochau 22. Septbr., handler kun om Halstørklæder og «Nachthemde» (Anf. St. 292), og med det følgende, dat. Augustusburg 23. Oktbr., sender hun Anne Hardenberg nogle Kruse af Serpentin til Dronningen, hvem hun paa Grund af hendes Svaghed ikk.e videre vil ulejlige; hun beder derhos Anne og Engel Landsberg være Enkedronningen behjælpelige med at skaffe hende (Kurfyrstinden) en paalidelig Barnepige (Anf. St. 303. 305). Da dette Brev afgik fra Sachsen, havde Sygdommen alt gjort Ende paa Dronning Dorotheas virksomme Liv; den 7. Oktbr. sættes i Almindelighed som hendes Dødsdag, men denne Datums Paalidelighed svækkes unægtelig ved Cornelius v. d. Hamsforts Angivelse i efterfølgende Brev til Kurfyrstinde Anna (Orig, i Hauptstaatsarchiv, Dresden, Locat. 8530; modtaget 29. Oktbr. 1571 ), saalydende:
Durchluchtiger, hochgeboren fforstinne, genedichster churforstinne myne vnderdenvge deenst synt iwer churffl. g. yder tyt berijdet. Genedichster churforstine kan iwer churfl. g. nicht bargen, dat de almechtyge godt iwe churfF. g. leue ffrow moder vth disser bedrouede werlt in syn ewich rijck den 6 octobris des nachmiddages weynich nae v slogen genamen, vp de suluyge dages tyt nam vnser her godt oeck i. ch. g. selygen heren vader, vnde is i. chff. g. ffrow moder in der warheyt seer christlyck gesteruen, hefft den heren Iesum vlititz vnde ernstelyck angeropen vnde vp syn verdynst sich gantzelyck verlaten vnde alsoe in dem herem erslapen. Ew. k. w. heefft tho dem lesten ende ere sprack vnde verstant beholden, vnde is keijnne twyfel is in de ewyge rote een kynt gades myt allem leuen hyllygen. Hyr vmme, g. churforstinne, iw. ch. g. bedrout sich nicht, sunderden heren bidden wyllen vns nachgeblowen oeck sodane salich hen farent verlenen, amen. Gnedichster churffine hefft my ivnckfrow Anna Hardenberch gesecht, iw churffl. g. wellen my noch gern eens spreken vnde, wie wol dat ick olt vnde swack byn, wyl ick gern tho i. churff. g. kamen, wen idt dem sommer ernalet, sus is my lede, wen ick im wynter rysede, ick worde vp dem wege bliuen.
Ick sy dorch grote sorg vnde gremennis, welker ick in v iaren gehat, seer versweckkt, myn arme gefangen dochter man (ɔ: Dr. Hieronymus Thenner) is de gefeckkennys gesteruen, godt geue vm myt allem christem een selyge vpverstentnys.
Ick bedanckke iw. churff g. vnderdenich vor iw. churff. g. vlitich vorscriuent an k. ch. gedaen, is nu nicht meer sodane moy van node.
Dem almechtygen gade sampt iwer churff g. hart leuen gemael, ivnger herschafft in lenger sunthevt, luckselygem regiment befalen.
Datum tho Sunderborch anno 71 9 octobris.
Iwer churff g. wyllyger, vnderdenyger
Cornelius van der Hamsfort.
Udskrift: Der durchluchtesteten, hochgeboren fforstinnen vnde ffrawen, ffrawen Anna, geboren wth konichlykem stam tho Denmarcken etc., churfforstin vnde hartogen tho Saxen, marckgraffin tho Myssen, lantgraffin in Dorvngen etc., burchgraffin tho Maddeborch etc.
Den paafølgende Sommer synes det at være blevet til Alvor med Hamsforts Rejse til Sachsen (Weber, Anna Churfürstin zu Sachsen S. 426).
Saavel fra Kongen som fra Hertug Hans fik Kurfyrstinden Meddelelse om Dronningens Død; den 10. Oktbr. skrev Anne Hardenberg til hende og sendte hende en lille Kjæde, som Dronningen havde plejet at bære. l sit Svar herpaa, Augustusburg 28. Oktbr., skriver Kurfyrstinden, at hun ved, at Anne Hardenberg og Engel Landsberg trofast have tjent Dronningen i hendes Svaghed, hvorfor hun takker dem begge. Sluttelig beder hun Anne Hardenberg endelig besøge hende, i hvilken Anledning hun har skrevet til Kongen om at forsyne hende med Vogn og Heste og lade hende ledsage til Sachsen; denne Indbydelse gjentager hun indtrængende i sit næste Brev, Augustusburg 2. Novbr., og tilføjer, at hun igjen har skrevet til Kongen om Befordring for hende (Cop. 514. 312, 319).
Dronningens Jordefærd fandt Sted i Sønderborg, hvorlra Liget ti Aar senere førtes til Roskilde (Werlauff, De hellige tre Kongers Kapel i Roskilde-Domkirke S. 52). Nu wed den almetteste euiig gud, s. 521huor meg lenges effter eder, och huor gerne ieg wor eder tiill ords. Nu siiger dii her alle, att dett icke well skike s. 522seg, att ieg drage[r her] fraa, før raaded kommer, som ieg ........ oc[h] seluff well kand tenke, och der som h. n. skall settes neder y kapeled, kand ieg och tenke, att ieg maa bliiffue her saa lenge, tii her er icke mange, h. n. kand gøre møgen ere. Ieg tenker och paa dett, y skriiffuer neden y eders breff, att ieg skall tenke paa effterkome, att kand ske att, der som ieg nu drog hen, da skulle dii tenke, att ieg førde noged her hen, tii dett bleff bestelle(!) her y portten, før myn f. n. døde, att mand skulle se tiill, att myn f. n. folck intted bar wd aff portten. Frøken Liisebett och frøken Aadriian ¹De Arvinger, der omtales her, ere formodentlig Arvingerne efter den af Dr. Olof nævnte Erik Larsson, om hvem forøvrigt intet vides. haffuer inge lin kleder, nu dii skulle hen. Nu lader Engell och ieg gøre dem, saa gud wed, wii haffue alle hender fulle, tii wii wiille icke gerne, att dii skulle kom(!) hen, saa myn f. n. skulle faa spott der for, hertiiginen ²Formodentlig den Johan Korff — af en Adelsslægt fra Kurland og Lifland —, der blev gift med Agnete von Deden (Danmarks Adels Aarbog 1893 S. 541). tenker slett intted paa. Kongen haffuer och skreffued h. Hans tiill, att raaed skall och faa besked mett dem, huorlen dett skall gaa tiill mett bode frøken. Dett aller første meg s. 523muliitt er, skall ieg komme tiill eder. Dii menne, att dett skulle lade meg ille, att ieg skulle drage her fraa, før myn f. n. bleff begraffen, men liige som eder tøkes, och y raader meg, well ieg gøre. Gud wed, dett gør meg wntt, att ieg skall werre saa lenge fraa eder. Ieg beder for guds naffn skyld, att y icke wiille gremme eder, och y wiille skriiffue meg tiill, huorlen ede[r l]iider. Den euiig baremhierttiig g[ud] h[and styr]ke eder mett siin heliig [and] och [nad]e, tii hand wed, att y ere ald my[n] trøst. Ieg kand tenke, y haffuer bud tiill Selland, wiille y lade meg wide, huad suar y faar. Iehan Due ¹Frøken Elisabeth er vistnok Dronning Dorotheas Datterdatter, Prindsesse Elisabeth af Brunsvig-Lvneborg, f. 19. Novbr. 1565, gift 1585 med Greve Frederik af Hohenlohe-Langenburg og † 17. Juli 1621 (Voigtei, Stammtafeln zur Gesch. der europ. Staaten, neu herausg. v. Cohn, I. 90); hun synes allerede som spæd at være kommen under sin Mormoders Optugtelse, ganske i Tidens Aand; thi 8. Novbr. 1566 underretter Dronning Dorothea sin Søn Kongen om sin Tilbagekomst fra Tydskland med en lyneborgsk Prindsesse (Aarsber. fra Geheimearch. III. 18). En Prindsesse Adriane er derimod forgjæves søgt i de med Dronningen beslægtede Fyrstehuse. skreff meg tiill, att kon. matt. haffuer beffalled hannom att skriffue meg tiill, att hans n. begerred, att ieg skulle tage Hans dreers børn tiill meg tiill paa wiider besked ²Hertug Hans den yngres Gemalinde, Elisabeth af Brunsvig.. Kongen lod spøre att den, der wor henne, om myn f. n. haffde bettenck nogen, nu h. n. skulle dø, da haffde hand sagtt, ne, ingen wden iomffru Anne Hardenbierg gaff hi. n. ij tusiind daller. Huad heller dett behaffued dem well heller ille, wed ieg icke. Dett bud, der kom først hen tiill Seland, der skreff ieg eder tiill mett och senne Pernelle Oxse breffued, tii hertiiginens fyrbøder, der wor paa Aaker, sade meg for saa wiist, att y wor altt dragen offuer tiill Seland ³Johan Due (Taube) til Tullitz, Ønnestad og Strø m. m., Kammerjunker, † 1609; gift 1582 med Anne Hardenbergs Sødskendebarn Olive Skram Pedersdatter (Danmarks Adels Aarbog 1891 S. 139).. Ieg skreff eder tiill nu y løffuerdags mett Morten Suensen ⁴Disse Børn have formodentlig nydt Understøttelse af den afdøde Dronning; deres Fader var maaske den meget betroede Opsynsmand over Frederik IF s Drejerkammer, Hans Mejer, † 1565 (T. Lund, Danmarks og Norges Hist. i Slutn. af det 16. Aarh. III. 197)., hand loffued meg, att hand wiille drage tiill eder. Dett første meg muliitt er, skall ieg komme tiill [eder]. Ieg senner eder noged ingeffer, ieg køffde tiill Lybck, behatfuer eder dett, da well ieg flii s. 524eder mer. Ieg taker eder saa gerne for eders saen ¹Anne Hardenberg venter altsaa, at Fru Birgitte paa sin Rejse til Sjælland vil tage ind til sin Søsterdatter Pernille Oxe, Otte Ruds Enke, paa Korsør Slot., men ieg well, saa santt hielpe meg gud, icke haffued, wden y wiille lade meg wiide, hu[ad] dett haffuer kosted. Myn a. k. farsøst[er, ieg] befaller eder den euiig baremhie[rttig gud] y wold, hand beuorre eder well fraa [al]tt wntt och størke eder bode tiill siell och liiff. Skreffued Synnerborg den 15 october. Engell lader siige eder saa mange gode netter.

Anne Hardenbierg.

Udskrift: Tiill myn kerre farsøster, fru Berrette Giøe, ganske wenliig tiill skreffued.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve XXXI. 62. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 219—22.