Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1868-07-28)

Det stjaalne, men igjenfundne Brev No. 1.
28. Juli 68.

Kjere Hegel,

kan det være muligt, at Lobedanz har sat paa »Fiskerjenten«, at den er oversat af mig med Hjælp af ham? Jeg mener Fanden rider Mennesket, eller det Hele er ikke sandt; Bogen selv har jeg ikke set. Men skal saadant til forat gjøre en Ting til tysk Originaludgave, saa er Tingen mig altfor tysk, og jeg vil ikke have en Skilling. —

Nu lader det til, at Folkebladet ordner sig. Bliver det saa, da har jeg der en fast Indtægt, som bliver god at tage til i Ind- og Udland, i unge og gamle Dage, i Kamp og Vejrstille.

Ak hvor det er dejligt at have Karoline og Gutterne her! Ak, hvor lifligt at bæres af Hjemmets Hygge i hver liden s. 30 Smaating og at høre det opmuntrende Spektakkel omkring sig. Jeg har ikke været af Stuen, siden de kom, uden i Ærinder. Ellers har jeg det nu godt, fusker paa Arnljot Gelline. Hvad om vi fik den ud over Jul?? Den er dog mit dejligste Arbejde. Saa fuld af Planer som nu har jeg aldrig været, jeg har aldrig havt den Kraft som nu. —

Hør, kunde De og Deres Søn ikke tage en Tur herop til mig, og videre, hvis De vilde? Her er Rum og Senge hos mig at faa, udmærket, forsikrer jeg Dem, og vi gjør os intet Bryderi af jer, I skal spise Koldskaal med os hver Dag. Her er dog dejligt, kan De tro. — Gjør det! De skal være saa hjertelig velkommen! Og De vil hos mig have mere Fred end hos Dahl.

Hvad her er for et Vejr! Naturen skoggerler hele Dagen, og vi muntrer os i den som Unger, Allesammen, Nogle rejser op i Fjeldene, Andre ud paa Øerne, blandt disse vi, som om Kvelden gjør Familieture paa Smaadampskibene did over og ligger i Skovene og ved Kysten og spiser vor Kveldsmad og leger med Børnene. De skulde komme og være med.

Ja, kjere Hegel, jeg vilde ønske De nu kunde være glad med de Glade; for Deres egen, for Deres Søns Skyld, og for hendes, hvis store Glæde det nu er, at se Dem gjenvinde Livets Kraft og den Sindets Frejdighed, hvormed Jorden skal løftes og Himmelen naaes.

Deres inderlig hengivne
Bjørnstjerne Bjørnson.