Danmarks Breve

Om Erlige, velbyrdige oc Salige Fru ...

s. XXIX Om Erlige, velbyrdige oc Salige Fru Biritte Gøyes affkomst,
Opdragelse, Leffnet oc Endeligt.

Fru Birittis affkomst.

Erlige, velbyrdige oc salige Fru Biritte Gøyes Fader vaar erlige, velbyrdige oc salige Her Mogens Gøye til Krenckerup, Ridder, som vaar Danmarckis Rigis Hoffmester oc Guds salige Ords oc Guds Ords Tienneris Beskyttere oc Hantheffuere imod dem, som paa den tid vilde forhindre den pure Euangeliske lærdom her vdi Danmarck.

Her Mogens Gøyes Fader hed Her Eskel Gøye til Krenckerup, Hans Moder vaar erlige, velbyrdige oc salige Fru Mette, Her Erick Ottessøns daatter. 1

Oc vaar salige Her Mogens Gøye tuende gange gifft. Hans første Hustru hed Fru Mette, salige Her Engelbret Albritssøns daatter til Torbenfeld. Hans anden Hustru vaar velbyrdige oc salige Fru Margrette Sture, som vaar Claus Sturis til Gammelgaard paa Alsø daatter.

Met den første Hustru, Fru Mette, afflede Her Mogens disse Børn:

Sønner,

1. Axel Gøye.

2. Eskel Gøye.

3. Albret Gøye.

Døttre,

1. Pernille Gøye.

2. Sophia Gøye.

3. Mette Gøye.

4. Elline Gøye.

5. Birithe Gøye,
Som her nu begraffuis

Her Mogens Gøyes oc Fru Mettis Børnebørn:

Axel Gøyes Hustru hed Fru Doritte Hans daatter 2 oc s. XXX vaar Hans Iohanssøns daatter til Fobbislæt oc haffde de ingen Børn sammen.

Eskel Gøyes Hustru hed Fru Sitzele. Karl Bruskis daatter i Fyen til Dallun, oc haffde de ingen Børn sammen.

Albret Gøyes Hustru aff Krenckerup hed Fru Anne oc vaar Otte Holgersøns daatter 1 aff Boller, oc haffde de en Søn oc fire Døttre sammen:

Søn,

1. Otte Gøye.

Døttre,

1. Doritte Gøye. 2

2. Margrete Gøye. 3

3. Mette Gøye. 4

4. Pernille Gøye.

Fru Pernille Gøye vaar tuende gange gifft. Den første hendis Hosbonde hed Anders Ebbissøn 5 til Rubierge gaard, oc haffde de tu Børn sammen:

1. Ebbe Anderssøn. 6

2. Mette Anders daatter. 7

Siden fick hun Her Byrge Trolle, som vaar Her Jacob Troldis søn aff Lillø, oc haffde de ingen Børn sammen.

Fru Sophia Gøyes Hosbonde hed Her Mogens Bilde til Suanholm, oc haffde de ingen Børn sammen.

Fru Mette Gøyes Hosbonde hed Her Iohan Oxe til Nielstrup, oc haffde de xij Børn sammen, som hede

Sønner,

1. Peder Oxe.

2. Eskel Oxe.

3. Torben Oxe. 8

s. XXXI 4. Iohan Oxe. 1

Døttre,

1. Inger Oxe.

2. Mette Oxe.

3. Anne Oxe. 9

4. Pernille Oxe.

5. Albret Oxe.

5. Sicille Oxe.

6. Eline Oxe. 2

7. Iohanne Oxe. 3

Fru Fline Gøyes Hosbonde hed Her Mauritz Oluffsøn 4 til Bollerup, oc haffde de try Børn sammen, to Sønner oc en Datter, som vaar

Oluff Mauritzsøn.

N. Mauritzsøn. 5

Mette Mauritzdaatter.

Met den anden Hustru, Fru Margrette Sture, haffde salige Her Mogens Gøye disse Børn:

Sønner,

1. Christoffer Gøye.

2. Falck Gøye.

3. Erick Gøye.

Døttre,

1. Mette Gøye.

2. Ide Gøye.

3. Helleuig Gøye.

4. Pollite Gøye.

5. Anne Gøye.

6. Margrete Gøye. 6

Christoffer Gøyes til Affuindsbierge Hustru heder Fru Bi ritte Bøller, Erick Bøllers daatter til Offuerby 7 , oc haffde de en Søn sammen, som hed Mogens Gøye. 8

Falck Gøye aff Skiersø hans Hustru hed Fru Ide Wlstand oc vaar Her Truet Gregersøns daatter til Torup, oc haffde de to Sønner oc to Døttre sammen:

s. XXXII Sønner,

1. Mogens Gøye.

2. Falck Gøye.

Døttre,

1. Margrete Gøye.

2. Mette Gøye.

Fru Mette Gøyes Flosbonde heder Iost Høg aff Wang, oc haffde de tu Børn sammen:

Iacob Høg.

Margrette Høg.

Fru Ide Gøyes Hosbonde hed Otte Rosenkrantz til Nesby, oc haffde de fem Børn sammen:

Sønner,

1. Mogens Rosenkrantz.

2. Otte Rosenkrantz.

Døttre,

1. Sophia Rosenkrantz.

2. Margrete Rosenkrantz

3. Biritte Rosenkrantz.

Fru Helleuig Gøyes Hosbonde hed Otte Gyldenstiern til Iffuersnes, oc haffde hun it ved hannem, som heder

Karine Gyldenstiern.

Aff salige Her Mogens Gøyes Børn leffue alene Erlige oc Velbyrdige Christoffer Gøye til Affuendsbierge oc Fru Helleuig, salige Fru Birittis Arffuinge, som lode deris kiere Systers, Fru Biritte Gøyes Lig erlige oc Christelige begraffue vdi Herluffsholms Kircke hos sin salige Hosbonde, Her Herluff Trolde, den 12. dag Septembris Anno Domini 1574. Vdi hues Begraffuelse vaare mange Adels Personer, Herremend, Iunckere, Fruer, Iomfruer. Item Klercke, Borgere, Borgersker oc Bønder, som alle sammen sørgede, at de haffde mist saa tro en hielpesom, goduillig oc vdi alle maade frommer Ven, som alle vilde gaffne oc ingen skade.

Fru Birittis Opdragelse.

Der salige Fru Biritte Gøyes Moder vaar død, forskickede salige Her Mogens Gøye sin Daatter til Ringklaaster, at hun skulde der optuctis vdi Guds fryct, Fromhed oc Høftuiskhed met andre gode Mends Børn, som den tid der vaar. Thi saadanne Iomfru Kloster vaare der til aff Begyndelsen ordinerede oc skickede, at de skulde vere Iomfru Scholer, vdi s. XXXIII huilcke vnge Iomfruer kunde opdragis vdi Gudfryctighed, Tuctighed oc Høffuiskhed.

Der effter kom Fru Biritte hiem til sin Fader igien, effter at hand haffde gifft sig igien oc faaet Erlige, velbyrdige oc salige Fru Margrete Sture til Husfrue, som siden vdi Moders sted optuctede salige Fru Biritte som sit eget Barn, oc vaar Fru Biritte hende lydig oc vnderdannig som sin kiere Moder. Der effter kom Fru Biritte til sin salige Syster Fru Sophia Gøye oc fulde hende vden Lands oc bleff hos hende, indtil hun døde hende fra.

Der Gud haffde nu kaldet salige Fru Sophia, kom Fru Biritte til sin Syster, salige Fru Eline Gøye, Her Mauritz Oluffsøns Husfrue, Erlige, velbyrdige oc salige Oluff Mauritzsøns Moder. Siden kom salige Fru Biritte til Høybaarne oc salige Førstinde Dronning Dorothe, huor hun vaar vdi stor act oc ære for sin Forstand, Høffuiskhed oc Skickelighed vdi alle maade. Kaart at sige: Fru Birittis opdragelse haffuer veret vdi hendis Iomfrudom saadan, at hendis Ord, Lader oc Gierninger fuldis at, saa at huer mand prisede hende for hendis Gudfryctighed, høffuiske Sæder, venlig Omgengelse, tuctig Tale, Dannished oc Fromhed vdi alle maade, saa at andre Iomfruer maatte vel tage it gaat Exempel aff hende. 1 Ia lige som hun vaar født aff gode, Gudfryctige oc fromme Forældre, saa tydde hun oc paa den art, hun vaar kommen aff.1

Frue Birittis Leffnet.

Der Frue Biritte vaar saa opdragen vdi Gudfryctighed oc Fromhed i alle maade, gaff hun sig effter sine Venners raad vdi Ecteskaffs stat met Erlige, velbyrdige oc salige Her Herluff Trolde, Ridder, til Herluffsholm, som vaar Erlige, velbyrdige oc salige Her Iacob Troldis til Lildø Søn, oc leffuede hun met hannem vdi it Aar oc Tiue, som vaar tredie parten aff hendis Alder, huilcken vaar trysindstiue s. XXXIV Aar oc paa det fierde. Met denne sin Hosbonde leffuede hun Gudfryctige, erlige, kierlige oc venlige vdi alle maade.

Der de vaare først sammen komne, toge de sig for at tiene Gud endrectelige, oc gaffue der met andre, som dennem omgicks, it gaat Exempel. Thi de viste vel, at de, som komme offuer ens vdi Gudsfryct, de haffue lagt en fast Grunduol til mange andre Dyder oc en Christelig omgengelse oc offuerbærelse. Der faare siger icke Salomon til forgeffuis: HErrens fryct er den ypperste Visdom. Denne Gudfryctighed beuiste salige Her Herluff Trolde oc Fru Biritte Gøye vdi maqge maade oc besynderlige her vdi, at de vdi deris velmact aff beggis vilie oc samtycke stifftede den fri Skole Herluffsholm, vdi huilcken Vngdommen aff Adelen oc andre kunde optuctis til Guds ære oc deris Fæderneland til beste. Oc er allerede vdi disse forgangne otte Aar mange fine Personer opdragede oc endnu findis mange tilstede, som merckelige ere vdi deris Vngdoms lærdom forfremmede. Huor faare ieg forhaaber, at salige Her Herluff Troldis oc Frue Birittis Arffuinge, Slect oc Byrd skulle vel hantheffue, fremme oc forbedre samme fri Skole til det beste.

Der hos aff samme Fundament leffuede Her Herluff oc Fru Biritte saa met alle, at huer mand prisede oc ærede dem. Besynderlige beuiste de sig rundelige mod Guds ords Tienere oc fattige Folck, som de altid maatte lide oc giorde til gode. Met deris Tienere skickede de sig saa, at ingen vilde gierne fra dem, men heller vere hos dem. Kaartelige: de leffuede saa sammen oc beuiste sig mod alle, som Guds Børn burde at giøre.

Der salige Her Herluff Trolde vaar heden død fra salige Fru Biritte, da leffuede hun effter hans død vdi sit Encke sæde paa niende Aar, oc dissimellem skickede hun sig saa, at de beste baade Fruer oc Iomfruer vilde gierne omgaaes oc vere hos hende. Hun optuctede oc opdrog mange høffuiske Iomfruer oc giffte dem erlige oc vel fra sig. Haffuer hun oc vel forseet mange fattige Piger, som hende tiente.

Dissimellem haffuer hun oc hafft sit Kaarss aff Guds gode oc vise raad, som met sit Faderlige Rijs holder sine s. XXXV Børn vdi fryct. Oc haffuer hun tit veret saa haardelige siug, at ingen haffde meent, at hun skulde leftuet. Ia atskillig Siugdom haffuer veret hende som en Tuctmestere, huilcken der lærde hende den rette Konst til at dø Christelige oc vel. Thi den, som er icke offte tryct met Kaarsset oc haffuer forsøgt Dødsens anløb, hand er wtaalmodig, naar Døden kommer for aluere, oc veed icke, huor hand skal tage imod Døden.

Ieg vil intet opregne, huad hun besynderlige haffuer giffuet til Skoler oc Hospital baade i Roskilde, Helsingør, Nestued oc andre steder, huor aff der tagis aarlige Rente til fattige Skolebørns oc andre Fattigis ophold. Ia saa haffuer salige Fru Biritte draget sin tid igennem vdi sit Encke sæde, som den hellige Scrifft lærer, vdi Bøn, vdi Guds ords hørelse, vdi Velgierningers beuisning mod Fattige, vdi Forstandighed i sit Regimente, vdi Kyskhed, vdi Fromhed mod alle.

Oc haffde hun denne vijs altid, baade men hendis kiere Hosbonde leffuede oc siden, at huer dag, der hun gick til Bords, da stod hun oc hendis Iomfruer oc andre, som vaare tilstede, huer paa sin sted ved Bordet oc læste til Bords oc fra, oc strax de vaare sætte til Bords, begynte en vnger Dreng (som haffde sin føde oc ophold der faare) at læse en part aff Bibelen. Disligiste oc der de haffde læst fra Bords, Oc haffde hun saaledis tit ladet Bibelen vdlæse for sig til Bordleyse. Tre dage før end hun fick sin Helsot, bleff Bibelen sidste gang vdlæst til Bords. Da sagde hun til sin Scriffuere: Mickel 1 , nu haffue wi atter ende paa vor Bibel, raade nu Gud, huo den skal begynde igien. Saa haffde altid denne fromme Frue Døden vdi tancke, huilcken tancke som holder Mennisken hart vnder Guds fryct, at mand icke falder vdi atskillige Synder, effter som den vise Mand Syracides 2 siger: Huad du taler eller giør, kom ihu dine sidste dage, da skalt du icke synde.

s. XXXVI Om salige Fru Birittis Endeligt.

Løffuerdagen næst effter Sanctæ Mariæ Magdalenæ dag 1 i dette Aar, mand scriffuer 1574, bleff salige Fru Biritte Gøye hastelige siug met stor ve oc sting offuer sit gantske Legeme oc forstod vel strax, at tiden vaar nu for haanden, at hun skulde skillis fra denne Verden. Der faare beredde hun sig til Døden Christelige oc frimodige, som hun tilforn giort haffde vdi sine store Siuger. Och vil ieg it aff hendis Frimodigheds Tegn, andre til Exempel, her opregne.

Hen ved sex Aar siden vaar hun saa siug vdi Kiøbenhaffn paa sin Gaard, at ingen trode hende til Liffuet, men meente, at hun icke kunde leffue offuer en dag. Da gick frem til hende en Erlig, from Quinde (nu salig met GVD), Lizabeth Marcus Hessis Borgemesters Hustru 2 , oc sagde til hende: Kiere Fru Biritte, ieg kand icke dylle for eder, huad wi see for vore Øyen. Kiere Frue Biritte, verer taalmodige oc giffuer eder inderlige ind til Gud, Thi eders tid er kommen, at i skulle her fra. Da bleff Fru Biritte meget glad oc frimodig oc sagde til Lizabeth Marcus Hessis: Nu er ieg glad, at det er saa nær kommet met mig, at ieg skal fra denne suigefulde Verden, Gud vere loffuet euindelige. Oc gaff met mange ord sin frimodighed oc glæde tilkiende. Da sagde Lizabeth til hende: Ach kiere Fru Biritte, Huorlunde kunde i vere saa glad? effterdi alle Menniske grue for Døden, oc ingen vil gierne dø. Guds Søn selff, den stercke Kempe, gruede for Døden, at hand suetis blodig Sued, saa at Blods dropper fløde neder aff hans Ansict paa lorden. Da suarede Fru Biritte frimodige oc sagde: At Guds Søn, min kiere Frelsere Iesus Christus gruede for Døden oc suetis blodig Sued, er icke vnder. Fordi hand haffde en stor Byrde paa sig. Hand haffde alle vore Synder s. XXXVII paa sig. som hand met sin Død skulde betale for oc formilde der met Guds grumme vrede oc forlige oss arme Syndere met sin Himmelske Fader. Saa maatte hand vel grue for Døden, som haffde saa stor en Byrde paa sig. Men ieg glæder mig, for min Byrde er tagen aff mig oc lagt paa min kiere Frelsere Iesum Christum. For hans skyld haffuer ieg mine Synders forladelse oc en Barmhiertig Fader vdi Himmelen oc en viss Foriettelse paa det euige Liff effter denne naturlige Død. Hand sagde til Røffueren paa Kaarsset: I dag skalt du vere met mig i Himmerige. Hand siger til mig vdi sit hellige Orɔ: Huo som troer paa mig, Hand skal haffue det euige Liff. Effter disse mine vilkaar hui skulde ieg grue oc frycte for Døden? Dette hørde mange, som stode hos Sengen.

Her aff kand ieg oc vel getse 1 , huad hun paa det sidste haffuer veret frimodig imod Døden. Der salige Fru Biritte vaar nu bleffuen saa hart siug, lod hun kalde til sig sin Siælesørgere, Mester Hans Mickelssøn, oc hørde trøstelige Sententzer aff Scrifften aff hannem, Men naar hand neffnde en Sententz, da haffde hun en anden, Ia mange, huor met hun trøstede sig.

Om Søndagen der effter anammede hun Iesu Christi Legemis oc Blods Sacramente til en Beseyling paa Guds Naade oc Barmhiertighed oc paa det euige Liffs foriettelse. Strax der effter lod hun kalde til sig Erlige, velbyrdige oc Gudfryctige Frue Anne Hardenberg, salige Oluff Mauritzsøns Effterleffuerske, oc Frue Anne Holck. Betenckte hun oc sine Iomfruer oc Tienere oc raadde dem til Guds fryct oc der met gaff hun aff tancke denne Verden oc redde sig til Døde.

Om Maandagen der effter kom Doctor Hans Philippus 2 til hende oc brugede hans gode raad, Men ingen raad duer imod Døden vden Guds Naade ved Iesum Christum, som hun sig fuldkommelige tilgaff. Om natten der effter, der s. XXXVIII tiden vaar nær, at hun skulde fra denne Verden, lod hun kalde sine Iomfruer til sig, sagde dem gode nat oc raadde dennem til Guds fryct, oc der hos tit oc offte befalede sin Siæl den Almectigste Gud vdi haand. Oc lidet der effter sactmodige gaff sin Aand op oc hensoff vdi HERREN den xxv. dag Iulij. 1 Saa haffue wi ingen tuil paa hen dis Salighed, Thi hun leffde Gudfryctige oc døde vdi vor Herris Iesu Christi rette paakaldelse. Gud giffue oss alle sin Naade, at wi saa mue leffue, at wi kunde Christelige dø, Amen.