Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1874-01-12)

Firenze, Borgo S. S. Apostoli,
12 jan. 1874.

Kære ven! Tak for dit brev og for Jungersens bog. — Jeg har ikke brugt så mange pænger, som det ser ud til; ti det var forudbetaling for huslejen her, som er meget dyr, og så har jeg lånt en mand 100 Spd. til februar. Ellers bruger vi mange, mange pænger, skønt vi holder alt så billigt som muligt. Her er koldere æn vi tænkte og vi har også måttet købe klæder.

Men nu lidt om noget annet. Og hvad jeg nu betror dig, skal du tie med for enhver. Det er ang. mine arbejder. Et drama havde jeg færdig før jul; et skuespil er færdigt nu, før jeg rejser til Rom, hvorhen vi går den 26de dænnes. Dette siste vil jeg først have inleveret ved Stadt-theatret i Wien, og går det godt, til alle tyske teatre. Og det går godt! Det er, det tør jeg sige, et opsigtvækkende arbejde; jeg sælger det ikke til noget teater i Norden under 500 Spd. Det er et nu-tids-stof, som vil slå! — Det mener jeg om dette arbejde, at det alene skal mere æn betale min rejse.

Intet af disse arbejder giver jeg ud før i november; ti det s. 58 ny teater, som Stjernstrøm bygger i Stockholm og åbner i november, har jeg kontrakt med, og did går mine arbejder. Han opfører også Sigurd Jorsalfar, og det drama, jeg her har skrevet før jul, er første del, svarende til Sigurd Jorsalfar, nemlig Kong Eystejn (fire akter). Før vinteren er færdig, har jeg ænnu et dramatisk arbejde færdig, og i foråret sidder jeg i Syd-tyrol og ekspederer dem op til dig. Også dette siste dramatiske arbejde bliver af europæisk art. Jeg lar det først gå i Tyskland. Nu vil jeg, at du skal være min kasserer, sålænge Gud vil, at vi skal arbejde sammen, så du hæver pæn gerne. — Ganske stille og underhånden burde du undersøge, hvorledes jeg kunde få en engelsk oversætter for mine to skuespil. Det må være en, som kan behandle det engelske sprog med stor lødighed, ti det er det moderne tale-sprog på scenen det gæiler. Jeg tror det ene stof vil behage i Amerika; ti noget lignende lider de der stærkt under, som det, jeg her har behandlet.

Du synes vel, dette er store planer, og at jeg også arbejder for hurtigt. Men vær tryg! Jeg vidste, at det måtte strømme hæftigt in på mig, når det engang begynte igæn, og for Europa kan jeg nu arbejde, det føler jeg.

Alle breve til mig, som kommer her senere æn 26, går til Roma poste restante.

Spør nogen dig (hvem det så er!) hvad jeg arbejder på, så svarer du, at du har ingen ret til at sige det.

Jeg er stærkt forkølet, ellers alt vel. Jeg er glad igæn, som jeg ikke har været på mange år. Det er som har en hel ny verden åbnet sig; ti kan jeg skrive et sådant arbejde udaf dannelsens nu-tids-tanker, så kan jeg skrive ti.

Men du må ikke knurre for pængerne, jeg bruger. Netop fordi jeg har den lykke at have dig, haster jeg ikke med udgivelsen; men kan inrette mig så, som omskrevet, og til størst intægt for mig. Og så skriver jeg uden al slags bekymring, og kan sent i foråret give alt et gennemsyn, efter at det har lagt.

Din innerlig heng.
Bjørnst. Bjørnson.