Lauritsen, Christen BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Lauritsen, Christen (1572-12-20)

20. Decbr. 1572.

Christen Lauritsen til Birgitte Gjøe.

Han beretter om Inddrivningen af nogle Birgitte Gjøe tilkommende resterende Ydelser af Aakjær Len. Beder hende undskylde, at han paa Grund af de dyre Tider ikke har kunnet opdrive Honning. Hendes Heste paa Tvilum have lidt af Sygdom. Nogle Hunde skal hun med det første faa.

Mynn ganntzsche ydmyge, pligtig, throu hellsenn ether, kierre frw Birgite, nu och alltidt medt gudt forsenndt nest alle manngfoldige wellgierningers thacksigilsse, giffuendis ethers fromhiedt ydmygligenn at uide, att epther som i mig om thenndt eptherstanndt ¹Brevskriveren er Hans Philippus de Prato (Johannes Philippus Pratensis), f.1543, 1563 Magister, studerede i flere Aar Lægevidenskab paa omfattende Rejser, hvorfra han først 1571 synes at være vendt tilbage, Dr. med., Professor ved Universitetet, † 1. Juni 1576 af Brystsyge. Denne begavede og livfulde Mand stod i nært Forhold til mange af sin Tids fremragende Personer (Tyge Brahe, Anders Sørensen Vedel m. fl.) ; lige saa afholdt han var som Menneske, lige saa søgt var han som Læge; 1374 stod han ved Birgitte Gjøes Dødsleje (Rørdam, Kjøbenhavns Universitets Hist. 1537—1621 II. 598-604). haffuer tillschreffuit, ssaa kannd ieg ethers fromhiedt ydmygligenn icke forholde, att ieg thenndt haffuer bekomit, wnndtagit vij ørte miell aff Fillerup mølle ²Birgitte Gjøe havde, som det fremgaar af de foran aftrykte Breve, været meget svagelig i Sommeren 1572; dette bestyrker den Antagelse, at dette Brev maa henføres til 1572 (se ndfr.)., dog haffuer ieg ther forloffuer for och will thett well ocsaa bekomme, dog ieg ther for med forne forloffuer schulle threte. Sambeledis staar Annders bunde wdj Spetrup ³Mester Hans Mikkelsen, Herlufsholms første og fortrinlige Rektor, f. omtr. 1538, fra 1571 tillige Skolens Præst, 1580 Hofprædikant, 1582—93 Lærer for Prinds Christian (Christian IV), 1597 Forstander for Sorø Skole og Gods, † 13. Decbr. 1601 (Wad, Rektorerne paa Herlufsholm S. 1 ff.). Da Fru Birgitte i Paasken 1572 flyttede til Sortebrødre-Kloster, viser Hilsenen til Hans Mikkelsen, at Brevet tidligst er skrevet dette Aar. epther med sinn lanndgildt, som hannd sagde for ether sig att haffue drotningenns frihied paa, som handt dog icke haffuer, huilcke hanns lanndgild forwdenn pending och andit beløber iij ørte iiij sk. rug. Och giffuer hanndt tillkiennde, att y hannom thett schulle haffue tillgiffuenn, och siger, att hannd mig wdj the madde innthett widde till willge, menn mig draagis well tillminde, att hannd thallit med ether paa Aakier ther om, tha suarrit i hannom, at saa witt som s. 575ethers nadigste fruis, zallige wdjhukomilsse ¹ɔ: Restance. Efterat Fru Birgitte ved Paasketider havde forladt Aakjær og var flyttet til Sortebrødre-Kloster og i Sommeren havde aflagt Regnskab for Aakjær Len (s. ovfr. S. 167), maa der altsaa have været nogle Restancer i de Ydelser, Lenets Bønder vare hende skyldige ; disse Restancer blive nu inddrevne for hende af Christen Lauritsen, der synes at have været Hans Johansen Lindenovs Skriver paa Silkeborg (jvfr. ndfr. S. 220) og maaske havde været i Fru Birgittes Tjeneste paa Aakjær, mulig identisk med den ovfr. S. 151 ff. nævnte Christen Skriver., frihiedt paalydde, skulle handt bliffue forskaannit, och hannd same tidt loffuid att stille mig forbemellte frihiedtz breff tillhennde, huormedt ieg kunnde holde hanom quit wdj ko. mat. regennschaff Eptherdj ieg same frihedtz breff icke aff hannom kunnde bekomme, icke heller hanndt haffuer thett sielffuer, kunnde y hannom icke quitiere, med mindre ennd y thett wille wdlige, buode kornn och pendinge, huilckit y icke er pligtig till, innthett haffuer i heller hannom thett loffuit medt anndenn willkor, ennd som for er rørt, at hannd medt drotningenns breff thett skulle beuisse sig att haffue frj, huilckit breff hand allderig haffde, menn obenbarlig løy for ether. Attj fordj ²Fillerup Vandmølle, Odder Sogn, Hads Herred, hvilket Herred hørte til Aakjær Len., kierre frw Birgite, wille schriffue mig till et ordt, om y wille lige thett wdt for hannom, eller ieg schall wdkreffue thett aff hannom, thj ellers bekomer ieg innthett ther aff. Thett anndit, huis ieg aft forne eptherstanndt haffuer inndfanngit, haffuer ieg paa the stedder fra mig leuerit, ssaa ieg haffuer fuldkomellig och nocksom quitanz der for, och nar ieg thette kannd bekome, som enndnu rester, schall ieg giørre alltinngiste klart och till sante Wolborig dag ³Spøttrup By, Halling Sogn, Hads Herred. fly ether ethers breff igienn, huilckit y ther paa wdgiffuit haffuer, epther som migh sielffuer magt paa ligger att fuldgiørre och aff ether igienn bekomme mit breff, ieg ether ther paa haffuer anthuordit etc.

Kierre frue, som i schriffuer om thett honinge, iegh loffuit att kiøbbe for ether, giffuer ieg ether ydmygligenn at uide, att ieg icke kom hiem aff thennd Kiøbnehaffuenns regsse med Hanns Jahannsenn førinnd sanctij Michellis dag, och tha wor allt, huis honing thette aar wor fanngeligt, opkiøbt, och huor som mannd kunde finnde enn ringetingiste till kiøbs, wille the icke haffue ringer for kandenn ennd j marc wdj ennckid daller, huilckid wor orsagenn till thennd s. 576forwandelinng paa mønthenn bleff giort ¹ɔ: Enkedronning Dorothea.. Icke heller wor ther honing till y aar, som ther pleier att werre, thj wdj thend stuorre lanngwarinndis hiedde och brøennde ²ɔ: derfor. bleff alle biernis dregt ³ɔ: 1. Maj. forderffuit. Huorffor, kierre frue, ieg ydmygligenn begieer, att i ther wdj wille icke thage mig till wuillge, thj saa sante(!) hielpe mig gudt, thersom ieg kunnde haffue bekomit thett for sinn werdt, som billigt kunnde werrit, kiende gud, thett icke wor minn forsømeisse. Thersom ieg wdj enn wier bestilling kunde thienne ether enndtt wdj the madde, wor ieg thett ganntzsche yderllig pligtig. Frw Margrite ⁴Ved kongeligt aabent Brev af 16. Juni 1572 blev Kursen paa Skillemønt forandret, saaledes at et Markstykke herefter kun gjaldt ½ Mark o. s. fr. (Secher, Forordninger, Recesser osv. 1558—1660 I. 504 ff.), hvilken Foranstaltning naturligvis gav Anledning til en Del Forvirring (jvfr. Danske Magazin 3. R. II. 178 ff.). wid minn wnndschøldinge well, hun haffuer sielff thette aar icke ladit kiøbt enn kannde honingh etc. Kierre frwe, ieg sendder ether her wdj enn inndlugte zedell ⁵Sommeren 1572 var overordentlig hed og tør, saa der avledes kun lidt Korn (Ny kirkehist. Saml. V. 363). paa ethers øgh, som finndis her wdj Thuillom ⁶ɔ: Dræt, dette Ord bruges om Honningen og Voxet i en Bikube., wdj huilcken y alle leigligheddenn kunde forffarre. Ther haffuer werrit møggit skrøbellighedt eblant thenom i aar, menn for thennd diell, att folck kannd giørre wid thennom, schall thennom innthett bliffue att skade.

The skienndtige huelpe ⁷Fru Margrethe Rosenkrantz, Hans Johansen Lindenovs Hustru. thenom haffuer ieg wdj bestillinge, thenom schulle y med thett første bekomme. Wdj alle the madde, kierre fru Birgite, i widde, ieg kannd thienne ether, i tha wille biude mig ther om ethers guodde willge till, will ieg findis, som ieg displigtig er, ether willig och reddebornne saa yderllig som nogenn ethers fromhiedtz s. 577eggenne thienner. Wiill ether her medt till en guodt iull och løcksalligt nytt aar gud allermegte haffue beffallit. Schreffuit paa Sillkeborig thend 20 decembris. ¹Findes nu ikke vedlagt.

E. f. w. t. ²Tvilum Kloster, Gjern Herred, hørte til Hans Johansen Lindenovs Len, Silkeborg (Erslev, Danmarks Len og Lensmænd 1513—1596 S. 40, 155).
Chrestenn Lauritzenn.

Kierre frue, the penndinnge aff Ienns Grøenn kannd ieg icke bekomme, wdenn med minndere enn i hannom ther om wille tillschriffue, och y wille sende mig breffuit, schall ieg ether thenom aff hanom forskaffe.

Udskrift: Erllig och welbiurdige frue, fru Birgithe Gøye zallige Herloff Throldis eptherleffuersche till Herloffuisholm, sinn gunnstige frue, gantzsche ydmygligen tillschreffuit.

Egenhænd. Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XXIII. 205.