Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Holger Henrik Herholdt Drachman (1877-03-17)

Esrom pr. Fredensborg
17 Marts 77.

Kære Hr. Cancelliraad Hegel.

Jeg modtager Deres Brev idag, og sender Dem omgaaende disse Linier, da det er mig om at gøre, at staa i et saa klart Forhold til Dem som muligt, saameget mere som Deres Brev kun yderligere bekræfter for mig Overbevisningen om i Dem at have en Forlægger, der er Forretningsmand og Gentleman i een Person.

Som Supplering til min foregaaende Meddelelse skal jeg da ikke undlade at anføre: Deres Svar til mig i Paris forekom mig holdt i saa bestemte Udtryk, ved Siden af at Fortællingernes Fremkomst endogsaa blev eventuelt udsat i nogle Aar, saaat jeg formodede Sagen dermed afgjort for Deres Vedkommende. Ikke alene jeg selv, men ogsaa mine Venner, paa hvis Dom jeg stoler, mente imidlertid, at disse Fortællinger burde, om ikke af andre, saa af rent s. 200 literaire Grunde, komme ud nu for en større Læsekreds. Enhver producerer jo paa sin Maade. Jeg for mit Vedkommende ser allerede nu ved Korrigeringen af disse Fort., hvormeget ikke blot min Stil men mine æsthetiske Principer har forandret sig siden f. Eks. »En mærkelig Historie« (der ogsaa af disse Grunde gaar ud). At vente længere Tid, for ikke at sige nogle Aar, vilde nemt kunne forvirre mine Læsere i Henseende til min Udvikling.

Ungdomsbillede af Holger Drachmann.

Jeg vilde desuagtet netop overfor Dem, Hr. Cancelliraad, undgaa ethvert Skin af at øve en Pression paa Dem ved at stille Dem Henvendelsen til en anden Forlægger i Udsigt. Jeg lod derfor selv forhøre hos Hr. Høst idet jeg var overbevist om, at De i ethvert Fald havde taget Deres Parti i denne Sag; og da der her ikke handledes om et nyt Arbejde af mig, betragtede jeg Sagen som værende af mindre Vig- tighed for Dem som min Forlægger. At jeg heri har handlet lidt uoverlagt, vil jeg ikke være bange for at indrømme. Jeg maa paa den anden Side — uden forresten at kende til Hr. Andr. Høst’s tidligere Fremgangsmaade overfor Dem — sige, at i dette Tilfælde er jeg den, som først lod forespørge, om en saadan Udgivelse paa dette Tidspunkt af mine ældre Fort. vilde konvenere ham, og først da er traadt i nærmere Underhandling med ham om det Nærmere ved Udgivelsen. s. 201 Som sagt, jeg erkender nu, at det overfor Dem havde været rigtigere, om jeg havde været lidt mindre rask i min Bestemmelse. Paa den anden Side havde jeg jo Deres Brev at holde mig til. I ethvert Fald er det mig nu som altid meget om at gøre, at min Handlemaade opfattes klart og tydeligt. At jeg derfor underrettede Dem herom, istedetfor at lade Sagen komme til Dem »paa anden Haand«, er en saa selvfølgelig Sag, at jeg ikke engang kan tilskrive mig den som en Fortjeneste, medens jeg naturligvis takker Dem, fordi De har opfattet det saa loyalt, som det fra min Side er fremkommet.

Ved Esrom Sø.
Tegning af Holger Drachmann.

Om en Forhastelse i dette Tilfælde fra min Side træffer Dem ubehageligt, da beklager jeg det oprigtigt, og tilføjer at det har været langt fra min oprindelige Hensigt. Jeg kan kun gentage min ovenfor anførte Udtalelse, at jeg nu som altid overfor Dem som min Forlægger føler og vedblivende vil føle mig som Deres med Hengivenhed

oprigtigt forbundne
Holger Drachmann.