Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1877-12-14)

14de dec. 77.

Hr. Cancelliråd F. Hegel.
Allerkæreste, min væn!

Ja, det er du som ingen annen! Ti du er det i gærning. Og jeg må sige dig nætop nu, jeg føler det så stærkt. Ti jeg har i denne tid været så ulykkelig.

Jeg har atter en liden fortælling færdig. Og straks æfter har jeg en til. Den første heder »Støv«. Den andre, som er meget stærk, har jeg ikke døbt. Men jeg har en række sådanne. Jeg tænkte at lade dem fræmtidig gå på ængelsk og tysk.

Overtager du »Nyt norsk tidsskrift«, så lad mig det vide, om du ønskede, at jeg (i bogstavelig forstan) skrev op dette for dig ved at byde en række fortællinger til de andres artikler. Fortællingerne er alle ren kristelige, og der er salmer, som jeg kaller »ny salmer« som jeg ønskede at få trykt nætop i dette tidsskrift, som er redigeret af sande, ægte mænnesker, der vil sanhed, slig som de ser den.

Hvad kunde du byde mig for sådan »skrive-hjælp«? Svar mig ved lejlighed på det. Det haster jo ikke.

En glædelig jul for dig og de, som udgør din lykke i livet! Et godt nytår for os bægge! Jeg trænger det!

Din innerlig hengivne
Bjørnst. Bjørnson.