Gyldenstierne, Sibylle BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Gyldenstierne, Sibylle (1571-01?)

(Jan.?) 1572.

Sibylle Gyldenstjerne til Birgitte Gjøe.

Hun lover at besøge Birgitte Gjøe efter dennes Hjemkomst fra Jørgen Ruds Jordefærd. Glæder sig over Fru Birgittes Beslutning at ville bo i Sjælland; hendes Brev har hun sendt til Fru Anne Rosenkrantz.

Ihs.

Myn hierte kere, gode farsøster, ieg vill nu for tidzins kortthett skyll lade ale tilbørlig tackzigelse bestaa siig paa thenne gang och ale mine dage findis ganske goduiligen till atth gøre allt thett, ieg ved, y kunde haffue tienist helir gotth aff, mett huis y min ringe formoffue kand vere, ther skall y icke haffue mere tuilff paa, end ieg vore edirs egin borin dotir. Alirkeriste farzøstir, saa formerckir ieg vdy eders gode skriffuelse, att y acktir eder till salige Iørgin Ruds begraffuilze ¹Hvilken af hans Sønner, han sigter til, ses ikke., och y icke komir hiem ygen før 0m tizdagin ther efftir, och y tha ære begerindis, att ieg vile koine offuir till eder ²ɔ: halvvejs., saa vill ieg nest guds hielp efftir edirs skriffuilze vere hos eder. Y maa vist troff, att mig lengis efftir eder aff altt mitt hierte. Gud ved, thett er mig ien stor glede, atty nu vill bo vdy Sielland, gud giffue, atth thett saa santt maate vere eder behaffueligtt och vden gremilze ³Da Birgitte Gjøe efter saa kort Tids Ophold paa Aakjær maatte gjøre sig fortrolig med Tanken om paa ny at skifte Bopæl, fik hun et kjærligt Tilbud, som hun næppe tøvede med at tage imod, fra sin Slægtning Sibylle Gyldenstjerne, den af den gamle Mogens Gyldenstjernes Døtre, der synes at have staaet hende nærmest (jvfr. Brevene Nr. 139 og 144). Fru Sibylle havde ved kongeligt Gavebrev, dat. Frederiksborg 19. Febr. 1564 (Samtidig Afskrift i Rigsark., Topogr. Saml., Næstved Nr. 26 a), faaet Ejendomsret til det udenfor Næstved liggende Sortebrødre Klosters Jord og Grund med Forpligtelse til derpaa at opføre en Kjøbstadsbygning med Tegltag og lade Have og Gaard indhegne med Planker; denne Ejendom overlod hun nu Birgitte Gjøe til Beboelse, som det fremgaar af følgende Brev, hun i den Anledning udstedte (Samtidig Afskrift smst. Nr. 27) :
Ieg Sibilla Gyldennstiernn, Eskill Gøyes till Skøring, kienndis och witterligt giør for alle met dette mit obne breff, att ieg met welberode huff och egenn goduilliig haffuer wnnt och forlennet och nu met tete mit obne breff goduilligen vnnder och forlenner mynn kierre farsøster, erliige och welbyrdiige frue Beritte Gøye, sallige Herloff Trollis epterleffuerske, enn mynn gaardt, liiggendis wdy Nestuidt, som Sortebrødre kloster aapaastoedt, som kon. mayt. mynn naadiigste herre mig och myne arffuinge naadeliigen vnt och giiffuit haffuer, vdy saa maade, att forne myn kierre farsøster forne frue Beritte Gøye forne gaardt met huss och bygning, haffuerom oc gordtsrom och met alt andet, som till forne Sorttebrødre kloster tiilliiggendis ehr, att mue haffue, nyde, bruge och beholle quiitt och fry hindis liiffstidt, och saa lennge hun leffuer, saauit høgbemelte kon. mayts. breff formelder, hanns kon. mayt. mig och mine arffuinge naadeliigenn ther paa giiffuit haffuer, och naar forne mynn kierre farsøster, frue Beritte Gøye dødt och affgaanngenn er, skall forne Sorttebrødre kloster met aldt huis bygning och forbedring, forne myn kierre farsøster, frue Beritte Gøye, ther paa haffuer ladet giort och bekost, straxt quit och fryt tiill mig Sibilla Gyldenstierne och mine arffuinge igienkomme och aldelis wbehindret følge mig och mynne arffuinge vdenn aldt bekostning och igiennsiigelsse aff forne mynn kiere farsøster frue Berritte Gøyes arffuinge y alle maade, och de alldelis inngen lodt, deell eller rettiighedt att haffue wdy nogen then bygning, som forne mvnn kierre farsøster, frue Beritte Gøye, paa forne Sorttebrodre closter haffuer ladet bekostet eller giort, menn allenneste att komme mig forne Sibilla Gyldenstierne och mine arffuinge tiilbeste epter forne mynn kierre farsøsters frue Beritte Gøyes dødt och affgangh, som hindis breff, hun mig giiffuit haffuer ther paa, ydermiere indholder och wduisser. Att saa ehr wdj sanndhedt och wbrødeliigenn holdis skall, som forschreffuit staar, haffuer ieg trygtt mit signnette neden for dette mit obnne breff och wennligenn tilbedendis mynn kiere siegt och byrdt erliige och welbyrdiige Peder Bilde thiill Suanholm och Gregers Vlffsthandt thiill Estrup met mig att besegle. Dattum Herloffshollm wor frue afftenn purifkationis anno etc. mdlxxij.
Dette bekiender ieg
Sibilla Giildenstiernn
met egen haandt.
Peder Bilde
till Suanholm
met egenn
haanndt
Gregers Vlffstandt
egenn haandt.
Da dette Brev er udstedt paa Herlufsholm 1. Febr. 1572, er det rimeligt, at Fru Birgitte og Sibylle Gyldenstjerne have mødtes her efter Jørgen Ruds Begravelse.
Ganske uden Forleninger var Birgitte Gjøe dog ikke, selv om hun ogsaa maatte finde sig i, at Kongen 30. Juni 1571 indløste Kapelgaarden i Kildebrønde Sogn; denne havde hun haft i Forlening fra 12. Marts 1564 (Reg. ov. alle Lande VIII. 325), fra 1566 som Pant, idet Pantesummen i Tølløse, som Herluf Trolle havde været forlenet med og som hun efter hans Død fik i Pant, overførtes paa denne Gaard, da Tølløse gaves til Peder Oxe (Hist. Tidsskr. 5. R. V. 402). Den 16. Maj 1568 havde hun faaet Brev paa Kongetienden af Vallensved (Reg. ov. alle Lande X. 198) og 13. Maj 1572 forlenedes hun med Ydernæs ved Næstved, som hun 9. Juli derefter fik kvit og frit paa Livstid (Origg. i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 106, 109); hertil kom endnu 10. Septbr. 1573 Kongeog Kirketienden af Hammer Sogn samt Kirketienden af Toxværd og Rønnebæk Sogne (Kirkehist. Saml. 3. R. III. 122; jvfr. ndfr. Peder Oxes Breve af 4. og 12. Septbr. 1573). Jvfr. Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie S. 26 ff. Erslev, Danmarks Len og Lensmænd 1513—1596 S. 92, 94f.
Paa Sortebrødre begyndte Fru Birgitte strax at opføre den Bygning, hvor hun snart efter — ved Paasketid (s. ndfr. Olot Jacobssons Brev af 13. April 1572) — tog Ophold; og endnu haves en Optegnelse (Rigsark., Topogr. Saml., Næstved Nr. 26 b) over forskjellige Materialier, hun dertil indkjøbte. Selv om Klostret paa Reformationstiden er blevet «zerstørt» (Ny kirkehist. Saml. V. 289), ere Bygningerne dog næppe blevne aldeles ødelagte; endnu i Slutningen af forrige Aarhundrede bar en af dem Indskrift om at være opført 1527 (Danske Atlas III. 99). Først i dette Aarhundrede ere det gamle Klosters og senere Herregaards Bygninger aldeles forsvundne for at give Plads for en Stiftelse; og mærkeligt er det, at Traditionen allerede længe forinden fuldstændig havde glemt, at Birgitte Gjøe havde boet paa Klostret, saa fuldstændig, at man indtil den nyeste Tid har paastaaet. at hun tilbragte sine sidste Aar i Magle Mølle ved Næstved.. Ieg tackir edir saa ganske gerne for edirs gode s. 545vilge, atty nu vile lade mig vide, thett y vile fraa hus. Thett briff, som y sende mig, thett haffuir iegh sentt fru s. 546Anne paa Krenckerup ¹Ørup i Skaane tilfaldt Erik Rosenkrantz efter hans Svigerfader Børge Ulfstand (Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI. 118)., saa hun vist faar thett y dag y sin egin hand, saa fremtt hun er hiemme. M. h. g. forsøster, s. 547saa vill ieg nu icke lengir Vmage eder metth thenne min ringe skriffuilze, men saa lenge ieg leffuir, tha skall y aldrig haffue tuill paa mig, om thett vore vdy min ringe formoffue, och ieg kunde gøre thett, y vore tientt mett. Ieg bedir eder saa gernne, atty vill gøre vell och sige eders iamffruir mange gode netir paa mine [vegne]. Her mett edir gud almecktigste beffalendis. Datum Skøring ¹Jørgen Rud Knudsen til Vedbvgaard, f. 1517, gift 1551 med Karen Krafse Hansdatter, f. 1529, † 1560, var den 5. Decbr. 1571 afgaaet ved Døden; han og hans Hustru ligge begravne i Ruds Vedby Kirke (Vedel Simonsen, De danske Ruder II. 32 ff.). Begravelsen har formodentlig funden Sted i Januar 1572, ved hvilken Tid altsaa nærværende Brev maa være skrevet. tordzdagen mett hast aar mdlxxij.

Cibela Gylinstiern
mett egin hand.

Udskrift: Erlig och velbyrdig frue, fru Beriite Gøie till Herluffsholm, min kere gode farsøstir, ganske venligen till skriffuitt.

Egenhænd. Orig. med Segl i Rigsark., Adelsbreve LIV. 32. — Trykt hos Vedel Simonsen, De danske Ruder II. 57 f.