Skøt, Søren Jensøn BREV TIL: Gøye, Christoffer FRA: Skøt, Søren Jensøn (1567-09-01)

Strassburg1. September 1567.
Søren Jensøn Skøt til Kristoffer Gøje.
Om Mogens og Falk Gøjes Fremgang i deres Studier; Rygter om de politiske Begivenheder i Evropa.

Minn willige tienist eder ydmigelighenn met gud forsendt. Kiere Christoffer, gunstige herr och fordere, betacker iegh ether saa gandske ydmigelighenn, kierlighenn och gierne for ethers manghfoldigh welgierningh, y mod migh wuerdigh giort och beuist haffuer, for hwilckiitt denn gode gud ether rigeligh y mynn sted skall beløne, och iegh wiill findis for enn willigh, tienstactigh och redebornligh fattige tienere mod ether och alle ethers, saa lenge iegh leffuer, gud wnde migh ellers denn naade, mynn tieniste y naagenn maade ether beuilligh kand were. Kiere Christoffer, endogh iegh haffuer fornummitt aff ethers kiere børns och sønners breff, att de haffde nu skriffuitt ether thiill om deris wilkuor, dogh kunde iegh icke forladitt, att iegh bode paa mitt kaldtz wegne och for denn staare welgierningh, y mod migh betied haffuer, att iegh ey skulle skriffue ether korteligh thiill, hwor thett beger siigh mett ethers børnn, eptherde iegh acter nu thiill Franckfordt marckend att kunde fange wist bud ind y Dannemarck, hwilckiitt iegh och tiilforne haffuer giort, endogh iegh icke wed, om samme breffue ær ether thiilhande s. 119kommendis. Bedindis ether derfor gandske ydmigelighenn, y icke wille fortencke migh, for iegh saa dristeliigh derffuis att skriffue ether thiill. Saa giffuer iegh ether ydmigelighenn att wiide, att dennum liider well, ær sunde och well thilpas y alle maade, gud beuare naadeligh och her epther deris karskhedt och lade dennum alletiid spørge ethers och andre deris wenners karskhed och welferdt, da forhaabis iegh mett gudtz hielp, thett icke skall ilde bliffue stedt, hwad der kostis paa dennum. Haffuer de och her tiill daffs weriit migh well lydactigh, saa att iegh kand icke klage paa dennum y naagenn maade, forsiendes migh mett herrens hielp tiill, de fremdelis och skall findis y lige maade willigh och redebornligh. De haffuer, gud were loffuitt, for deris alder møgitt forfremiitt denum y deris studiis thette aard, icke aleniste y latine och tiudske spraagh, mens ocsaa y gredsk oc trumpe slett 1. Jegh skall legge mynn flid och winnskibbelighed tiill, att de icke skall forsømmis y naagenn maade y de sager, migh mueligh ær att wdrete, saa att iegh nest gudtz hielp iegh(!) wiill forhaabis att fortiene tacke bode hoss ether, andre deris godewenner och dennum sielffuer y framtiidenn. Dersom de icke wiill were flitigh och lydactigh, wiill iegh icke forglemme att skriffue bode ether och deris andre godewenner tiill. Kiere Christoffer, wed iegh inthett sønderlight nøitt nu att skriffue ether thiill om andiitt, enn att de Hispanier er draghenn her om straxt for Strassburgh mod Nederlandenn paa, gud affuende naadeligh siin wrede fra os, thett ær befrøchtendis, att thett skall icke giffue iitt stort blodtzwdøselse och der nedenn. Somme siiger, att de Nederlender och Brabrander er forlicht mett kongenn af Hispanienn, att hann wiill krie mod Engelland, s. 120somme miener och, hann skulle haffue naagitt y sind mod Danmarck, jegh forhaabis, gud dogh skall nederdempe hans forsett, att hann icke skall nederdempe denn rette relligionn, som hann och paffuenn aldelis haffuer y sinde 1. Staar der och nu enn herredage thiill Erfurd y Duringenn, y hwilckenn de tiudske furster er forsamblitt, och wille forhandle mett keyserenn och hertogh Augusto, om de maate fange denn fangenn første løs igienn, hertugh Hans Friderick 2. Herredaghenn er icke endnu opgiffuenn 3, derfor haffuer iegh inthett endnu hørtt, hwad der om ær besluttitt. Hertogh Augustus maa wel sie siigh for, de som iegh forstander, bode fursterenn enn stor part och mieningh almow wiill hanum ilde. Jegh forhaabis dogh, att gud naadeligh skall beuare hans naade. Kiere Christoffer, saa wiill iegh nu icke lenger opholde och bemøie ether mett mynn ringe schriffuelse, mens wiill nu och thiill euightiid haffue ether och eders kiere høstrw denn almectigh gaade gud trofflichenn mett alt anditt, hwad ether kiert och liebt ær, befalindis, hann beuare ether mett sinn aand och naade y langhwarindis sundhedt, fry och beskøtte ether y denne farligh tiid, att disse børnn maa fange denn glede, die kand sie ether karsk och hielbred, bode thiill siell och thiill liff, hwilcke der och lader ether mett ethers kiere høstrw och deris gaader(!) maader mett hindis jomfrwer helsne mett mange twsinde godenatter. Ex Strassborgh denn første septembris anno dominj 1567.

Eders wnderdannigh och willige tiener alletiid
Seffuerenn Jenszenn Skøtt.

s. 121Udskrift: Erliigh och welbiurdiigh mand Christoffer Gøie thiill Gundersløffhaalmm, mynn gunstige herre och fordere, gandske ydmigeliighenn thiilschriffuitt 1.