Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1877-10-28)

28/10 1877.

Kæreste forsyn, allerdejligste, jeg behøver hæller ikke længer så mange pænger, men 8000 kroner må du pinedød hjælpe mig med!

Mit arbejde går rask fræm, og her er det, jeg nu liker, efterat jeg er bleven færdig med det tørre stykke. Jeg tænker nu at vi trykker de to sammen; kaller dem »to skuespil af B. B.« Antagelig er jeg færdig i April.

Digtet skal du få. Om du liker det? — Jeg vil håbe det!

Drachmann skal jeg anmælde, hvis jeg liker det. Derpå kan du stole, at jeg vil gøre ham godt, hvis jeg kan.

Jeg er glad og stærk og sidder i kærlighed og solskin og skriver, skriver, skriver kærlighed og solskin.

Ja, skriver jeg i dette år ikke al min gæld fra mig, så sælger jeg gården, det kan du stole på! Men nu skal du sælv få dømme. Fanden (som ikke æxisterer) skal få al min plage, der igrunnen er lige så inbildt som hans tilværelse.

Fra Bjørn mange hilsener til dig og Greensteen. Han går en vaker dag fra musik-klassen (hvor han nu arbejder) in i skuespiller-klassen og lader sig prøve af prof. rttr. v. Weilen. Denne udråber ham for et stort talent og slipper ham ikke mere. Men kompositionslæreren holder ham også fast, så nu arbejder han på begge steder og er meget lykkelig. I Wiener Tageblatt står han anmældt som elev i skuespil-klassen paa det kejserlige konservatorium med store lovord og ønskes vælkommen. Dette har sansynligvis Weilen gjort. — Ja, talent har han. Og nu er han glad ved, at kompositions-læreren også har tilkænt ham et så betydeligt kompositions-talent, at han ikke fik lov til at slutte. Dette glæder os.

Her er alt væl. Jeg kører med en hæst, som det er stor synd at Jakob ikke får prøve. Jeg inviterer ham og hustru op til mig til sommeren for at køre med min hæst, gøre fodtur s. 96 til min sæter, se på sanatoriet og råbe hurra oppe på højfjældet sammen med mig. God jul. Hils Larsen.

Din innerlig heng.
Bjørnst. Bjørnson.