Danmarks Breve

BREV TIL: Johan Ludvig Heiberg FRA: Adam Gottlieb Oehlenschläger (1813-12-25)

Den 25. December 1813.

Til Ludvig Heiberg.

I Julens Tid, just da det vintergrønne,
Det lille Grantræ stod for Lotte smukt,
Og tyded helligt paa det Barnligtskjønne,
Med lette Guldblad og forsølvet Frugt;
Ved Kiærligheds Trophæ, ved Uskylds Alter
Besøgte mig Din Juan og Din Walter.

Og for min Phantasie jeg saae det samme,
Det sælsomtsmykte Træ ved Pindus staae;
Med spæd, men med en rank og lige Stamme,
Med vintergrønne Krone mod det Blaa.
Ei stærke Farver, Frugter, end jeg skued;
Phantastisk Sølv og Guld i Natten lued.

s. 51 Og vidned om en Aand, som let kan stige
Liig Fuglen, ved det spædeste Forsøg,
Og tabe sig i Phantasiens Rige,
Og mildt forbinde Kiærlighed med Spøg;
Hvem Øjeblikkets Dunst ei kan forhindre
At flagre did hvor lyse Stierner tindre.

Den er til Kunstner og til Digter baaren,
Som følger tro Naturen og dens Røst,
Som tidlig skiænker Haabets Grønt i Vaaren,
I Somren Blomster, saftig Frugt i Høst:
Den unge Viismand og den gamle Sværmer
Sig aldrig Helligdommens Tempel nærmer.

Med Barnligheden sig vort Liv indvier;
Kunst kiender ei Uskyldighedens Tab.
Begynder han med lette Phantasier,
Og svinger sig til kraftig Lidenskab —
Selv maa dog Digteren bestandig være
Ei Barn — men holde Barnlighed i Ære.

Thi for den Evige sig alt opløser,
Hist oppe, som en munter Børneleg.
En Bæk for ham er Fossen naar den øser,
En liden Busk den stærke Kæmpeeeg.
Og Krigerne, som bringe Død og Fare,
En sværmende balstyrig Drengeskare.

s. 52 Du har begyndt som sig en Yngling sømmer:
Barok, og vild og busket var din Krands.
Endnu din Aand ont Dverg og Kæmpe drømmer,
Snart aabner ogsaa sig den dybe Sands.
Da ved din Harpe blussende Du tyder:
Huld Elskov, Lidenskab, og siældne Dyder!

Som i en magisk underfuld Laterne
Vil da de luende forgyldte Smaae
Udvikle sig, og hisset i det Fierne
Som store, tragiskædle Skygger staae.
Husk da, naar Dig Gudinden Krandse flætter,
Den som alt sang de smaae Marionetter!

A. Oehlenschläger.