Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Georg Brandes (1869)

Lørdag Aften (1869).

Allerkjæreste Hr. Cancelliraad!

Jeg forsikrer Dem, at jeg bliver syg af Utaalmodighed. Idag igjen intet Ark. 6 Dage om det første Ark. Det tegner godt. Forestil Dem, kjære Cancelliraad, et Menneske, der har den mest djævleblændte Hast, som skal ride efter Jordemoder f. Ex., og sættes op paa en Krikke, der ikke kan trave og humper ved hvert Skridt. Troer De ikke, han vil blive gal. Eller hænge sig paa den første Gren paa Veien! Kjære Hr. Cancelliraad jeg hænger mig.

Forestil Dem et Menneske som mig, hvis Hjerne altid koger, hvis Blod altid har en hidsig Feber, som i lidt over

2 Aar har tænkt mange Tanker, han ei turde offentliggjøre, for ei at faa Hovedet revet af, som disse Tanker vare nær ved at kvæle, finde disse i en Bog af en stor Mand, og skjøndt denne Bog er skrevet i et Sprog, han kun er daarligt mægtig, sætte sig ned og arbeidende 10 Dage og Nætter i Træk oversætte hele Bogen paa godt Dansk, tænk Dem ham overfor en Dosmer af en Sætter, der bruger 6 Gange saa lang Tid til Sætningen som han til Skrivningen. O carissime Hr. Hegel! Det er ingen Overdrivelse, naar jeg siger jeg bliver syg af Utaalmodighed. Derfor beder, bønfalder jeg, lovende aldrig at plage mere i Fremtiden (idetmindste ei før jeg igjen skal have noget trykt), at De endelig ei maa lade Dem afspise med Løfter og Snak af hine fordømte Sættere, men sige, at De ønsker Bogen ud — skal vi sige den 10de Novbr.?, den bliver paa Dansk kun paa 10 Ark, saa det er dog intet Hexeri. Men hav Medlidenhed med Deres halvtsyge, halvtkvalte, halvthængte, af Iver, Feber, Raseri og Utaalmodighed

skeletterede unge Ven
Georg Brandes.