Danmarks Breve

BREV TIL: Henrik Hertz FRA: Johan Ludvig Heiberg (1833-12-14)

Til H. Hertz.
Den 14de December 1833.

Det er idag min Fødselsdag, og jeg kan ikke indvie den og en ny Skrive-Portefeuille, som min Moder i den Anledning har foræret mig, bedre, end ved at gjøre hvad jeg alt saa længe har burdet og ogsaa villet gjøre: skrive til Dem, kjære Ven, hvis Meddelelser jeg daglig savner .... Ak Himmel! Da jeg havde skrevet til Prikkerne, blev jeg kaldet ned til mine Geburtsdags-Gratulanter, og først nu efter to Timers Forløb kommer jeg tilbage, men er ikke længere istand til at finde Traaden, maastee fordi der ingen s. 152 er. Da Pladsen Heller ikke er stor *) , iler jeg med, ganske aphoristisk at melde Dem et Par litteraire Nyheder, ved hvilke jeg dog maa befrygte, at de for en Mand, som har saa gode Correspondenter, ei engang ere Nyheder. Dog, til Sagen: Fors. til en Hverdagshistorie har nu udgivet 3 Bind Noveller, af hvilke det 3die og sidste er udkommet idag. Det 2det Bind indeholdt en ny Novelle: „Mesalliance“; det 3die Bind indeholder ligeledes en ny: „De lyse Ncetter“, hvori Kjøbenhavns Bombardement udgjør Catastrophen. Dog, dette burde De ikke vide, inden De læser den; jeg skulde heller ikke have fortalt det, hvis jeg ikke var overbeviist om at andre Correspondenter ellers kom mig i Forkjøbet. Et fra Fors. Dem bestemt Exemplar af 2det Bind har jeg forlænge siden leveret Cancellieraad Jacobsen, hvem jeg ligeledes paa Forfatterens Vegne skal tilstille et Expl. af 3die ...... Atter Gratulanter! Ja man er baade elsket og agtet. Nu er det snart mørkt, og jeg begyndte disse Linier imorges. Altsaa til.Texten: Fremdeles har Forf. til En Hverdagsh. for saa vidt gaaet til Bekjendelse, at han har tilladt mig at erklære for Theater-Directionen, at det er ham der er Fors. til Sproglæreren og Magt og List, for hvilke jeg havde s. 153 paataget mig Skylden, saavelsom for det forkastede Stykke: Svanen. Jeg var nødt til at gjøre den Erklæring, for derved at gjøre Ende paa de mange Spørgsmaal, hvorfor jeg ikke optog hine Stykker i Samlingen af mine Skrifter. Jeg anseer det desuden for urigtigt, at lyve for et Publicum, endskjøndt dette sædvanlig ikke fortjener denne Attention; det har ved denne Leilighed, som ved saa mange andre, viist sig flaut, dumt og gemeent; thi snart hører man, at det er utroligt, at jeg skulde have besiddet den Heroisme at lade mig udpibes for det, jeg ikke har skrevet, snart siger man, at Alt hvad jeg i mit hele Liv har skrevet, rimeligviis heller ikke er af mig selv. — De omtalte 3 Stykker, tilligemed et 4de, nyt, men ikke bestemt for Theatret, „De Forlovede“, udkomme hos Reitel under Titel af „Skuespil af Forf. til en Hverdagsh.“, og jeg har isinde at ledsage dem med en Fortale, hvori jeg giver en Beretning om den hele Quiproquo, Anledningen, Motiverne dertil, o. s. v. — Min Kone beder mig sige Dem, at hun paa sin Fødselsdag spillede i Amors Geniestreger. — Molbech (dog ikke under sit Navn) har i Maanedsskriftet begyndt en lang Anmeldelse af den nyeste poetiske Litteratur, der begynder ved Deres to Nytaarsgaver, og gaaer til Dandserinden af Pal. Møller. Den sletteste Deel af Recensionen er den, som angaaer Dem, uagtet han roser meget. Men det lykkes s. 154 ham langt bedre at dadle, end at rose. Hvad der staaer om Andersen og andre smaa Poeter, er derfor fortræffeligt, men hans Sværmene for Dandserinden klæder ham reent forbandet. Papiret er forbi; jeg slutter med at bede Dem have os i venlig Erindring.

Deres hengivne
J. L. Heiberg.