Danmarks Breve

BREV TIL: Christoffer Gøye FRA: Sibylle Gyldenstierne (1576-11-13)

Skørringe13. November 1576.
Sibylle Gyldenstjer?ie til Kristoffer Gøje.
Angaaende Vœrgemaalet for Henrik Gøje, som Henning Valkendorf nu skal overtage.

Min gandsche wennliig hielssen nu och altidt forszendt mett wor herre. Kierre Christopher och synderliig guode wenn, tacker ieg diig saa ganndsche giernne for alth gott, som dw mig wdj mannge maade giort och beuist haffuer, huilkith ieg ganndsche giernne aff formufiuenn mett diig igienn íorschylle will mett huis ieg nogenn tidt widt att gørre, thett thw kand haffue ere, thiiennist eller gott aff. Kierre Christopher, kandt ieg icke forholde atth lade diig widetth, att nu kong. matt, wor her wdj landith att jaffue 4 , kom hans naade her till gaarden till mig, och ieg icke wiste theraff, førre handt stodt for porthen, och strax hand kom op paa gaarden, spurde handt, huor Hendrich Gøye 5 var oppe, saa gick hans naade strax op till hannom och talde mett hannom, førren hand gick op paa min stue. Ther handt gick nedt fraa hannom, spurde hand miig atth, huem ther wor Henndrich Gøies och minne s. 270 børns werrige, tha suarrith ieg, att ieg wiste jngen andenn werrige endt Christopher Gøye. Tha sagde hans kong. mat. saa, att Henndrich 1 Gøis søstersønn wor nermer till att werre hans werre endt hans farbrodersønn, och menthe hans naade saa, atth som thett kom wdj tretthe, tha bleff Henning Wolkendrup tilldømptt att werre Hindrich Gøes werrege. Wor ther ocsaa en aff minne wenner her hoes mig och warith miig atth, att Erich Wolkendrup 2 haffuer sagdt, att ieg schall icke haffue then tredie pennge fra then tiidt, Henning wor saa gamell, att handt kunde werre werge epther loffuenn, och jntill ieg bliffuer aff thermett. Saa haffuer ieg nu retth mig eptther och fergitth 3 giorth alle minne regennschaff och giernne wille aff mett thennom mett thett første och liffuere thennom godzitth nu till wollermis 4 , saa wille ieg ganndsche giernne haffue diig ombedith, atthw wille finndis wbesuergitth och haffue thendt wmag och werre ther hoes, nar samme handell schulle gaa for sziig, om thett wor diig nogennlunnde mueligtt att gørre, ieg beder diig giernne, atthw wille well gørre och biude mig herpaa etth gott suor tillbage igien, och dw wiltth haffue miig wfortencktt, att ieg biuder altidt saa dristigtt offuer diig. Ther som ieg icke forsaa miig gott till diig, tha torde ieg icke saa dristiigtt biude offuer diig altidt, ieg kunnde dog icke andeth endt lade diig wide thenne hanndell och raade mett thiig herom, ieg will jntidt schriffue Erich Wolkendrup till enthen om regenskaff eller anditth, førrenn ieg faar schriffuelsze fraa diig igienn. Kerre Christopher, huor ieg wdj nogenn maade kanndt s. 271 thienne diig, will ieg finndis ther meer enndt williig till. Her mett diig gudt almectigste hefalendis. Gør well och siig Maugens Gøie mannge gode netther paa minne wegnne. Datum Schørinng thenn 15. nouembris aar etc. 1570.

Sebilla Gyldennstiernn.

Kierre Christoffuer 1 , kandtt icke helder forholde att lade teg wide, att Erick Valkenndorff paa sin brodersøns wegne haffuer ochsaa thøssze eller trøssze 2 schriffuitt meg tiill baade om regenschaff, hues hans søstersønn er brøstholdenn, saa och om en søsterpartt aff thett vicarij goudz wdj Skaane, thw wedst well, och jgenn begeritt endelig skreffttlig suaar, huilckett icke endtnu skiedtt er, att handtt thett bekomitt haffuer, och jngen endelig beskiedtt jeg wilde schriffue eller giøre wden thin gode willig, raadtt och sambtycke, och jeg gierne thermett aldtingeste wilde werre tiill en endelig ende etc. Meg er saa sagdtt aff mine wenner, att nar wy kome wdj retthe samen, skulle handtt well eptther dj breffuis liudhe, handtt meg tilschreffuitt haffuer (som well mouligtt kandtt werre, handtt haffuer copie aff), for hanndtt begeritt saa endelig beskiedtt, winde thenn thredie werrigmaals pending och jeg ekunnatt werre trellitt thertiill, begerenndis ochsaa thitt gode raadtt, hues teg siunis gott eller raadeligtt att tiilbiude thenom att wdttlegge thenom enn søsterpartt wdj same vicarij goudzs, paa thett mandtt kunde haffue nogen meer goidh bistanndtt, om sagen bleffue steffndtt jgien, som ieg formoder, hunn well giør, dj meg er sagtt, att kong. matt, er Lunde capittell wdj then sag megitt bistanndig och mettfeldig, huorfor jeg forlader meg, att thw jow jcke wndfaller meg, menn biuder meg thin gode raadtt, willig och meningh herom tilbage jgenn, eptther som thw bedre s. 272 kandtt wide mitt gaffnn, leylighedt och beste, enndt jeg schriffue kandt. Kiere Christoffuer, fortennck meg jcke, att jeg saa offuerillendis bemøder tegh. Hues jeg aff formouffuen kandtt thienne tegh, skaltt thw alttidt finde meg willig, som jeg plectig er etc.

Udskrift: Erliig och welbiurdiig manndt Christopher Gøie thill Affnsbiierg, minn synderliig guode wenn, gandsche wennligenn tillschriffuitth 1 .