Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1879-10-04)

4/10 1879.

Ja, du allerkæreste væn, jeg skal ænnelig give æfter og sende dig digte og sange. Ja, ja, ja! — Det er da et forskrækkeligt spektakel, du holder, når du ikke får din vilje. Har du nu ikke larmet i et helt år; jeg tænkte ikke, der i noget så stilfærdigt kunde være en slig udholdenhed. Ja, nu skal du få dem; ti nu bare stille! Hys!

Og så tak for alle de pent inlagte danske aviser med slige pene danske post-mærker på; jeg læser aldrig et eneste nummer af dem. Jeg er den fisken, som svømmer mod strømmen, hvilket er prægtigt — bare af den grun, at så blir en fri for lus og annet utøj; — men man spør ikke strømmen, hvad den synes om, at man trodser den. Jeg gør det, jeg vil, og lader de danske aviser klippes op til brug på et vist sted, hvor jeg så siden sidder og morer mig med at sætte dem galt i sammen.

Om fjorten dager à tre uger rejser Karoline og jeg til Wien; nogle gode vænner, som er glad i min politik og religion så væl som i min digtning, har skudt sammen et stipendium til mig, og det kommer vi sejlende på. Muligt, at vi kommer over København; skriver du mig til, så adresser indtil videre: Enkefru Bjørnson, Sejelstadsgård, Kristiania. — Kære, hils Centaurerne og den ælskelige Larsen, og kom snart med »det ny system«!

Ja, lev da væl, du søde mænneske og kys dig sælv, hvis du årker.

Din Bjørn.