Danmarks Breve

BREV TIL: Birgitte Gøye FRA: Mette Rosenkrantz (1571-10-26)

26. Oktbr. 1571.

Mette Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Hun glæder sig over, at Fru Birgitte beholder Aakjær Len til 1. Maj og udtaler sin Sorg over Fru Sophie Rosenkrantz’ Død. Hun antager, at Peder Oxe selv har tilbudt hende at tage Ophold paa Løgismose eller Holmegaard, hvilken sidste hun maaske foretrækker, fordi den ligger i Sjælland.

Kerre Berrtte och kerre neædsyskenbarn, gudvuerre meæd dig y alle dinne vuge oc dig naadligen bevuarre ffera alltt, s. 530 deæ dig kand vuerre skadlitt, deæ vuil ieg 1 aff gud saa tterolligen baade ynske och onne dig som mig seæl, och vuil ieg nu ffor ttyssenz kaartthed lade all ttacksillsse bestaa och, y meæn ieg leffuer, ffynnz dig huld och aff formun geærnne gørre, huiss dig er keærtt etc. Kerre Berrtte, kand du icke ttero, saa keærtt deæ er mig, att du behaaller ditt leæn ttyl santte Vualbaarre dag, nar deæn ttid komer. Ssin seætter vuorre heærre dig vuil gode medel och raad, fforre deæn gode gud forlader dig heller eyngen 2 aff sinne, der hannom ttilbeder y eaanne och sandhed. Och maa du tteor(!) ffor vuist, att baade Peær och ieg haffuer omsaarri for dig aff alltt vuortt hiarrtt, saa ssantt mig gud hilpe, att du nu skulle gerreæme dig ffor Saaffi Rossenkerranz deø 3 , huiss seæl gud haffue, oc y anderre maade, att du der aff skulle fferra eyll 4 och der offuer bellyffue ssuag, huilcked gud naadligen affvueænne. Henz dø gør mig ontt, och der 5 man maatte for gud ssigede 6 , vuor deæ eille, att deæ fforrme(!) eonne 7 meænsk icke leænner maatte leffue. Saa er deæ iett sspel ffor vuoss, ygeæn leffuer, att vui maa sse ffor eøgen, huilcken eubeistadig vuerden vui erre vdi, och intted att forlade sig paa. Gud haffuer eontt dig saa goden ien forstand, att du y saarren ssaa-vuil ssom gelleæn 8 er ffornøgde meæd heærrens gieærnyer och lader dønnom alle s. 531 vuerre gode, saa vuil udi modgan som meædgan. Vuj beder dallig, att guss vuilleg maa ske, saa vud deæn gode gud, huad vuoss er nottitte, oc haffuer deæ hoff, huad heller vui leffuer heller dør, da hørre vuy heærn ttil, och eyntted kand vuoss vuyderffarrez euden hanz ttilladellsse etc. Kerre Berrte och kerre neædsyskenbarn, fforser yeg mig, att Peær sseæl haffuer skerrffude(!) dig ttyl, att der ssom deæ beffaller dig, att du vuiltt haalle huss eæntten paa Løssemosse heller Hollme, uil hand som gud meæd ien god vuillege onne dig ien aff de ttueænne steær, saa du icke skaltt haffue behoff att fforannerre din husshaallien eæfftter deænne dag, och deæ ieg skal ssig, errde baade ttu smock, lystig steær. 1 Vuid Hollm haffuer du rætt god gerreæss gan ttil ditt kvug, meæn hussen de eærre smaa, och er der vuil v heller vj c leæss heø ttil och god ager ieor, saa mand hilper sig vuil heæn der meæd, nar iorren belliffuer røtted. Och ttero ieg vuil, att du er helle[r] y Sseæland eænd Ffyn. Huilcke dditt ssind nu er ttil, da er deæ dig gieærrnne ontt, saa santt mig gud hilpe. Och berder(!) ieg dig gieærrnne, nar dig steæss bod, att du da vuilltt lade mig vuide, huor dig lider, om du eæst naagde vudt helberden, din ssundhed att hørre er mig keærtt, keænne gud aller mettist, ieg dig nu och allttid vuil affue(!) beffalenz meæd manye c m gode neætter, som baade Peær och ieg ynsker dig. Aff Gissellfeæl meæd hast, som vuil paakeænner. Y huor berrffude(!) lyder, er mien 2 migde beærre, deæ ttero vuist. Deæn xxvj dag octtobeyz mdlxxi.

Meætte Rossenkerranz
egen haand.

Udskrift 3 : Erlliig, welbiiurdiige frue Birgitte Gøye, mynn s. 532 kiere nesøskinndthebarnn och sønderliige guode wenn, gannsche wenligen tiillschreffuiidt.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve LIII. 64.