Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Holger Henrik Herholdt Drachman (1880-11-08)

Taarnhøj8’ Nov. 80.

Kære Justitsraad Hegel.

Jeg takker meget for Tegningerne etc. Jeg kan først idag besvare Deres Brev, thi igaar var jeg i Hørsholm og læste op for »Vaabenbrødrene«. Tordenskjold gjorde sig udmærket, og jeg er nu bestemt paa at læse ham op i Kasino, hvorfra jeg allerede har Direktørens Svar, at Ideen er glimrende * ). Helst vilde jeg læse netop Mandag Aften d. 22de paa min Faders Fødselsdag, men det er ikke sagt at Kasino kan paa den Aften. Dog herom senere. I Tilfælde af at jeg læser op paa den Dag, saa burde jo Bogen helst kunne være ude nogle Dage efter, saaat den kunde annonceres saa hurtigt ovenpaa Oplæsningen som muligt.

Jeg afsender idag det sidste af Manuskript, som jeg har, og Korr. Forat fremme Korrekturerne og dermed Trykningen, vil jeg endogsaa tage til Byen de to sidste Dage af Ugen, saaat der ingen Forsinkelse behøves med Posten frem og tilbage. Jeg skal gøre alt mit forat Bogen kan være færdig d. 22de, men — kære Justitsraad Hegel — Hansens Træsnit er rædselsfuldt. Det er en stor Skam af ham at han ikke har kunnet holde sig lige til Fotografiet, naar det er saa markeret og udtryksfuldt. Øjnene sidder skæve i Hovedet, Næsen er en Kartoffel, Munden er Frøken Dehns og Hagen er Vilhelm Wiehes. Jeg ønsker ikke paa nogen optænkelig Maade at have det Portræt i min Bog.

Jeg vedkendes ikke den Tordenskjold.

Derimod synes jeg at. H. N. Hansens Tegning er god. Bed Hendriksen om at gøre sig sin yderste Umage hermed, saa kan det godt blive færdig i rette Tid og Billedet bliver da Titelportræt istedetfor det andet gruelige. Vi slaar Pokalen ud af Haanden paa ham og sætter en Pistol med spændt Hane ind imellem Fingrene, de passer aldeles til et Pistolskæfte. Tegningen med de to Skibe i Bataille bør efter min »beskedne« Mening ikke staa inde i Bogen men derimod følge lige efter Hans Nikolaj Hansens Titelportræt.

Tilgiv nu mine varme Ord om Træsnittet, og giv Hansen en alvorlig Røffel. Det er det daarligste Portræt jeg har set af ham, i Stedet for at det burde have været det bedste, da han har haft Tid nok. De bør, kære Justitsraad, ikke være godmodig s. 230 overfor ham (hvorvel jeg selv ellers godt kan lide ham) men i dette Tilfælde vise ham at man ikke kan byde slet Arbejde uden at tabe Arbejdets Løn.

Dersom jeg kommer ind paa Fredag, maa jeg da tage mod Deres — eller det var nok Jakobs — Tilbud at strække mine Holoferniske Lemmer hos Dem de to Nætter?

Med mange Hilsener

Deres heng.
Holger Drachmann.

Undskyld Hastværket og Skriften, men Posten venter udenfor. Faar jeg efter et tidligere Løfte Lov at beholde Fotografiet?