Gøye, Falk BREV TIL: Gøye, Christoffer FRA: Gøye, Falk (1568-01-01)

Strassburg1. Januar 1568.
Falk Gøje til Kristoffer Gøje.
Han udtaler sin Glæde over, at Kristoffer har Forlov fra Krigen dette Aar; et Rygte om Forholdene i Sverige; han og hans Broder gør god Fremgang, men Opholdet er dyrt; han beder Kristoffer se igenne?n Fingre med Hr. Niels.

Mynn ydmigeligh, sønligh, kierligh helszen nu och alletidt forsendt med gud. Allerkieriste fader, betacker iegh ether saa gandske storlighenn och gierne for ethers staare hulhed, y mine foreldre och migh giort och beuist haffuer, huilke gud kiende, iegh wille gierne med ether fortiene, om thett ellers war migh y myn effne, mens eptherde thett ær icke, nødis ieg thill att fulkomme thett med breffue och aard, thett som røggen icke taler, bedindis ether ydmigelighen, y will tage denn løningh thill tacke, tiill min wilkuor bliffuer enn gangh saa fremmeligh, iegh widere kandt betie min wilge mod ether. Gud skal bode nu och euindeligh were ethers lønn derfor, huilckitt iegh beder alle dagh wrosindis, och iegh icke tuiffler, att epther hans helligh foriettelse tilsiger bønhørelse widuer och faderløs børn, hand thett eder ey rundelig skal beløne. Allerkieriste fader, saa kand y icke troff, saa wel thett ær migh, mine broder och skolemester, att wi hørde aff wor hierte moders schriffuelse ether att haffue forloff fra krigen thette aard ²Som det fremgaar af Peder Oxes Brev til Kristoffer Gøje af 8. Februar, erhvervede han sig først da denne Tilladelse; Fru Birgitte har vel skrevet, at han forventede at blive fritaget., gud wnde ether altidt att s. 128nyde denn lycke, att wi maa høre stedtz gode och welbehageligh tidinder fra eder. Thett sigis, att kongenn aff Suerigh skul were fra sinde och for sin tiranie indlagt y fengsell, hans broder att were konge y hans stedt, och att were frid for handen, gud giffue, thett war saa, att wi haffde roff ¹Rygtet har her foregrebet Begivenhedernes Gang; det var som bekendt først i September 1568, Erik XIV blev fængslet, og Johan overtog Regeringen (dog først fra Januar 1569 som Konge), og i Slutningen af Aaret 1568, at Fredsforhandlinger indlededes., och hand war rasinn och gald, saa lenge han leffuer, han haffuer icke forskilt enten(!) eller mine andit ønske. Allerkieriste fader, iegh haffuer inthett sønderligt nøit, iegh kand nu schriffue ether till, dogh wilde iegh lade ether wor sundhed och wilkuor wide, att ieg icke skal siunis att haffue forglemt eders welgierninger, saa er thett os noch well, gud were loff, hann fremdelis beuare os med sin benedidelse och wnde os, wii kand fulkomme ethers och wor andre wenners begieringh och expectation om os. Wii farer fort y wor studiis, saa wii forhobis, att endogh teringen er stor, dog skall thett icke were forgeffs, huad wi terer aldelis. Wii maa moxenn haffue huer aard fire hundrit daler, her kommer saa mange fremmede, att thett dagh fra dagh dyris. Er her endnu iij lexer eller classes, wi skal gaa igienum, wi er nu kommen gienum de siu, fire siden wi kom hid, och iij tilforne, wii skall saa skicke os, att wor skolemester skall giffue os alletidt itt gott røcte, naar hand schriffuer ether till. Om den krigh y Francherich ²Efter at den første Religionskrig i Frankrig var endt ved Freden i Amboise i 1563, havde i Aaret 1565 en Sammenkomst i Bayonne mellem Katharina af Medici og hendes Datter Elisabet af Valois, Filip II's Dronning, vakt Huguenotternes Mistanke; de forberedte et Oprør, som brød ud i Sommeren 1567; denne anden Religionskrig endte allerede i Foraaret 1569 med Freden i Longjumeau., kiere fader, schriffuer min skolemester eder thill om, derfor will ieg icke dermet ether bemøie. Thette will iegh aleniste ydmigeligh med s. 129min broder begiere, y wille sie gienum finger med den fattigh her Niels, wi hører, dett han er kommen y ethers wgunst, och bede och wor moder, hunn wilde och forlade thett, min broder gremmer sigh saa storligh derfor, de han war hans skolemester. Allerkieriste fader, lader hannum nyde wor skriffuelse naagitt gott att, wi skall alletidt findis lydigh, gode børn, saa y skall icke fortride, huad y haffuer giort os ¹25. Juli 1567 kendes Niels Ollszenn, Præst, at »jeg haver forset mig af menneskelig Skrøbelighed imod min rette Brød, som er velbyrdige Mand Chrystoffer Giøe til Gundersleffholm og velbyrdige Frue Bergitte Bølle, idet jeg haver beligget en af deres Piger ved Navn Maria Hansdatther, som gik med deres Nøgle, førend hun blev mig tilsagt, eller vi blev given sammen, og de nu for Guds Skyld og godt Folks Bøns Skyld have benaadet mig udi saa Maade, at jeg skal enten stille dennem tilfreds for samme Sag eller og møde velbyrdige Christoffer Giøe eller hans fuldmyndige udi Rette, naar han paaæskendes vorder, for min tilbørlige Dommer og der at staa hannem til Rette, for hvis Tiltale han kan have til mig for samme Sag med Rette.« Brevet er medbeseglet af hæderlig og højlærd Mand Mester Frantz Ollszen i Roskilld og Hr. Jacob Nielszen, Sognepræst til Gundersleff Sogn. (Rigsarkivet. Personalhistorisk Samling. Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle.). Saa wil iegh, allerkieriste fader, nu och thil euigtidt haffue ether denn almectigh gud befalendis med wor kiere moder och jomfruer, hand giffue ether ett licksaligt nøit aard, att bode y fra os och wii fra ether kand alletidt høre dii tiender, wi gierne wilde. Lader min broder sige ether alle godenatter och beder, y icke skal fortencke, for han icke skriff thil eder, tiden kunde icke recke thil, de budett will strax hem, en anden gangh skal han icke froglemme (!) thett. Min skolemester helsner ether och med mange godenatter, med huad tieniste hann kand ether naagentid beuise. Ex Stradtzborrigh hasteligh ny aardtz dagh anno domini 1568.

Eders kiere søn och tiener altid
Falck Gyøde
med egen handt.

s. 130Udskrift: Erligh och welbiurdigh mand Christoffer Gøie thill Gundersloffhol[m], mynn allerkieriste fader, gandske ydmigelighenn thiilskriffuitt.