Vasspyd, Anne Lauridsdatter BREV TIL: Bølle, Birgitte FRA: Vasspyd, Anne Lauridsdatter (1573-05-23)

Olstrup23. Maj 1373.
Anne Vasspyd til Birgitte Bølle.
Hun takker hende, fordi hun behandlede Erik saa vel, og udtaler sin Glæde over, at han bevarede Livet; hun beder hende faa Kristoffer til at overlade hende en Bonde, der kan overtage en Gaard, hvis Fæster har sagt op; hun sender nogen Stivelse.

Søsterlig, kerlig helsenn altidt forsendt med wor herre. Kerre Birrite och allerkereste fencke, gud werre s. 200hos deg och beware deg och vnnde meg altidt ad spøre, ad deg lider well, och gud almechteste werre deg god for det gode budt, du har werret till dinn kerre man Christoffer paa mine weine, gud giffe, det ware y min macht, jeg kunde nogen tidt forschulde met deg, schaltu finde meg alle mine dag gudwillig ad gødewillich (!), haud du kant haffe godt aff, som denn fencke, du jngenn twill haffer paa. Och betaker ieg deg so gerne, for du forest so rettelich well med Erick ¹Brevskriverindens Mand Erik Grubbe til Olstrup., gud hann bewarede ham schinbarlig, han sloch icke sin hals sønner, denn dag han droch frann dech, wisselig tror ieg-, den gamle kone y Ryde ²Ryde i Lollands Sønder Herred i Nærheden af Olstrup. hunn hadde sine vdridere hos hann, ty hun wille icke gerne werre garsedequinde ³Gaardsæde betegner vistnok Fæsteren i Almindelighed, hvad enten han er Gaardmand eller Husmand. smlgn. Kofod Ancher s Samlede Skrifter II, S. 512—14., gud werre louet, hann fride, det hann beholt liuet och helbredenn ⁴Erik Grubbe var i Live, da dette Brev blev skrevet, men døde næste Dag efter en ganske kort Sygdom; den 21. Maj havde han været tilstede ved sin Sognepræst, Hr. Niels Pedersøns Begravelse i Landet. Historisk Tidsskr. 2. R. V. S. 136. — Tekstens Mening er forøvrigt ikke klar.. Allerkereste fencke, er ieg gantsche bønfallenn till deg, at du willt werre meg it godt bud till din kere mann Christoffer, ad han h(!) will gøre for gudtz schull och for din bøn schull och min ydmygelig bøn schull och vnde meg ien aff Hans Nilssen sønner, der kann besidde garenn, ty ieg har sport och formercket, ad din foet ⁵Foged. har taget gunst och gauw, ad Erick schall ingen bekomme aff dennum. Nu kan well Christoffers fromheit vnnde meg den vnge karll, der er heime hos faderen, som wed naun heder Jurgen Nielsen, so vnder hann ick Erick ham, for foeden har louet ham, ad Erick schall icke faenn, wed ieg wist, ad Christoffer s. 201er aldrig so sund har, han wider deg io denne bønn ¹Hele Meningen af de sidste Sætninger er uklar., ty Hans Nilsenn har allerede saut garenn oppe, fordy han er icke fød paa goset, och hann formercker, ad hann maa icke regere offer schouffenn, som han har giort her till. Vden Christoffer och du will will (!) nu staa by med meg, da bliffer den gar slet øe for Erick, da har Christoffer stor sund derfore, ty ieg wed det wist, Christoffer hadde icke faet den betalinn aff nogen herreman y all Dannemarck, och schaltu icke twile paa, haud Erick har vdlouet, det schall y faa till gode rede med gudtz heilp, ingen den dag hans breff luder paa. Allerkerester och gode slect och byer, lader icke Christoffer teine seg sund ²Maaske »tjene sig Synd«, »paadrage sig Synd«. paa m£g, ty ieg har it hus fult af sma børnn ³Af Erik Grubbes og Anne Vasspyds Børn kendes 4, Peder, Mette, Regitse og Lavrids, den sidste født 1561. och wille geirne heilpe denn, de schulde ick werre huerman trengede, kan bode Christoffer och du teine ier hemmelien ⁴Meningen er maaske: »tjene eder Himmelen« i Modsætning til »tjene eder Synd«. paa meg och mine børnn. Kerre fencke, sender ieg deg nogen ammedam ⁵Amedam d. e. Stivelse., och beder ieg deg gerne, du will icke forsma ein ringe ting, denn beste han gick meg retelich ile af. Rad och bud altid offer meg som offer meg denn fencke, du yngen twill haffer paa. Hermed deg gud befalendes. Lader Erick och ieg hellse Christoffer och deg och din jomfruw med mang tusent gode netter. Ex Alstrop denn 23. dag maij anno dominj 1573.

Ana Wasbur.

Udskrift: Erlig och welbyrdich fr[we frw] Bireite Christoffer Gøes till Oreby[e gordt], min kerre fencke och sunderlig gode wenn, gansche wenlig tillschreffuitt.