Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1878-11-30)

(Modtaget 30. Novbr. 1878.)

Kæreste danske mænneske, (ti du er så grænseløs dansk og bøge-skog-blid) jeg er nu så ked af »det ny system«, at jeg ønsker, det aldrig var blevet til. Derimod har jeg det yndigste, poetisk-duftende stykke opspænt, og dette må vi ønske lykke! Jeg har fåt et meget betydeligt bud fra Atlantic monthly for en ny fortælling. Ja, nu gæller det at arbejde! Denne vinter sidder jeg med farver i mit sin. Nu håber jeg, det skal gå!

Karoline er svag; ællers er alt bra.

Hvor her er dejligt hos mig, og med så godt mod har jeg ikke begynt nogen vinter. Ti mine beslutninger ei nu klare og mine rejser har vederkvæget mig på sjæl og sin.

s. 101 Ælskelige væn, jeg takker Gud innerlig for at jeg har dig; men næst den dag, jeg har endt et godt stykke og kan fri mig uden at sælge! Du skal sælv i sin tid få dømme og afgøre min skæbne.

Hils dine dejlige børn og den lille! Nu er jeg kommen eder så nær, nu må vi i vinter ofte væksle breve. Send mig Drachmanns fortællinger! Hils ham hjærteligt ligesom Schandorph og Borchsenius! Jeg vant dem kær! Ja, hvor mange jeg fik kær dernede! Danmark står i sine gamle stærke farver i mit hjærte.

Din innerlig innerlig hengivne
Bjørnstjerne.