Heiberg, Johan Ludvig BREV TIL: Holst, Wilhelm Conrad FRA: Heiberg, Johan Ludvig (1855-12-13)

Til V. Holst.

Høistærede!

Dersom jeg ikke igaar havde været ude fra Morgen til Aften, vilde jeg ikke have opsat til idag,s. 195at bringe Dem min hjerteligste Tak for det smukke Digt, hvormed min Kone overraskede mig ved vor Hjemkomst iforgaars Aftes. Ved samme Leilighed meddeelte hun mig de for mig smigrende Planer, som De og flere af Personalet havde havt i Anledning af „Elverhøis" Jubilæum, og som jeg nu selv havde forstyrret ved den pludselige Ansættelse af Stykket. Det kan nu vistnok have Udseende af, at denne For¬styrrelse fra min Side er skeet forsætligt, men jeg beder Dem være overbeviist om, at jeg siger den rene Sandhed, naar jeg forsikkrer Dem, at jeg ikke havde mindste Anelse om dette Forehavende. Mig var intet Andet bekjendt, end at Chorpersonalet vilde more sig med en lille Souper og med Dands. At Andre vare Deeltagere i Festen, og især at den havde et Formaal som det omtalte, var mig aldeles ubekjendt.

Imidlertid troer jeg, at det i visse Henseender er heldigt, at Tilfældet har forhindret Planens Udførelse. Der er ikke for Øieblikket den Enighed i Theaterpersonalets Anfkuelser, som maatte forudsættes for at give Foretagendet sin rette Støtte. Flere vilde enten aabenbart eller i deres Tanker have protesteret. Hvad mig selv angaaer, da har jeg jo allerede væsenlig havt den mig tiltænkte Glæde, idet jeg har er¬faret den gode Villie hos de af Personalet, som jeg tør betragte som mine Venner, og Dette er for migs. 196Hovedsagen, der fuldkommen er opnaaet i Hensigten, og ikke trænger til Udførelse.

Det er nu paa syvende Aar, at jeg har været Theaterdirecteur. Det er et langt Afsnit af et Men¬neskes Liv, og især naar man er i min Alder. Den Tid kan altsaa ikke være fjern, da jeg enten af den ene eller den anden Aarsag fratræder. Jeg har i dette Tidsrum gjort adskillige sørgelige Erfaringer, som paa en uventet, lidet ønskelig Maade have ud¬videt min Menneskekundskab. Men jeg har ogsaa gjort den glædelige Erfaring, at der gives Mennesker, som man kan stole paa, og disse har jeg især fundet mellem Dem, som skylde mig Allermindst, en Om¬stændighed, der forhøier Værdien af den Velvillie og Hengivenhed, som de vise mig. Lad det være mig tilladt at sige Dem, Høistærede, at De staaer i første Række af Dem, som jeg skylder denne Erfaring. Jeg har altid anseet Dem for en mandig, ridderlig Characteer; og hverken i Enighed eller Uenighed har jeg nogensinde fundet Anledning til at forandre min Mening. Tvertimod har det sidste Aar givet mig rigelig Grund til at føle den bestyrket. Modtag min Tak derfor. Jeg har længe ønsket at bevidne Dem den. Nu tilbyder der sig en Leilighed, der selv inde¬holder et nyt Motiv til min varme Paaskjønnelse. Jeg griber denne Leilighed med Glæde, og beder Dem være forvisset om, at ogsaa jeg, tiltrods for de manges. 197Feil, jeg vistnok har, dog hører til Dem, som ikke svigte, men som ere trofaste mod de Trofaste.

13. December 1855.

Deres oprigtigt hengivne
J. L. Heiberg.

Hr. kongelig Skuespiller Holst 20.