Danmarks Breve

BREV TIL: Birgitte Bølle FRA: Kirsten Bølle (1574-02-06)

Basnæs6. Februar 1574.
Kirsten Bølle til Birgitte Bølle.
Hun beder Birgitte meddele, hvorledes hun har det af den Rosen, om Skiftet er forbi, og om de snart agter sig til Gunder slevholm.

Myn aier kerstte søstter, gud almetteste bevare deg y ale dyne vege ffra altt thett, som deg kan vere skadelygett s. 214 entten ttell lyff eler sell. Yeg vell nu, myn hertte kere søstter, ffor tydens kortthed ecke bemøde deg mett lang ttack sylse, mens vell dog haue altt søstterlyg bevystt [hulhed] och ale velgerneger vfforglemtt y al ttrohed och vell, saa lenge yeg leuer, ffyndes dyn hule søstter tyll ad fforttyned mett altt thett gode, der y myn renge matt er, der yeg nogenttyd ved ad gøre, der deg kertt er, eler du kantt vere ttentt med, som yeg deg des plettyg er, och du alryg skaltt haue ttuyll paa, saa lenge yeg leuer. Myn aler kerstte søstter, yeg kan ecke nocksom fful schryve, saa rett ffastt som meg lenges efftter deg aff altt mett hertte och vell gøre, ttel gud vell vne meg den glede, ad vy mo ffyndes, gud vne vos ad ffyndes sune och helbre och y hans ffaderlyge ffrøtt, ynor han vell fføge ttyden. Och beder yeg deg rettelygen gerne, ad du veltt haue den vmage och skryve meg ett or tyll, hor myn kere broder och deg lyder, och huor du estt nu ttell pas aff thett rosen, gud ffor syn kere sønskyll vne meg alttyd ad høre, ad myn gode broder och deg mo lyde vell, och han ffor syn sttore node och miskunhed vne deg snartt och vell ad ad(!) kome ttell dyn helbre, som du vell gør mett gus help, och mottu vestt ttro, ad tthett engen paa yorden skall vere kerer en meg. M. h. k. s., skryff meg och ett or ttell, om y ere ner ttell ende mett eders skyfftte 1 , och om du atter deg noged snartt hem ttell Gunersløff, gud almettestte vere hos eder mett syn helyg ans node, och han vne eder snartt och vell ad kome tell en god, endelyg ende dermed. Du motte vestt ttro, m. a. k. s., ad meg lenges mer efftter deg, en yeg kan skryue, och er ecke fforvden sttor omsoryg ffor deg, ttell gud vell, ad vy ffyndes, dy du vastt saa suag och yle ttell pas, der vy skeldes ad, gud sttørke och bevare deg mett s. 215 syn helyg ans node, och han vne meg den glede, ad du mott lenge leue och lyde vell, da er tthett myn sttørstte glede. Yeg kune, m. h. k. s., nu ecke lenger fforhole ad skryue deg ttell, dy meg saa rett ffastt lenges efftter deg och ttenker deg saa møged. Yeg vell nu yntted fforbye meg ymod deg, mens du skaltt ale myne dage ffyne meg y all hulhed, som deg bør ad ffyne dyn hule søstter, godvelyg ttell ad gøre aff myn renge matt altt, hues yeg ved, deg kertt er, eler du kantt vere ttentt med, som yeg deg des plettyg er, och du ecke skaltt haue ttuyl paa, saa lenge yeg leuer. Yeg vell, myn h. k. s., nu och ttell euyg ttyd haue deg gud almettestte saa ttrolygen beffaled som meg sell, och han ophole och bevare deg lenge nodelygen och vell mett møgen løcksalyghed och vellfertt bode ttel lyff och sell. Yeg ønsker myn kere broder och deg alttyd mange godenetter. Dattom Basttnes løuerdagen nestt efftter kynermøse or etc. 1574.

Kerstten Bøler.

M. h. k. s., yeg skreff deg tell ffra Egholem mett Mores Podeboskes vondryuer, yeg fforser meg ttell, ad du hauer vell bekomed breued 1 . Nu gud bevare deg, m. h. k. s., mett syn velsenelse och benedydelse, och han vne vos snartt ad ffyndes sune och helbre etc.

Udskrift: 2 Mynn aller kerresthe søster frw Birretthe Christoffer Gøiis thill Gunnersløff hollm gannske wennllighen thill skreffuitt 3 .