Bjørnson, Bjørnstjerne BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Bjørnson, Bjørnstjerne (1873)

17 Borgo S. S. Apostoli, 17
casa Nardini, Firentse1873.

Min kære ven, tak for dit brev og for hvad du har besørget!

At Ibsens store arbejde gør stor lykke, glæder mig meget, fordi det sætter den samtidige tænkning i Norden i bevægelse, og fordi det øger vort folks hæder. Jeg længes efter at læse det.

En stor bekymring har jeg gennemgået, og måske skal den vende tilbage: jeg har i nogen tid lidt af de forfærdeligste reumatiske smærter, som har sat mig udenfor alt arbejde. Jeg vil søge kur i den undergørende grotte her i nærheden, når tiden er inne.

Hvad der ikke har hændt mig siden jeg skrev mine første arbejder, hænder mig nu igen, at jeg har flere forskællige stof, som jeg stødvis arbejder på.

I min ferie-tid studerede jeg forrige gang kunsten, dennegang sproget og literaturen.

Vi bor overmåde dyrt, da alt er steget tredobbelt siden sist; men så bor vi også til solsiden, med Arno foran vinduerne, med sang om kvælden, genlydende herligt fra husrækkerne på begge sider, mens lysene fra de mange broer over Arno spejler sig i floden. Morgenturene langs Arno på de herlige, af lutter flade stene lagte gader, er som ingen s. 53annen lejlighed, jeg minnes, til at tage stæmning for arbejde. Vognene ved siden ruller stille som på et gulv, den egentlige arbejds-trafik er bortvist herfra, hvor kun rejsende og rigere familier bor, og militær-musiken hver afløsningstime over broerne til det på den annen side liggende palazzo Pitti, hvor kongen nu bor, smælder og jubler i den skønne omgivelse. Du skulde over jul tage Jakob og hans lille-bitte med og søge os op her og leve nogle gode dage!

Min hustru har lidt af bryst-smærter og lille Ejnar, den næst-ældste af gutterne, har desværre fåt et brok-tilfælde, og dette til min sygdom har mørknet det første ophold i al denne dejlighed; men der kommer vel bedre tider.

Den franske og spanske kamp om republiken følger jeg med feber, ti der spilles om en del af min egen fremtid.

Welhavens død har jeg længe ønsket. Hvad han måtte gennemgå forat renskes for jordens støv, er for vore øjne frygteligt. Men en sang til om ham skriver jeg ikke; ti han spottede mig, efter at jeg havde skrevet den siste. Jeg har i det hele havt denne skæbne, når jeg gjorde, hvad mit hjærte bestemt bød mig. Nu, der kommer vel et annet syn i en annen tid, og jeg har så meget godt, som gør mig glad trods alt.

Hils nu dine kære og tag vore hilsener in med i de vinterstuer, som I vel nu længst har flyttet in i og gjort hyggelige for de næste syv måneder.

Din ven
Bjørn.