Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1885-12-15)

Paris15. Dec. 85.

Du gamle danske sol-skin, du tror i din dejlighed, at vi konfirmerer os hernede i det ugudelige Paris. At Bergliot går hos præsten og lærer, at der er et sted et evigt helvede, hvor hun skal stekes, når hun ikke tror, at Gud har gåt her på jorden og spist pølsemad. Hvor er du søt og troskyldig! Du vil, hun skal lære om jomfruer, som føter børn uten hjælp

s. 143 E. Werenskiold pinx.
Bjørnstjerne Bjørnson.
1885.

s. 144 s. 145 af man, om onde ånder, som drives ut af mænneskene og går i svinene; om vand, som blev til vin, og om et par fisk og et par brød, som blev til mat for flere tusen forsultne jøder! Du, som lever lykkelig under Estrup, du vil, mine børn skal lære, at bare de fromme kommer til himmels; de, som tænker, og som ælsker frihed, de kommer under H. M. Djævelens lyse-blå gendarmer. Å, du ydmyge danske undersåtlighed! Hernede er vi ulydige, trodsige, slæmme, fæle, — uf! Vi tror bare på én Gud her i huset, og finner ikke engang at vi fatter ham, så vi læser ingen legender om ham, ingen jødisk mytologi om ham heller! Bergliot kan ikke det minste bibel-historie. Hun vet ikke engang, at Sarah fik barn, da hun var hundre år gammel, eller at hun var sin mans søster. Hun kænner ikke til Judas så lidt som Davids bedrifter, og er ænda lykkelig og frisk og syngende, som var der ingen synd til i værden, der skulde tages fra hende af en anden en æn henne sælv. Hun lærer ingen ubegribeligheder, ikke engang den at tro på Estrup. Hun siger alt, som det er, at der ingen djævel er til, og at Estrup er en simpel lovbryter. Og Dagny som hun .... Ingen af dem skal konfirmeres, så lidt som Erling. De to, som er konfirmeret, tror ikke længer, de heller. Hvad skal det være godt for? Øge den gyselige sum af løgn omkring statskirken?

Kære, det har idag været mig en glæde, at »Over ævne« er blet begyndt på ved »Nya teatern« i Stokholm. Lindberg i hoved-rollen. Jeg har git en mængde vink. Nu får vi se! Gid jeg snart var færdig med det, jeg holder på med. Men nu en stun har det ikke villet gå. Men vejret har også været slæt, og det er jeg stærkt afhængig af. — »Det gamle Apothek« af Schandorph har — trods sin bredde og sine overdrivelser, og trods et ofte ubehageligt foredrag — imponeret mig. Det er en ny bog. En betydelig bog. Han går fræmad!

Du kan tro, det glæder mig, at »det ny system« ænnelig forberedes! Jeg opgir delvis at sende »Kongen« rundt. Men en del eksemplarer må afsted! . . . Jeg lar malerne få en hel del; disse er de bedste probenreutere for ideer og nye bøker, som gives. Mig selv må du sende flere. Jeg vil bruke denne lejlighed til at kvittere for både begangne og tilkommende synder. For på synder tror jeg, skønt jeg ikke tror på djævelen. Således tror jeg det vilde være en stor synd at være slæm mod dig, og jeg er siker på, den blev straffet også, skønt der ingen djævel er.

II

10

s. 146 Ja, god jul, du dejlighed! Julen kan jo være god, fordi om ingen ved, når Jesus blev født, og det er sol-gudens fæst, ny-året, sol-skiftet, vi fejrer! For vi er alle mere hedninger æn kristne, så det passer os at bli ved med hedenske fæster. Dog de, som gælder lyset, er like gode fordi om de er hedenske; de er i hvært fall ægte bok-handleres og bok-makeres fæster! Lys, Lys!

Din tro
B. B.