Lauritsen, Christen BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Lauritsen, Christen (1572-12-20)

20. Decbr. 1572.

Christen Lauritsen til Birgitte Gjøe.

Han beretter om Inddrivningen af nogle Birgitte Gjøe tilkommende resterende Ydelser af Aakjær Len. Beder hende undskylde, at han paa Grund af de dyre Tider ikke har kunnet opdrive Honning. Hendes Heste paa Tvilum have lidt af Sygdom. Nogle Hunde skal hun med det første faa.

Mynn ganntzsche ydmyge, pligtig, throu hellsenn ether, kierre frw Birgite, nu och alltidt medt gudt forsenndt nest alle manngfoldige wellgierningers thacksigilsse, giffuendis ethers fromhiedt ydmygligenn at uide, att epther som i mig om thenndt eptherstanndt 1 haffuer tillschreffuit, ssaa kannd ieg ethers fromhiedt ydmygligenn icke forholde, att ieg thenndt haffuer bekomit, wnndtagit vij ørte miell aff Fillerup mølle 2, dog haffuer ieg ther forloffuer for och will thett well ocsaa bekomme, dog ieg ther for med forne forloffuer schulle threte. Sambeledis staar Annders bunde wdj Spetrup 3 epther med sinn lanndgildt, som hannd sagde for ether sig att haffue drotningenns frihied paa, som handt dog icke haffuer, huilcke hanns lanndgild forwdenn pending och andit beløber iij ørte iiij sk. rug. Och giffuer hanndt tillkiennde, att y hannom thett schulle haffue tillgiffuenn, och siger, att hannd mig wdj the madde innthett widde till willge, menn mig draagis well tillminde, att hannd thallit med ether paa Aakier ther om, tha suarrit i hannom, at saa witt som s. 575ethers nadigste fruis, zallige wdjhukomilsse 1, frihiedt paalydde, skulle handt bliffue forskaannit, och hannd same tidt loffuid att stille mig forbemellte frihiedtz breff tillhennde, huormedt ieg kunnde holde hanom quit wdj ko. mat. regennschaff Eptherdj ieg same frihedtz breff icke aff hannom kunnde bekomme, icke heller hanndt haffuer thett sielffuer, kunnde y hannom icke quitiere, med mindre ennd y thett wille wdlige, buode kornn och pendinge, huilckit y icke er pligtig till, innthett haffuer i heller hannom thett loffuit medt anndenn willkor, ennd som for er rørt, at hannd medt drotningenns breff thett skulle beuisse sig att haffue frj, huilckit breff hand allderig haffde, menn obenbarlig løy for ether. Attj fordj 2, kierre frw Birgite, wille schriffue mig till et ordt, om y wille lige thett wdt for hannom, eller ieg schall wdkreffue thett aff hannom, thj ellers bekomer ieg innthett ther aff. Thett anndit, huis ieg aft forne eptherstanndt haffuer inndfanngit, haffuer ieg paa the stedder fra mig leuerit, ssaa ieg haffuer fuldkomellig och nocksom quitanz der for, och nar ieg thette kannd bekome, som enndnu rester, schall ieg giørre alltinngiste klart och till sante Wolborig dag 3 fly ether ethers breff igienn, huilckit y ther paa wdgiffuit haffuer, epther som migh sielffuer magt paa ligger att fuldgiørre och aff ether igienn bekomme mit breff, ieg ether ther paa haffuer anthuordit etc.

Kierre frue, som i schriffuer om thett honinge, iegh loffuit att kiøbbe for ether, giffuer ieg ether ydmygligenn at uide, att ieg icke kom hiem aff thennd Kiøbnehaffuenns regsse med Hanns Jahannsenn førinnd sanctij Michellis dag, och tha wor allt, huis honing thette aar wor fanngeligt, opkiøbt, och huor som mannd kunde finnde enn ringetingiste till kiøbs, wille the icke haffue ringer for kandenn ennd j marc wdj ennckid daller, huilckid wor orsagenn till thennd s. 576forwandelinng paa mønthenn bleff giort 1. Icke heller wor ther honing till y aar, som ther pleier att werre, thj wdj thend stuorre lanngwarinndis hiedde och brøennde 2 bleff alle biernis dregt 3 forderffuit. Huorffor, kierre frue, ieg ydmygligenn begieer, att i ther wdj wille icke thage mig till wuillge, thj saa sante(!) hielpe mig gudt, thersom ieg kunnde haffue bekomit thett for sinn werdt, som billigt kunnde werrit, kiende gud, thett icke wor minn forsømeisse. Thersom ieg wdj enn wier bestilling kunde thienne ether enndtt wdj the madde, wor ieg thett ganntzsche yderllig pligtig. Frw Margrite 4 wid minn wnndschøldinge well, hun haffuer sielff thette aar icke ladit kiøbt enn kannde honingh etc. Kierre frwe, ieg sendder ether her wdj enn inndlugte zedell 5 paa ethers øgh, som finndis her wdj Thuillom 6, wdj huilcken y alle leigligheddenn kunde forffarre. Ther haffuer werrit møggit skrøbellighedt eblant thenom i aar, menn for thennd diell, att folck kannd giørre wid thennom, schall thennom innthett bliffue att skade.

The skienndtige huelpe 7 thenom haffuer ieg wdj bestillinge, thenom schulle y med thett første bekomme. Wdj alle the madde, kierre fru Birgite, i widde, ieg kannd thienne ether, i tha wille biude mig ther om ethers guodde willge till, will ieg findis, som ieg displigtig er, ether willig och reddebornne saa yderllig som nogenn ethers fromhiedtz s. 577eggenne thienner. Wiill ether her medt till en guodt iull och løcksalligt nytt aar gud allermegte haffue beffallit. Schreffuit paa Sillkeborig thend 20 decembris. 1

E. f. w. t. 2
Chrestenn Lauritzenn.

Kierre frue, the penndinnge aff Ienns Grøenn kannd ieg icke bekomme, wdenn med minndere enn i hannom ther om wille tillschriffue, och y wille sende mig breffuit, schall ieg ether thenom aff hanom forskaffe.

Udskrift: Erllig och welbiurdige frue, fru Birgithe Gøye zallige Herloff Throldis eptherleffuersche till Herloffuisholm, sinn gunnstige frue, gantzsche ydmygligen tillschreffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 205.