Krabbe, Elsebe BREV TIL: Gøye, Birgitte FRA: Krabbe, Elsebe (1573-07-06)

6. Juli 1573.

Elsebe Krabbe til Birgitte Gjøe.

Hun trøster Birgitte Gjøe i Anledning af Oluf Mouritsen Krognos’ Død, der ogsaa har smertet hende selv dybt.

Ihs.

Myn hiertte kere søster, dend euige gode gud med syn hellige andz naade were deg alltyd neruerindes oc deg bestørcke til siell oc lyff vdy all dyn anliginde saarig oc vnde meg tend giede, att ieg maa fyne deg sund oc well tyl pas.

Tene tyn store sarig, deg nu for bodes vor hullde vens død oc affgang 1, gremer meg i mytt hiertte, huiken(!) sarig hans arme bedrøffuede høstru aller foruinde kand vdi dette lyff offuer alld tend hendz store saarig. Beclager hun seg hartt, att hun haffuer stor frøckt for, att hans dod skall deg gaa saa hartt an, att deg oc ter aff skulle kome nogit til, huelkett gud alldmectigste forbyde. Saa tro west, att myn saarig for deg vdy lige maade er icke rynge, aarsagen for ieg ved, ted gode meniske wor deg huld, hues lige du icke mange igen haffuer, huelkett hand lod seg well s. 627bemercke mett nu vdy tene syste here dag tyl Randers. 1 Gud gyffue hanum saa santt en gledelig opstanelse, som hans død vor att lenge besørge, om man ter mett icke skulle fortørne gud. Saa beder ieg deg, myn hiertte kere søster, att du icke wyll lade deg offuerkome mett 2 dette store kors, gud deg her mett epter syn velly besøgtt haffuer, men aname ted mett de andre dett tolmodigeste mueligt kand were, oc anse, som tend gode Dauitt siger i salmen : Here, wy dødes huer dag for dyn skyld oc regnis som faar, der slagttes skulle etc. 3 Der er ingen anen medell beskeckett aff gud, huor med hans rygge kand igen opfyldes, end ved gudfrøctige meniskers død oc affgang, som Dauid ett anett sted i salmen syger: O hure dyrebar er gudz heligens død, o hure mectig estu deres here oc konge. 4 Tett, myn h. kere søster, skall vere dyn trøst, oc att hand fyck saa cristelige en wys affgang som nogen, ieg haffuer i myn tid hørt eller sett affgaa. Doch ieg maa bestaa 5, att vortt federne ryge[s] welfartt dør hen mett siege mends affgang. Saa berett 6 gud, wy komer icke lenger ter mett, gud gør aff sytt, som dett kand kome hans hellige naffn til erre, oc der bør huer gudz barn att were tolmodig offuer. Saa beder ieg teg, myn h. kere søster, att du nu anser alltt epter gudz forsiun oc, som du kand tolle oc fordrage, tend gode gud gyffue deg der til syn naade, amen, amen. Ieg beder deg for gudz skyld, lad meg mett ted første faa dyn scriffuelse, hure deg lyder, ty gud ved, ieg er rett besuerett for tyn skyld, før ieg fanger bod fra deg. Ved gud, som er sandhed, skalltu fyne meg for tyn hulde søster, saa lenge ieg leffuer. Och her mett well beffalle deg tend alldmectigeste gud mett lyff

s. 628Tend arme bedrøffuede Anne 1 heiser deg mett mange m gode natter. Datom Clausholm tend 6 dag iullij ar mdlxxiii.

Elssebe Krabbe
mett egen hand.

Egenhænd. Orig, uden Omslag i Rigsark., Adelsbreve XXXV. 105. — Trykt hos Bricka, Frederik II’s Ungdomskjærlighed S. 245 ff. og hos Rørdam, Historiske Kildeskrifter II. 88 f.