Danmarks Breve

BREV TIL: Christoffer Gøye FRA: Jacob Høg (1578-12-26)

Trudsholm26. December 1378.
Jakob Høg til Kristoffer Gøje.
Om Kristen Quitzovs Frieri til Brevskriverens Søster Margrete; han beder Kristoffer om de to Gaarde i Flammerum Herred, som han tidligere har stillet ham i Udsigt; han har lovet Jakob Rostrup dem, og denne vil ikke give Afkald paa dem uden imod en ubillig Erstatning.

Mynn ganndtze godwillig, kiierliig helsenn nw och altiidt forszenndt medt wor herre. Kiiere morbroder, gudt s. 292 almectigste were nw och altidt hos ether medt sinn anndt och naade och beuare ether altiidt naadeliigen och well fraa allt thett, som wnntt er. Jeg wiill nw och altiidt haffue ether saa ganndtze høieliigen och giernne bethackit for alltt erre och gode, y meg- alltidt vdi mange maade giortt och beuisth haffuer, for huilckitt y schall alle mine dage finnde meg gandtze goduiligen thiill att fortienett och forskylliitt medt alltt huis gode y min ringe magt er, der jeg wedt att giøre eller lade, der y kanndt haffue erre, thienisthe eller gode aff. Kiiere moderbroder, saa giiffuer jeg- ether ganndtze wennligen att wide, nw jeg war wdi Kolling, der jeg drog her hiem igen, laa jeg paa Hamergordt 1 om naten, der kom Chriistenn Kuidtzoe och thalde meg der tiill om min søsther Margrethe och gaff meg thiillkiiennde, att hanndt nw thiill snapstinng wdi Wibore medt hans slegt och wenner ville widere lade talle derom, och begeridt ther att maatte bekomme ett endeligt suar. Saa beder jeg ether therfor gandtze giernne, kiere morbroder, att y wille well gøre for allt thett gode, jeg thror eder thiill, och meddele meg eders gode raadt herwdi, huadt eder synnis, hervdi raadeligt er att gørre. Och thror jeg well, att y jo well kiennder hanns foreilder, som er hanns fader salig Hening Kuitzo 2 aff Sanndager vdi Fyen och hanns moder frw Berethe Rønnoe, och haffuer hanndt v brøder och iij søster. Saa haffuer jeg lennge siden hørtt thalle derom, thi som jeg nw kanndt forstaa, daa har de indtbyrdis medt huerannder giortt thett, ther hun war hoes min salig morster 3 paa Herloffsholm, och hanndt samme tidt gick ther wdi skollenn, och siden then tidt haffuer handt werit aff landett till nw s. 293 nogen kortt tidt siden, hanndt er komen igenn, saa haffuer jeg saa santt hielpe meg gudt jnnthett maatte wide deraff, andett enndt fremit folck viste att sige, før nw wdi then vge for juell handt talde meg till derom paa Hamergordt.

Saa haffuer y och well vdenn thuiuell hørtt denn handell, hanndt haffuer verit vdi medt thenn kuinde, som kom her jnndt effter hannom, denn er meg saugt, att hanndt gaff hinne vidt iiij m daller, før hanndt kunde bliffue henne kuitt. Och schall thett vell werre adt beffrøgte, att handt joe for thett och andett sider y enndt stor gielidt. Och thalde Erick Hardennberg 1 och hanns broder Frederich Kuitzo min morster Inger 2 tiill paa hanns wegnne wdi Othense, och gaff hinne thiill kiennde, att handt agtidt att lade thalle om minn søsther Margrethe och begeredt, att hun wille werre hannom godt derwdi. Saa wedt gudt, jeg haffde retteliige giernne selff tallidt medt ether baade om thett och andett, meg magt paa liger, saa kanndt nw min leilighedt icke begiffue seg saa paa thenne thiidt, thi jeg haffuer nogitt att bestille till dette snapslandtzting, som meg magt paa liger, eller skulle jeg wist sellff haffue komitt offuer thiill eder. Saa beder jeg eder nw giernne, adt y wiille vell giøre och findis wbesuerdt hervdi och meddele eder gode raadt medt meg, huadt eder synis gaatt adt werre, och giiffue meg eders gode miening hervdi tilkiende. Kiierre morbroder, som ether och well- v ffortencker, att jeg for nogen tidt sidenn forledenn haffuer thalidt medt eder om tho gorde wdi Hardsyssell vdi Hamerumherit, som kallis Thuedenn, som jeg giernne ville, att y for schell och fyliste ville vnnde meg till Jacob Rostrup, och y samme tidt vdi Københaffn gaff meg godt fortrøstning therpaa, saa gaff jeg Jacob Rostrup mitt breff s. 294 paa samme tho gorde, att ieg schulle flye hannom dennom for hanns partt her vdi Thrudtzholms gordtz medt mere, jeg fick aff hannom 1 . Nw begynnder hanndt att vill eske samme gorde aff meg medt rigens rett, och jeg nw saa snartt iche kanndt komme medt eder therom tiill hanndells. Saa er derfor min ganndtze wennligen bønn thiill ether, kierre morbroder, att y wille well giøre och wnnde meg samme tho gorde tiill maglaug, jeg will giffue oc giøre eder skell och fyliste igen for dem wdi Hardsyssell baade for eigendom och skyllde wdi alle maade. Jeg kanndt icke stille Jacob tilffridtz, vden jeg kanndt fly hannom de samme tho forschreffne gorde 2 , och haffuer jeg bodett hannom godtz vdi Hardsyssell, eigendom modt eigendom och skyllde imodt skylle, thaa viill handt iche lade seg sige, medt minder enndt jeg will giffue hannom lige eiendom och skylde och hanom saa vell beleiligt och thertill medt quetere hannom for viij‹q daller, hand var salig her Otte 3 schyldig, huilchit breff medt lodt fild meg tiill paa skiffthe, och der till medt haffuer handt soldt en gordt, som stodt os alle vskifft imelom, oc vill ocsaa, ieg skall holde hannom ther kuitt for for alle vore medtarffuinge, huilche hans begiering meg synis megit vtolig att vere paa min side, huorfor jeg beder eder gandtze gierne, kiere morbroder, att i wille ansie min leilighedt oc schriffue meg itt gaatt suar till herpaa igen, huadt fortrøstning y will giffue meg hervdi. Jeg wille heller giøre eder dobeltt skell for dennom, thi hanndt setter saare fast effther min s. 295 skade. Och bekiender jeg well, att thett war vbetenckt, att ieg gaff hannom breff paa dem, førendt jeg war komen till ende medt eder derom, dog huadt jeg haffuer giortt, thett haffuer jeg giortt paa ethers gode fortrøstning. Der som y nw wille hielpe meg her vdi, daa giorde y saare well och war meg thermedt megit till hielp, thi jeg kandt icke talle hannom till, huercken for thett godtz, handt haffuer soldt aff min søster och mitt, iche heller for de pendinge, handt er meg schyldig, som løber nw vidt jm daller, før jeg kandt giøre hannom mit breff fultt, ieg haffuer giffuit hannom paa de tho gorde. Kiiere morbroder, giører nw vdi alle maade, som min gode throff er thiill ether, och vndffalder meg nw iche, effthi meg nw threnger saa hartt tiill ether. Jeg will, thett allerfførste gudt vill, y komer her offuer till landett, komme till eder och giøre eder skeli och fyliste vdi alle maade effter eders egen vilge och nøie, saa thett skall werre eder vden all schade y alle maade. Och schall y haffue saa megen erre och thack for thett haffre, y gaff meg, der som jeg wdj nogen maade kanndt tiene ether igen, vill jeg altiidt findis der ganndze goduiligen thiill, och vill altidt giernne giøre, huis ether kiertt och till wilge kandt vere. Saa will jeg hermedt nw och altidt haffue ether medt allt, huis ether kiertt er, denn alsommegtigste gudt beffalenndis. Lader Liisbett 1 sige eder mange m gode nather. Aff Thrudtzholm anden dag julle aar 1578.

Jacob Høg egenn hanndt.

Udskrift: Erliig och welbiurdiig manndt Christoffer Gøiie thiill Gundersløffholm, min kyere moderbroder, ganndtze goduilligenn thiillschreffwiitt.