Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Georg Brandes (1874-12-01)

Berlind. 1 December 74.

Kj ære Hr. Cancelliraad!

Jeg har tilbragt den sidste Uge i den pinligste Spænding og stedse voxende Ærgrelse ved vort Tidsskrifts Bogtrykkers Skyld. De veed hvor præcis jeg selv altid er. Nu staaer jeg paa Grund af den ærede Bogtrykkers Hensynsløshed som upræcis og uordholdende.

De veed rimeligvis gjennem min Broder alt hvorom Talen er. Den 14de November havde jeg afsendt det hele Manuskript »Lassalle før Agitationen«, hvis første til dette Hefte bestemte Halvdel alt var afgaaet den 8de. Da Deutsche Rundschau erfarede at jeg havde skrevet denne Afhandling paa Dansk, var man saa ivrig for at faae den at man for det Tilfælde at jeg vilde levere den i tydsk Oversættelse den 1ste December tilbød at lade den være færdig trykt d. 1’ Januar og tilmed lovede at udskyde en Afhandling af den berømte Philosoph Eduard v. Hartmann, da man, som man sagde, hellere vilde have min Afhandling strax. Jeg lovede at levere s. 173 min Oversættelse d. iste. At gjøre det vilde med anstrengt Arbejde (Dag og Nat) — thi De begriber at jeg endnu ikke skriver Tydsk som en Indfødt — have været mig muligt, ifald Bogtrykkeriet havde holdt Ord og leveret mig de Par Ark Correctur i rimelig Tid. Ikke desmindre har de gode Sættere og den ærede Trykkeribesidder rimeligvis i den Mening — som Bladene hjemme let kunne have bibragt ham — at et Menneske som jeg er vant til enhver Behandling og maa finde sig i enhver og i Alt — leveret mig 1 1/2 Ark fra 10de November til idag, hvilket bl. A. hvad dog ogsaa angaaer Dem, gjør det umuligt at vort Tidsskrift som det absolut skulde (hvis vi ei skulle staae for Publicum som ligesaa store Smøl som Resten af Tidsskriftsudgivere) kan komme ud første Fredag i December. De vil indrømme at det er meget haardt, naar man selv arbejder som en Neger og altid holder sit Ord, da at staae som uordholdende og lide Tab saavel i Tillid som i Penge blot fordi et Par Sættere ikke holde af at gjøre deres Pligt. Jeg har længe følt, at man som Forfatter er uheldigt stillet overfor Trykkerierne, man har absolut ingen Commando, man maa bede — og ve den, som i denne Verden er reduceret til at maatte bede! Thi Bogtrykkeren har jo ene og alene med Forlæggeren at gjøre og staaer ene under ham. Derfor beder jeg da Dem at anvende Deres Indflydelse og Energi til at forhindre at Bogtrykkeren oftere spiller mig saaledes paa Næsen. Man er ilde stillet, naar man vil offentliggjøre sine Ting paa eengang paa Dansk og i et fremmed Sprog. Kommer Oversættelsen ei strax, udsætter man sig for at den første den bedste stjæler Ens Arbejde fra En, da der jo ei er nogensomhelst Convention imellem Landene.

Jeg har, kjære Hr. Cancelliraad, saa tidt taget Hensyn til Deres Ønsker —, De vil f. Ex. have seet, at jeg anmeldte »Keiser og Galilæer«, at jeg endog nedlod mig til at gjendrive »Morgenbladets« Raaheder imod Heyse — at jeg tør haabe, De ogsaa i dette Punkt vil tage Hensyn til mine.

Hvad Heyse’s Roman angaaer, da skrev jeg til ham overensstemmende med Deres Ønske, han svarede med forud at erklære, at han vilde underskrive Alt hvad jeg paa hans Vegne bestemte, men spurgte tillige om det, naar hans Roman dog gik — Kinder d. W. bliver i disse Dage trykt i 5te Stereotyp-Oplag — ei var muligt at den danske Forlægger kunde bevillige ham et iøvrigt nok saa ringe Honorar. Jeg optager s. 174 da denne Forespørgsel paa hans Vegne og vil foreslaae Dem, hvis De ei absolut er derimod, at give ham 5 Rdaler pr. Ark, en saa ringe Sum, at den efter min Mening ei kan vanskeliggjøre Foretagendet, da De jo blot kan give Oversætteren 5 Rdl. mindre, og dog et Honorar, der vil fornøje Heyse og paa en smuk Maade adskille Gyldendalske Boghandel fra saadanne

Forretninger som Im- manuel Rées, der over- sætter uden at spørge eller give.

Heyses Roman hed- der »I Paradiset« (Im Paradiese). »Paradiset« er et Forlystelsessted udenfor München. Det er en Roman om Münchener Kunstnerliv af langt lysere og lettere Art end den forrige; den er i 3 Bind som den anden, efter mit Skjøn noget mindre end den. Den vil fra 1’ Januar af først ud- komme somFeuilleton i Köln. Zeitung, men vil rimeligvis blive eftergaaet i Correcturer- ne (som jeg faaer) før den udkommer som Bog. De kan altsaa godt annoncere Titlen »I Paradiset«.

Jeg har været længe syg (plaget af Bylder, et Onde som nok kommer af Blodmangel) først i Leipzig i September saa her i October og atter nu; men jeg har trods Sygdommen arbejdet flittigt. Jeg tænker ved Nytaar at komme hjem paa nogle Maaneder for atter at indaande »Dagbladets« og »Fædrelandets« Atmosphære.

Jeg erfarer af min Broder at Bjørnson har skrevet 2 Stykker, hvorover han er ganske begejstret. Han skrev mig, at det var Deres Agt at lade mig see dem. Det vilde naturligvis være mig kjært.

Georg Brandes.

s. 175 Det forekommer mig at vort Tidsskrift er blevet taaleligt modtaget og har fundet en ikke altfor slet Udbredelse i Kjøbenhavn til en Begyndelse. Deutsche Rundschau, der har saadanne Midler at raade over og et saa stort Publicum, har i Berlin kun 400 Subscribenter. I Smlgn. hermed ere vi ei saa slet stillede, synes jeg.

Hvormange Abonnenter have vi i Alt? det har jeg endnu ikke erfaret.

Gid De maa leve rigtigt vel til vi sees, gid Deres Søn maa befinde sig ligesaa vel, jeg betragter ham som en Slags Stamherre til den Gyldendalske Boghandels Glorie, og gid Hr. Larsen vil bevare mig i venskabelig Erindring, som jeg altid med Venskab erindrer ham. Endnu engang lev vel.

Min Adresse er: Dr. G. B. Steglitz bei Berlin.

Jeg har leiet mig Værelser her for at undgaae den usunde Luft i Byen.

Deres hjerteligt hengivne
Georg Brandes.