Danmarks Breve

BREVE TIL OG FRA HERLUF TROLLE OG BI...

s. I BREVE TIL OG FRA
HERLUF TROLLE OG BIRGITTE GJØE.
I.

s. II
s. III BREVE
TIL OG FRA
HERLUF TROLLE OG BIRGITTE GJØE.

PAA HERLUFSHOLMS STIFTELSES FORANSTALTNING
UDGIVNE
VED
GUSTAV LUDVIG WAD.

FØRSTE DEL.

KJØBENHAVN.
HOS V. T HAN IN G & APPEL.
MDCCCXCIII.

s. IV KJØBENHAVN. — BIANCO LUNOS KGL. HOF-BOGTRYKKERI (F. DREYER).

s. V FORORD.

Naar Herlufsholms Stiftelse har besluttet at lade udgive en Samling af Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, har Hensigten hermed været at sætte Stifterne et Minde, som kunde bidrage til at udvide Kjendskabet til deres Livsførelse og Tænkemaade og lade dem fremtræde for os i deres Forhold til deres Samtid, i hvilken de begge, lige udmærkede ved Byrd og Karakter, spillede saa stor en Rolle. Værdien af saadanne fortrolige Meddelelser fra en længst forsvunden Tid, som indeholdes i private Breve, behøver ikke nærmere at paavises, og allerede for mange Aar siden har en af vor Tids ypperste Kjendere af det sextende Aarhundrede forudsagt, at den Tid vilde komme, da man omhyggelig vilde samle og udgive Herlufs og Birgittes Breve. 1 Den overvejende Del af de i denne Samling optagne Breve henhøre til denne Kategori, medens Resten ere mer eller mindre officielle Skrivelser eller Indberetninger fra og til Herluf Trolle, hvilke Skrivelser fortrinsvis give Bidrag til Krigshistorien, men dog ogsaa berøre andre af Statens indre og ydre Forhold.

s. VI Samlingen indeholder alle de forefundne Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, uden Hensyn til, om de tidligere ere trykte 1 , ordnede i tre Hovedgrupper: I. Breve fra Herluf til Birgitte — fra Birgitte til Herluf findes intet Brev bevaret; II. Breve fra Herluf Trolle til andre og fra andre til ham — Kongebrevene ere som aldeles officielle Kancelliskrivelser ikke medtagne; III. Breve fra Birgitte Gjøe til andre og fra andre til hende. I anden Gruppe er medtaget nogle enkelte bevarede Optegnelser af Herluf Trolle og som Tillæg til hele Samlingen er føjet den for største Delen hidtil utrykte Regnskabsbog ført af en af Fru Birgittes Skrivere i 1567.

Det vil for den, der gjennemlæser denne Samling, være paafaldende, hvor forskjelligt Brevmassen fordeler sig paa de forskjellige Aar, fra hvilke Breve overhoved haves (1551—1574); medens Brevene fra enkelte Aar forekomme i Dusinvis, kunne de for andre mellemliggende Aar aldeles mangle. Det er nemlig tildels tilfældigt, hvilke Breve der ere bevarede; tildels, thi de to Hovedsamlinger i Rigsarkivet, hvor de fleste Breve findes, «Adelsbrevene» og «Mogens Gyldenstjernes Arkiv» ere ikke tilfældige Samlinger, men Rester af de med Flid samlede gamle Adelsarkiver, der imidlertid, inden de havnede i Rigsarkivet, have lidt store Tab. I Adelsbrevene findes saaledes nu kun to af de her meddelte elleve Breve fra Kurfyrstinde Anna af Sachsen. Hvad der findes af Breve andensteds i Rigsarkivet eller i det store kongelige Bibliotek er ganske s. VII tilfældigt, tildels vistnok oprindeligt hjemmehørende i Adelsarkiverne. 1

Hvad angaar Behandlingen af Brevene, da ere disse aftrykte bogstavret, idet dog store Begyndelsesbogstaver kun ere anvendte ved egentlige Navne og efter Punktum; at skjelne mellem store og smaa Bogstaver i Originalerne vilde være ganske umuligt. Det, især i Begyndelsen af et Ord, forekommende I eller i, der ofte ser ud som et J eller j er gjengivet som I henholdsvis i, undtagen i Slutningen af Ord eller hvor Brevskriveren bruger ij. Det dobbelte s (eller sz) er overalt læst som ss. De almindeligste Forkortelser ere opløste. Interpunktionen er tilsat, dog kun Punktummer og Kommaer, for ikke ganske at berøve Aftrykkene Originalernes Ejendommelighed i denne Henseende; at følge Brevskriverne i dette Stykke gik ikke an; thi hvor de overhoved anvende Skilletegn, er Anvendelsen saa uoverensstemmende med vor Tids Brug, at Tegnsætningen er mere vildledende end vejledende. Ord eller Bogstaver, der ere glemte eller oversprungne af Brevskriveren, ere tilsatte i kantet Parenthes; hvor det ikke sikkert lod sig afgjøre, hvad der manglede, antydes dette ved et(!), hvilket Tegn ogsaa er brugt til at anmærke en eller anden Besynderlighed i Texten. Hvor Brevskriveren af Uagtsomhed har skrevet det samme Ord to Gange umiddelbart efter hinanden, er Ordet som Regel kun een Gang gjengivet i Aftrykket. Steder i Brevene, som enten ere ulæselige eller s. VIII mangle paa Grund af Originalernes Beskadigelse, hvilken særlig er bemærket, hvor den ikke er aldeles ubetydelig, ere betegnede med Prikker; hvor Ord eller Bogstaver med Rimelighed kunde udfylde saadanne Mangler, ere de tilføjede med Kursiv i kantet Parenthes. Paa hvert Brev er efter Originalen læst to Korrekturer, af hvilke Cand. mag. F.JESSEN har besørget den ene; hans ualmindelige Dygtighed i at tyde de ofte vanskelige Haandskrifter har været mig en udmærket Støtte under Arbejdets Gang. Om Haandskrifternes Beskaffenhed ville de vedføjede Faksimiler give en paalidelig Forestilling.

For de fleste Breves Vedkommende have Originalerne været til Stede; kun enkelte ere trykte efter Afskrifter, hvis Originaler nu ikke have kunnet findes. En Række Breve fra Herluf Trolle til Kong Frederik II ere gjengivne efter Langebeks Aftryk i Danske Magazin, da Originalerne, som paa hans Tid endnu havdes i Kancelliarkivet, ikke have været til at finde og sandsynligvis nu ere tabte. At Brevenes Indledninger alle ere medtagne, uagtet de ofte kun ere Gjentagelser af de samme Talemaader, skyldes denne Udgaves Karakter som et Monument om Herlufsholms Stiftere; det samme gjælder Brevenes Udskrifter. Noget ejendommeligt vilde ogsaa let gaa tabt ved Beskæringen. 1

Ved hvert Brev er anført, om det er egenhændigt; Datidens udstrakte Anvendelse af Skrivere gjør det tidt vanskeligt at afgjøre, om det er Brevskriverens egen Haandskrift eller hans Skrivers, man har for sig; ved Sammenligning med Dokumenter med Vedkommendes notorisk egenhændige s. IX Underskrift, hvor saadanne have kunnet findes, er det i mange Tilfælde lykkedes at bringe Sikkerhed tilveje i dette Spørgsmaal.

Til Brevenes Forstaaelse er vedføjet Anmærkninger, dels til Forklaring af Ord, der vilde være uforstaaelige for Nutids Læsere, og i Almindelighed er denne Forklaring kun anført ved Ordets første Forekomst, dels til Oplysning om de i Brevene omtalte Begivenheder, Forhold og Personer, i hvilken Henseende bemærkes, at den ved Udgivelsens Overdragelse til mig i sin Tid af Herlufsholms daværende Forstander, Gehejmekonferensraad HALL, opstillede Betingelse med Hensyn til Bogens Størrelse — som dog har maattet overskrides — nødvendiggjorde en stærk Begrændsning af de meddelte oplysende Bemærkningers Omfang. Kun ved Meddelelsen af de i Kurfyrstinde Annas Brevbøger i det kongelige sachsiske Hoved-Statsarkiv i Dresden indsamlede Oplysninger har jeg af Hensyn til denne Kildes ved Afstanden vanskeliggjorte Benyttelse ment at turde udtømme det indsamlede Materiale. Skulde ellers muligt nogen Uensartethed findes, f. Ex. ved Benyttelsen af enkelte Kilder i 2den Del, som ikke citeres i 1ste Del, maa det haves i Minde, at Trykningen har staaet paa i to Aar. Til Ordforklaringerne er benyttet det udkomne af Kalkars Ordbog over det ældre danske Sprog, Videnskabernes Selskabs Ordbog, Molbechs forskjellige lexikalske Arbejder m. fl. Skrifter, uden at jeg har anset det fornødent at belægge de enkelte Forklaringer med Citater. Skulde jeg nævne de Arbejder, der ved de øvrige Anmærkninger have været mig til størst Nytte, ja uden hvilke meget maatte blive dunkelt, som nu er klart, da bliver det Brickas Frederik II’s Ungdomskjærlighed, Heises Monografi om Familien Rosenkrantz (i Historisk Tidsskrift) s. X og Thisets Stamtavler over gamle Adelsslægter (i Danmarks Adels Aarbøger). — De til Brevene Nr. 1—9, 11, 14—17 og 19 knyttede Anmærkninger skyldes i det væsentlige Arkivar i Rigsarkivet C. F. BRICKA, der i sin Tid havde paabegyndt Brevenes Bearbejdelse til Udgivelse.

Som Indledning til Brevene ere aftrykte de i Niels Hemmingsens Ligtaler over Herluf Trolle og Birgitte Gjøe indeholdte biografiske Optegnelser. Interpunktionen er noget ændret og enkelte uvæsentlige Trykfejl rettede; for øvrigt er Aftrykket bogstavret. Begge Skrifterne ere literære Sjeldenheder, ja findes ikke en Gang i Herlufsholms Bibliothek.

Sluttelig maa jeg med Taknemmelighed mindes Gehejmeraad HALL’S levende Interesse for dette Arbejde, hvis Fuldendelse det ikke blev ham forundt at opleve. Med ikke mindre Interesse er Sagen omfattet af Herlufsholms nuværende Forstander, Hs. Excell. Udenrigsminister, Baron REEDTZ-THOTT, der allerede paa saa mange Maader har fredet om Stiftelsens og Stifternes Minder; for den Imødekommen, jeg som Udgiver af Herluf Trolles og Birgitte Gjøes Breve har nydt af Hs. Excellence, bringer jeg herved min ærbødigste Tak.

Kjøbenhavn, 29. Juni 1893.

G. L. WAD.