Danmarks Breve

BREV TIL: Christoffer Gøye FRA: Johan Venstermand (1570-05-26)

Skodden26. Maj 1570.
Johan Venstermand til Kristoffer Gøje.
Angaaende hans Frieri til Jomfru Margrete Høg; Kristoffers Skrivelse desangaaende kommer ham linder lig for; han erindrer om hans Udtalelser derom i November.

Minn gantzsche wenlig hiilszenn nu oc altiidt forszenndt mett wor herre. Kiere Christoffer Giøe, synderlig gode wenn, betacker jeg teg giernne for altt møgett ere oc gott, huilckett att forskylle thu skall altiidt finnde meg wiillig, efftter saa wiit som minn magtt were kannd etc. Kiere Christoffer, giffuer jeg teg gantz wenligenn tilkiennde, s. 170 att thinn schriffuiise er meg tilhennde komitt, huilckenn formelder, att thu schreffst meg siste sinnde tiill om thend tale, som ieg skulle haffue giffuitt teg tilkiennde, nu jeg sist wor wdj Kiøbnehaffnn, om thinn søsterdatter Margrete Høg, oc wor affskeed skulle haffue wrerritt, att nar thu haffde giffuitt hindis slegtt oc wenner thett tilkiennde, wiille thu sidenn ther oppaa schriffue meg beskeed, huor efftter jeg meg retthe skule, oc nu thu haffuer taled mett thennom, haffue the thett icke wiille beuilge etc. Saa kiennde gudt, att slig thinn schriffuilsze wor meg saare selsom oc møgett wnnderlig, møgitt minndre wiste thett wdj nogre maade att haffue fortienntt etc. Menn kiere Christoffer, teg dragis well bedre tiill minnde enn thu schriffuer, thij alle helgenn dag sist forledenn wor jeg paa thinn stue hosz teg wdj Kiøbnehaffnn, ther taled jeg mett teg om samme handell oc begieritt, att jeg motte bekomme ett endeligtt suar, før ennd jeg drog tiill Norge 1 , tiill huilckett thu suared, att forschreffne thinn søsterdatter haffde enn broder, som wor nu saa stor 2 , att hand kunde were werge, hand wor oppaa thinn gaard Gundersloff, hannem wiille thu schriiffue, att hand mett thett første skulle [were] wdj Kiøbnehaffnn, saa wiill thu tale mett hannem . . . . . hand wille . . . . . . . . skulle ieg faa w[ist] suar, før ieg drog hiid . . . . . . . , loffuitt oc ther hosz, att thu wdj forschreffne handell wiille were meg enn tro, huld wenn, saa jeg skulle tacke teg, huilckett ieg oc giorde, oc bleff wor affskeed saa besluttett samme dag. Neste tisdag ther efftter 3 , ther jeg fick att wiide, att forschreffne hindis broder Jacob Høg wor kommenn tiill teg, gick jeg strax paa thinn gaard s. 171 tiill teg oc taled mett teg, om thu haffde giffuit Jacob thett tilkiennde, tha suared thu, att jeg skulle lade altingest bestaa, tiill thu fick wiidere taled mett hannom ther om, menn om morgenenn, nar vij slaa, som wor om onsdagen ther nest efftther, skulle jeg komme tiidt paa thinn gaard egenn, tha skulle jeg fange endelig beskeed, huor efftter jeg meg kunnde wiide att rette. Och ther jeg om morgenen kom, lod thu opkalde Jacob Høg, oc tha samme tiid oc sted gaff meg slig tale tilkiennde, att thu haffde taled mett forschreffne thinn søsterdatters broder Jacob Høg oc haffde thett saa hosz gudt oc etther beslutted, att efftthertij jeg wor forschreffne jomfru begierenndis, tha forsaa j etther tiill, att jeg jo meg emod hinde oc hindis slegtt oc wenner wiilie schicke oc forhandle, som enn erlig riddermandzmannd bør att giøre, oc som jeg wiille forsuare for gudt oc for huer erlig bekientt were, huilckett jeg etther strax loffuit oc tilsagde, bode mett hannd oc munnd. Ther paa haffuer bode thu oc Jacob Høg wdj gudtz almegtigstes oc alle woris neruerrelse mett hand oc mund giffuitt oc tilsagtt meg forschreffne jomfru Margrette Høg, forhobenndes nest gudtz alsomegtigstes hielp, som her wdj er thett største windn[esbyur]d, attj jo hollde meg, hues [j meg wdj] saa maade loffuitt oc tilsagtt haffue, och meg her oppaa et bedre suar metthett første tilskicke, huor icke maa jeg minn sag gudt befalle oc hannom thett tiill sinn tiidt hiemstille, menn jeg forseer meg tiill teg, som tennd jeg møgitt fortroid haffuer, att thu jo tencker paa, hues ord oc tale wij haffue sammen hafftt. Jeg wiill thett nest gudtz hielp saa giøre, att thu thett wdj framtidenn icke skall fortryde 1 . Och her mett wiill haffue teg thennd alsommegtigste s. 172 gudt euindeligenn beffallitt. Datum Skoddenn 1 thennd xxvj dag maij aar etc. mdlxx.

Johann Wenstermanndt
mett egenn hanndt.

Udskrift: Erlig oc welbyrdig mannd Christoffer Giøe tiill Gunnersløff, miinn besynderlig gode fortrode wenn, gantz wenligenn thilschreffuit wdj egenn hanndt 2 .