Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1877-03-02)

Aulestad1877, 2’ marts.

Allersødeste papa Hegel!

For to dager siden hjæmkommen, og idag går posten med annen korrektur; den tredje kan, som du ønsker, Greensteen læse. Jeg vil kun se korrekturen én gang.

Jeg blev meget skuffet ved bare at finne fire ark og høre at ikke mere kunde trykkes på én gang!!! Er dette virkelig i København?! Kunde du ikke, én gang for alle, beslutte dig til at lade norske bøger trykke i Norge. Så gik alting fortere og korrekturen var sikrere?

Så mange dejlige bøger fra dig fant jeg ved min hjæm komst! Så mange, mange tak for dem; du ved næppe sælv, hvor godt de kommer, og hvor væl de læses, — de fleste af os alle sammen! Ja, du er væn i værket, du er min sikreste i denne værden.

Jeg havde en rejse som et æventyr. Jeg kan ikke sige mere om det. Jeg lå søvnløs af glæde æfter min hjæmkomst. Slig jubel, som der er over mit sin, har jeg sjælden følt siden i ungdoms-tiden. Meget spår om vår i Norge og om gode dager for mig med. Nu skal jeg ud igæn en liden tur. Næste kor- rektur-forsændelse til Hamar og næst-næste Kristiania: Sejel- stadsgård, Rådhus-gaden.

Det går Bjørn godt i Berlin. Moderen glæder sig især derover. Hans breve fortryller hænne.

Vil du afgøre med Lobedanz om »Magnhild«. Jeg tror, jeg skrev dig til, at han sælv måtte vælge, om han allerede nu vilde oversætte den æller vænte, til jeg var færdig. Send bud på ham og lad ham vælge. Afgør du om betalingen.

»Kongen« blir naturligvis af en æller annen løs-gænger oversat s. 91 på tysk. Kunde vi ikke sikre os en korrekt oversættelse ved Lobedanz, idet vi lod ham få hele stasen; ti den kan jo ikke opføres og giver altså intet udbytte. Synes du som jeg, så lad ham få den, — at sige, hvis han synes om den — og tør!

Men, kære Hegel, hvorledes er så forholdet mællem dig og fru Deichmann? Skal du ikke arve hænne? Ikke engang få husene? — Hvorledes er hun da din »vælgørerinne«? Dette er mig en gåde-tale! — Hvad du skriver om Jakob, glæder mig overordentlig, det kan jeg forsikre dig. Men det glæder mig også, at assortiments-handelen, æfter som det synes, fræmdeles er en del af din forrætning, alene bestyret af en annen, som derved sansynligvis er bleven associé. Jeg synes om, at her i Norden i det mindste er en stor boghandler-for- rætning, som kan gøre literaturen ære og forfatterne hin jordemoder-tjeneste, som undertiden rædder sælve livet og giver nyt, friskt blæk i blæk-huset. Altså: styk aldrig din forrætning ud; men drag inunder den mer og mer. Hvorfor har du ikke allerede eget bogtrykkeri? Hvad er i vejen?

Da jeg kom hjæm, havde min kære Karoline pyntet op mit kontor og givet mig en ny pult, nyt bog-skab o. s. v. Ja, jeg ælsker mit hjæm, mine naboer, den dybe fred om mig. Aldrig har jeg på rejser længtes hjæm som nu, da mit hjæm lå lunt og gæmt i en af Norges skønne dale.

Posten banker på, og for ikke at tabe tre dager må du dennegang lade dig nøje med dette og vore taknæmmelige hilsener. Tak Hegel for bøgerne, lyder det i kor, når du skal tilskrives idag.

Din innerlig hengivne
Bjørnst. Bjørnson.

Kan korrekturen være her innen otte dager, så send hid; ti så længe blir jeg hjæmme.