Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1863-08-20)

Bergenden 20de Aug. 63

Kjere Hegel, naar jeg faar Brev fra Dem, har jeg en Følelse, som om Dampskibet netop naaede Kronborg og jeg stod i Stavnen og tog mine første Gjensyn over det dejlige Land. Jeg har Danmarkslængsel den hele Tid jeg er i Norge. Hin Dag jeg atterser Landet, ville vi græde af Glæde baade min Kone og jeg.

Jo, det er sandt, at Dagen efter jeg skrev de Par Linjer til Dem angaaende Knox af Niemur (Tak, jeg har Bogen!) blev jeg syg, og i halvanden Maaned efter den Tid var jeg ingen voxen Mand, kun syg og halv i al min Tanke og mit daglige Liv. Det var Lungebetændelse. Nu er jeg fuldkommen helbredet og som om jeg aldrig havde været syg. Højtideligt lover jeg mit Portræt inden to Postdage, min Kones med, og saa skal De se, hvor friske vi nu se ud. Men saa skal De ogsaa sende Deres Kones og Drengs; det er ikke som Forretningsmand, men som Familie vi ville have Eder; thi den første er fuldkommen gaaen op i den sidste, saadan som det skal være, naar Kristendom og Dannelse faar raade med os.

Nej, at Richardt er forlovet med Marie Hammerich! Jeg blev glad derved som — ja, som ved Efterretningen om andet Oplag af Sigurd Slembe! Gud velsigne begge disse to! Det er vel et Udvalg, han og hun?

Naar jeg faar fat i et Exemplar af Sigurd Slembe, saa skal jeg lade rette to Trykfejl. Den eneste Forandring jeg forøvrigt vil have, er, at tilslut maa hele Korsfarersangen aftrykkes og ikke blot første Vers. Betal for min Regning en Korrekturlæser. — Men spørg Richardt, om der er Ting han har stødt sig ved nu senere hen, saa skal jeg villig lade tage dem ud. Men anden Gang maa han ikke bebyrdes med Korrektur; han er for omhyggelig. —

I »Maria Stuart« er jeg forelsket, hun er færdig i Oktober, nu arbejder jeg i tredie Akt (fem Akter) og første Gjennemarbejdelse er endt i denne Maaned. Men om det var muligt uopholdelig at faa Schierns Afhandling hidop! Jeg brænder efter den, netop om Bothwell er det saa tungt at faa noget samlet. O, send strax, strax, strax! – – – – Hils Kone og Venner fra min Kone og mig!

Deres
Bjørnstjerne.