Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1869-01-16)

den 16de Januar 1869

Kjere Hegel,

Tak for det gamle Aar, Tak atter og atter!

Jeg har intet at mælde Dem uden denne vor inderlige Tak, her er Alt vel og mine Bestemmelser de gamle.

Jeg vil haabe, at De og Deres elskelige Søn har vundet Ro i den ny Tilstand og fyldt ud det tomme Rum, saa godt som det lader sig gjøre. Det var jo en Velsignelse, at hun ikke s. 33 toges bort fra Dem, før han i mange Stykker kunde erstatte hende ved sin Kjerlighed og ved de nye Planer, som hans Alder efterhaanden vil føre frem til Overlæg og Beslutninger.

Arnljot Gelline gjør mig meget Bryderi; det er en tung Digtning, og her er meget, som i denne Tid distraherer mig.

Dahl har det godt og gjestfrit; maaske de dog har indskrænket sig en Del i det Sidste. Han er den samme elskelige Natur, og hun den samme flinke, friske for ikke at sige overgivne Kone som altid.

Her er en national Vækkelse over vort Folk i denne Tid, som gjør det kjert at leve heroppe. Modstanden er jo ogsaa stor, og vi, som fører, har Adskilligt at døje; men det ordner Fremgangen, at den gjøres vanskelig.

Jeg begynder mine Rejser og Forelæsninger med Vaarens Komme. Til Vinteren igjen lever jeg vistnok i Sverige, hvor jeg ogsaa agter at læse.

Hils mine Venner, og mest Clemens Petersen. Jeg skal snart skrive ham til. — Hils Deres Søn, hils ham og Dem selv fra os Alle, ogsaa fra vore Gutter, som har faaet saamange smukke Bøger fra Dem og ved at fortælle, hvem det er, som har givet dem og deres Kammerater gjennem dem saa man gen fornøjelig Stund.

Deres inderlig hengivne
Bjørnstjerne Bjørnson.