Danmarks Breve

BREV TIL: Holger Henrik Herholdt Drachman FRA: Frederik Vilhelm Hegel (1884-04-02)

d. 2. April 1884.

Kjære Hr. Drachmann.

Igaar modtog jeg et rigtig rart Brev fra Deres Frue, for hvilket jeg takker. Det meddeler os, at De har slaaet Dem til Ro i Nærheden af Genua; men allerede idag meddeler De mig pr. Telegram, at De er reist til Venedig. Efter Deres Ønske sender jeg Dem altsaa idag til Venedig poste restante de tidligere omskrevne 2000 frs. i Anvisning paa J. Levi & fils i Venice.

Det er mig, som De nok kan tænke Dem, højst pinligt at skrive til Dem om vort pekuniære Forhold; men da mit Til s. 248 godehavende hos Dem, iberegnet disse 2000 frs., er voxet op til omtrent 9100 Kr. nødes jeg at sige Dem, at det falder mig meget vanskeligt at staa i saa stort Forskud for en enkelt Forfatter. De ved, at jeg ogsaa maa staa i Forskud — skjøndt langtfra saa stort — for flere Andre.

Da jeg Søndagen før Deres Afreise talte med Deres Frue, sagde hun mig, at hun fra paalidelig Kilde havde Underretning om, at De med Familie vilde behøve 1000 Kr. maanedlig i den Tid, De var borte; men i de Par Maaneder, De har været i Udlandet, har De allerede faaet omtrent 5500 Kr., og jeg haaber derfor at De ikke vil tage mig det ilde op, naar jeg i al Venskabelighed beder Dem nøje at overveje, hvad De finder det rigtigst at gjøre for at indskrænke Udgifterne og for ikke at bringe Dem i en Gjeld, der senere kan være meget trykkende for Dem. I Deres sidste Brev nævner De ganske vist, at De har et Par Skuespil næsten færdige; men det er jo umuligt forud at vide, om de ville gjøre Lykke paa Scenen og hvad Indtægt de ville give Dem. Et saa indbringende Aar som det ifjor, da Strandby Folk gik, vender vel neppe let tilbage.

Turde jeg give Dem et Raad vilde det være, nu da den gode Aarstid nærmer sig, at forlægge Residensen til Deres smukke Hjem i Roskilde, hvor De og Deres Kjære til syvende og sidst dog maa befinde Dem allerbedst.

Af Bladene har De maaske set, at vor fælles kjære Ven Professor Heegaard døde i forrige Uge. Han er bleven begravet idag paa den ny Frederiksberg Kirkegaard fra det derværende Kapel, som ligger i Nærheden af Fasangaarden, hvor han boede. Paulli holdt en smuk og gribende Tale ved hans Baare, og Molbech har i Dagbladet skrevet et varmt Mindedigt. Heegaard blev for en 14 Dage siden ramt af et Par epileptiske Anfald, som gjorde Ende paa hans Liv. —

De Papirer, der fandtes i Wieses Bo fra Dem og Deres, bad jeg Assessor Madvig om at lægge i en Convolut, forsynet med hans Segl. Dette er nu sket; jeg har faaet dem udleveret og opbevarer dem til Deres Hjemkomst.

Min Svigerdatter skriver til Deres Frue og fortæller hende, hvad her er passeret, siden De sidst hørte fra os. Det er os en stor Glæde at vide, at De alle ere raske og at Børnene trives saa vel. Mange, mange kjærlige Hilsener for hele Familien fra Jacob, Julie og mig

Deres hengivne
Fr. Hegel.