Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1871-02-11)

11 fbr. 71

Kære Hegel,

tak for regnskabet, det glædede mig. Kong Sverre må ud af boghandelen i nærværende skikkelse. Jeg skal gøre den om ved lejlighed. »De nygifte« er nu færdige; de kommer måske med samme post som dette, det beror på, hvad dag jeg kan have konferrence med Knudsen.

Nej, tids-skrift er jeg lidet skikket til at udgi, men Schmidt meget. Dette er forfærdeligt, at ikke al værden kan se, han er en udgiver af første rang, og at han selv skriver sig mærkelig op. Hans artikler om Grundtvig og pietismen, om situationen (Bismarck m. fl.) er jo små mæster-værker. Men Danske lever nu engang et svagt liv af sympatier og antipatier.

Ser De, hvor meget udmærket »for Ide og Virkelighed« næsten hver gang har inneholdt. Hvor meget rigere fælt fik han ikke at manøvrere på, når han fik styre med et folkeskrift? Dog De vil jo ikke, og jeg tier.

Nu tar jeg »Arne« fat.

Jeg kan ikke opgi den plan, at De burde besørge en folkeudgave på Deres egen ortografi af disse mine fortællinger, og det både på dansk-norsk og svensk og betro Dem til kolportører, hvoraf der i vort land er mange, samt til land-handlere. Her måtte et nyt rigt fælt kunne oparbejdes; forsøget med »en glad gut« i Danmark må dog have vist det. Af dette arbejde måtte De af samme grund nu trykke et mindre oplag æn af de andre. Men tingen burde afgøres, før »Arne« kom ud. Bøgerne burde sælges inbundne, tror jeg, og et stærkt oplag tages, så omkostningerne kunde bæres, trods en billig pris. For længe tror jeg ikke, her bør væntes hæller. Men De om dette. Jeg vil blot gentagende henstille det til Deres overvejelse; en anelse siger mig, at dette vil være godt og rigtig gjort; jo mere folkehøjskolerne arbejder, jo mere arbejder disse mine første fortællinger sig ned, så her er en rig voksende mark; og kanske ikke minst, når de kom på svensk. Der skal de tildels være godt oversatte, men teksten måtte rettes efter som den er rettet hos mig.

»Faderen«, »Ørneredet«, »Jernbanen og kirkegården«, »Blakken«, »et farligt frieri« burde vel gå med, et par småting kunde jeg lægge til, »Ole Olsen skolemester« fEx.

Jeg vil gærne høre Deres mening.

Gud give, jeg nu fik tid nok til min dejlige Sigurd Jorsalfar.

s. 45 Jeg vil sælge ham til scenerne så betids, at han kan komme til jul. Han er meget dramatisk, mere æn noget, jeg før har skrevet. — Det er synd at ingen norsk eller dansk skuespiller er skikket for »Sigurd Slembe«. — Der har jeg en del triumfer til gode; man aner ikke på forhånd, hvor scenisk den er. Pen ger vil den også en gang gi mig, skønt jeg skal ikke klage; den har skænket mig meget allerede; sig mig engang, hvor meget!

Hils Jakob hjærteligt fra mig. Jeg gad dog høre, hvad han mest tar fat på, ænog lidt om hans fornøjelser, hvad han mest drages hen til. Da jeg var der, holdt han fEx. meget af at ride, såvidt jeg husker. Her har været sygdom; lille Erling. Nu frisk.

Eders Bjørn.