Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Bjørnstjerne Bjørnson (1887-09-29)

Paris, rue Faraday 15, Les Ternes
29de septbr. 87.

Dejligste dejlighed, jeg kan hilse dig fra Bergliot; nu er kl. 11 formiddag, nu vågnede hun, æfterat ha sovet fra kl. 8 i gåraftes, d.v.s. i 15, fæmten timer uten en eneste gang at være våken. Hun kom igårmorges kl. 10-11. Hun la sine fortællinger om eders utrolige ælskværdighed og eders godhed mot henne, og om alle sine oplevelser, hun la dem som et blomsterstøv over hele huset, og jog det på nyt op igæn med sin latter, hværgang hun kom på noget morsomt.

Vor taknæmlighed mot eder kan vi slet ikke gi ord. Hennes væsen bar med solskin og fred fra eders hjæm, hennes ord behøvedes ikke; og så satte hun sig til at spille danske sange og fortalte, at dem måtte hun spille for dig, du gamle. Og jeg så dig sitte der i dine minner og din hjærtensgodhed, og jeg tænkte mig også fræm til den dag, da du ikke længer sat der.

En slik tur for en ung pige in i det ukænte, men hvor gode hænder tar mot henne og leder henne, er en hel opdragelse; hun er modnet på den. Og hun har vunnet i sikerhed ved at vinne ny og gode vænner.

Vor innerlige tak!

Allerede på dampskibet traf Bergliot en svensk dame, som var anbefalet til os, og med hvem hun gjorde rejsen helt s. 155 frem; Jansons blev igæn i Hamburg. Rejsen foregik uten noget tilfælle. Hun sov godt på vejen, men likevæl inat 15 timer. Det første hun nu gjorde, da hun fik klæde sig, var atter at gå til pianoet og spille de danske sange.

Jeg vilde ile med at sende dig disse linjer og ænnu engang vor innerlige tak.

Din hengivne væn
Bjørnst. Bjørnson.