Rosenkrantz, Mette BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Rosenkrantz, Mette (1573-02-19)

19. Febr. 1573.

Mette Rosenkrantz til Birgitte Gjøe.

Peder Oxe mener ikke selv at kunne møde i Ringsted, naar Sagen om Herlufsholms Stiftelse skal for Retten ; dog vil han komme, hvis det er Birgitte Gjøe meget om at gjøre; han har om Sagen tilskrevet Rigskansleren. Hun sender forskjellige Fødevarer.

Minn gannske wennlig hellssenn altiid forsenndt mett wor herre. Kiere Birgitte, nesøskindbarnn och sønnderlige gode wenn, wiill ieg haffue thiig høgellige och giernne betackitt for møgitt hulhedt och gott, som ieg [y] mannge maade aff thiigh befunditt haffuer, huilckitt ieg alle mine daghe wiill findis guoduilliig att forskylle y alle the maade, ieg wedt thiig tiill wiilliig och guode kanndt werre. Kierre Birgitte och kiere nesøskinndbarnn, er thinn schriffuillsse

1573 i Jydske Tegn. I. 46); Alling Kloster blev samtidig lagt til Hans Johansens Len Silkeborg. Som det fremgaar af hans Udtryk

i Brevet, har en Del af Summen tilhørt hans Søster, den ovfr. S. 217 omtalte Hilleborg Lindenov, eller hans ældre Søster Dorthe, Christoffer Munks. s. 582miig wdj gaar tiill hennde komenn, huor wdj thu giffuer tiill kiennde, att du haffuer schreffuitt Peder tiill, att hanndt wiille møde thiig wdj Ringstedt, nar skollenns sag skall wdj retthe, saa haffuer Peder schreffuitt thiig sitt betennckende y thenn sagh och meenn, att thett icke well kunde lempe siigh, dog ther som thu wiillt haffuitt aff hannom, giør hanndt thett giernne. ¹Peder Oxe havde efter sin Hjemkomst 1566 været i Strid om Gods saa vel med Oluf Mouritsen Krognos som med Birgitte Gjøe, men begge Sager vare blevne forligte, med Fru Birgitte 1567 om Kjeldkjær Gods. Forholdet mellem dem blev for Resten af deres Levetid særdeles venskabeligt (jvfr. ovfr. S. 126), hvad de ndfr. aftrykte Breve fra Peder Oxe tilfulde vise, og da nu Angrebene paa Herlufsholm begyndte, fik Fru Birgitte en kraftig Støtte i ham. Efterat Oluf Mouritsen var bleven Forstander for Herlufsholm, var det hans fornemste Opgave at sikre Stiftelsen dens Ejendomme og med dette Formaal begyndte han i August 1572 Forfølgningen til Laas, ɔ: til en endelig Dom, der satte Laas, som det kaldtes i Retssproget, for alle andres Fordringer paa Skolens Gods. En Fare truede nemlig Skolen fra Fru Birgittes Broder, den rige Christoffer Gjøe, den eneste, der ikke havde samtykket i Gavebrevet til Herlufsholm for sit eget Vedkommende og for sin Søster Helvig Gjøe til Ormholt, Otte Gvldenstjernes Enke. Sagen skulde foretages paa Kongens Retterting i Ringsted den 25. Februar, altsaa faa Dage efterat nærværende Brev var skrevet, og her vilde Fru Birgitte personlig give Møde. Tinget forkastede Christoffer Gjøes Indsigelse og kjendte ham uberettiget til at forspilde Forstanderens Laas paa Herlufsholm, saa at Forfølgningen til Laas kunde fortsættes. Efterat Sagens Behandling var sluttet fremtraadte Fru Birgttte, der al sin Skrøbelighed uagtet (jvfr. Mette Rosenkrantz’ Brev af 22 s. M., Nr. 217) var rejst til Ringsted, og erklærede, at hun med fri Villie havde stiftet Skolen og, dersom det ikke allerede var skeet, vilde hun nu skjøde Gaard og Gods dertil. Men Skolen var ikke hermed sikret og nogle Maaneder senere optraadte en ny Modstander mod Gavebrevet, Jørgen Marsvin (jvfr. ndfr. Jacob Seefelds Brev af 22. Maj 1573). Se om Striden i det hele Fremstillingen hos Brasch, Gl. Eiere af Bregentved S. 182—201, hvor det, uagtet Forfatteren ikke kjendte Originalen til nærværende Brev, er godtgjort, at Dateringen skal være 1573 og ikke, som i Aftrykket hos Ryge, 1574. Ther som Peder komer didt, wiill ieg giøre mitt beste, att ieg kanndt følge hannom, paa thett ieg kanndt kome thiig tiill ordts. Och haffde Peder schreffuitt rigenns cannzeller tiill, att same sag maathe kome s. 583for her wdj byenn, att ther som sagenn icke kunde bliffue enndt, att hanndt tha mett this bedre lempe kunde sellff were ther hoss och haffue inndseennde, att thett maathe gaae rett tiill. Och sennder Peder thiig rigenns cannzellers breff ¹Dette Brev fra Rigskansleren, Ejler Grubbe, findes nu ikke vedlagt., att thu ther aff widere kanndt forfare meningenn, enndt ieg nu schriffue kanndt. Kiere Birgitte och kiere nesøskinndbarnn, sennder Peder och ieg thiig enn tønne lax och enn thønne sundt och maffue ²ɔ: Sund og Maver, de saltede og tørrede Svømmeblærer og Maver af Torsk., som ieg forseer mig rett gott skall werre, och beder thig giernne, att thu wiillt tagitt tiill thacke. Dislige sennder Peder thiig j oting sielle speck ³ɔ: Sælspæk., som rett ferst ⁴ɔ: frisk. och gott er, och wiillt thu thage enn godt wiilliig for alt. Peder och ieg wedt, att thu edder heller fisk ennd kiødt, ther for sennder wij thiig faste kost. Kiere Birgitte och kiere nesøskinndbarnn, wiill ieg icke lennger wmage thiig mett thenne min schriffuillsse, och beder ieg thiig giernne, att du wiillt well giøre och schriffue mig tiill, nar thiig stedis buudt, och lade mig wiide, huor thiig liider. Och wiill ieg ynnske aff gudt, att ieg altiidt maa spørge thinn sundhedt och wellfart, maa thu tro for wist mig kiert er aff alt mitt hierte, kiennde gud allmec., then ieg thiig lennge sundt wiill haffue befallitt. Ex Kiøppennhaffnn then 19 februarij anno 1573.

Mette Rosennkranndts

Keærre ⁵Efterskriften egenhændig. Berrtte och keærre søster, ffortteænnck mig icke deænne min kaarrtte skerriffuellsse, deætte bod komer ssaa hastig aff steæd. Der du iu vuiltt haffue Peær hoss dig y Rynsteæd, lad hannom vuide, gør hand gieærrnne baade y dj maade och alle anne, huiz du kand vuerre ttieæntt meæd, som hand eær pellttig (!), der skalltt du som gud icke haffue ttuil paa etc.

s. 584Udskrift: Erlliig, welbiurdiige frue Birgitte Gøye, minn kiere nessøskinndbarenn och besonnderlige guode wenn, gannske venlig tiillschreffuit.

Orig. med Spor af Segl i Rigsark., Adelsbreve XLIX. 160. — Trykt hos Rvge, Peder Oxes Liv og Levnets Beskrivelse, Fortalen Bl. d. 3.