Ulfstand, Ide Truidsdatter BREV TIL: Gøye, Christoffer FRA: Ulfstand, Ide Truidsdatter (1581-05-09)

Hvedholm9. Maj 1581.
Ide Ulfstand til Kristoffer Gøje.
Hun har hørt, at hendes Søn Mogens har til Hensigt at hede om en af Ejler Krafses Døtre; hun heder indtrængende Kristoffer fraraade ham dette; hun vil aldrig kende Mogens for sin Søn, ifald han ikke afstaar derfra.

Miin ganske godvilligen helsen nu och altid fforsent met vor here. Min hierte kere broder, gud vere altid hos dig met sin velsinelse oc benedidelse. Ieg tacker dig saa ganske gierne ffor alt gaat, som tu meg oc mine børen altid vdii saa mange maader giort oc beuist haffuer, huilket den effuige herre gud hand skal dig rigeligen beløne oc betalle altsamen. Min hierte kere broder, giffuer ieg dig venligen at vide, at ieg kand icke icke (!) fforholdet at lade dig videt, at meg er beret, at min søn Mons Giøe skulle haffue y sinde at ville talle om en aff Eller Krases s. 317døter, huilket. meg høgeliigen fforvndrer, at hand ville tage seg dette y sinde oc icke raade met meg derom, ocsaa er ocsaa (!) min ffuldkomelige troff saa god til dig oc min hulle, gode søster, at y icke heller haffuer raad hanom det. Saa beder oc fformaner ieg dig paa den store broderlig troff oc loffue, som min salige hosbonde, hans ffader sate til dig, besynderlig y sin dødstund 1, oc beffallet dige meg saa trolige som denom, huilket ieg vel oc giffue dig vindisbyrd ffor den megtige gud oc hanom, naar vii der ffindes, attu haffuuer ffuldkomelige hollet y alle maader, saa beder ieg dig ffor lesu død oc pine skyld, attu ville raade hanoom derffraa, ttii det skald aldrig verre met min ville, at hand skal fforse seg paa de steder, oc der som hand gaar nu vdaff mit raad, da suer ieg det ved den leffuendes gud, at ieg vel aldrig kende hanom ffor min søn, oc skal aldrig ffaa hult hierte hierte (!) aff meg eller naagen aff sine søster oc icke heller suore 2, icke tror ieg heller, at hand gaar ffraa den fforpligtelse, som hand haffuer giffuet dig, oc haffuer ieg vel betenct hanom paa de steder, som ieg fforhobes, at min søster oc dig skal vel behaffue. Den her oc gud ved, at ieg haffuer icke fforskyldt slegt aff mine sønner. Ieg haffuer nu sedt effter deres salige ffaders død paa siyuende oc tiyuende aard oc lid stor bedrøuelse, mere end ieg haffuer nogentid veret bekend, oc mine børen ville giøre meg sieg fforagtelse oc giffue seg paa de steder, som meg imod vore, det skulle angrede (!) meg, ymen ieg leffde. Oc haffuer Mette Gøe oc ieg saa søret siden, at der som at dete skulle lenge vare saa met meg, da fførde dene sorig meg y min graff 3.

s. 318Min hierte kere broder, holt meg dene min vffuldkomen skriffuelse til gode, ieg haffde bleffuet alt død, hade ieg icke nu skreffuet dig til. Ieg vel ffindes for din egen, den stund ieg leffuer. Mete Gøe siger dig mc gode neter. Den effuege herre gud beffaller ieg dig til effuig tid. Ex Huedeholm tisdagen ffor pinsdag mdlxxxj.

Idde Falck Gøes
met egen hand.

Udskrift: Erlig oc velbyrdig mand Krestoffuer Gøe til Gundersløff, min hierte kere broder, ganske venligen tilskreffuet.