Drachman, Holger Henrik Herholdt BREV TIL: Hegel, Frederik Vilhelm FRA: Drachman, Holger Henrik Herholdt (1884-08-27)

Giselastrasse 5, 1ste Stock.
I Stadt Wien.
d. 27. August 84.

Kære Justitsraad Hegel.

Altsaa i Wien.

Jeg sender samtidig hermed i et rekommanderet Brev det reviderte Manuskript til »Lykken i Arenzano«. De ved maaske, at det kongelige Theaters Censor — hvis Navn jeg muligvis ikke behøver at nævne — endogsaa i særlig Grad har anbefalet det lille Stykke til Antagelse ved Theatret. Det siger nu endda ikke saa meget. Men den dygtige Sceneinstruktør Bloch har tilskrevet mig, at det er et fint lille Stykke med stemningsfuld Erotik over sig, som vil komme til sin gode Ret under Fruerne Eckardt og Hennings samt Emil Poulsens gode Hænder. Han har tillige foreslaaet mig at omarbejde Midten og foretage nogle smaa Forkortelser. Der vil da ingen Tvivl være om, at den lille Situation vil gøre sig smukt. Theatret trænger ovenikøbet til saadanne smaa Introduktionsstykker.

Som sagt, nu er Omarbejdelsen foretaget. Vil De lade en paalidelig Afskriver, helst under Jakobs elier Hr. Larsens Overopsigt, nøjagtigt indføre disse Ændringer i mit Original-manuscript, som De har i Opbevaring. Det kan jo ikke staa mange Dage paa. Naar De altsaa har Rettelserne foretagne i mit Manuscript, beder jeg Dem ufortøvet indsende Stykket til Theatret, hvor Kammerherre Fallesen venter paa det. Samtidig er der vel intet i Vejen for at De straks lader Trykkeriet sætte Stykket, saa at det kan ligge færdigt. Jeg antager nemlig, at Theatret ikke vil tøve længe med at faa det frem. Der er Duft af Blomster og italiensk Vin over disse Scener. Og vi trænger til »Duft« i bedre Forstand ved Theatret.

N aturligvis faar jeg en Korrektur at se.

s. 259Vi har faaet en køn lille Lejlighed i et godt Strøg med sund Luft for Børnene og ikke langt fra Theatrene. Det, jeg særlig haaber paa her i Wien, er at faa nogle af de store klassiske Theateropførelser at se. Her er jo Kræfter til det, og disse Kræfter skal atter faa mine store fulde ideelle Kræfter frem. Jeg har saa smaat paa Fornemmelsen, at jeg her, i Høsten eller til Vinteren, skal faa det største frem. Sommeren har været god og gavnlig; Alt er oppe i mig, alle de »gode Aander« — altsaa, vel mødt igen, Kong Frederik ved Hæren!

Om en 8 Dages Tid antager jeg, at De har de omarbejdede Korrekturark til »Der var engang«. Vær vis derpaa: Dette Stykke vil blive en smuk Succes paa Scenen, baade i Retning af Skønhed og Friskhed i sin forkortede Skikkelse.

Og dernæst kommer vi til »Strenge Herrer«. Vil De, kære gamle Ven, foreløbig takke Deres elskværdige Svigerdatter for hendes Brev til Emmy. Min Hustru er i disse Dage lidt angrebet af Rejsen, men hun vil meget snart besvare Fru Julies venlige Skrivelse. Jeg tror, at Fru Julie — hvad hun jo iøvrigt meget ofte gør — har set temlig rigtigt paa »Strenge Herrer« saadan i al Almindelighed. Om Detaillerne kunne vi senere bryde en lille Lanse.

Stykket er dramatisk virkningsfuldt og det byder Skuespillerne smukke Opgaver. Det er det vigtigste for mig foreløbig. Al dramatisk Kunst læres fra Trin til Trin. Men jeg véd tillige, at jeg besidder noget, som ikke »læres« — og herpaa stoler jeg mest, baade nu og i Fremtiden.

Først naar jeg har afsluttet de forskellige Revisioner, (deriblandt Holberg-Kantaten) og forøvrig besørget de forskellige Forretninger, som denne »Ubersiedlung« nu fører med sig — vil jeg atter kunne komme tilbage til mine lange »indholdsrige« Breve. Det glæder mig altid, naar jeg hører, at disse mine Breve have fundet velvillige Øjne og Ører blandt mine Venner i det Hegelske Hus.

Jeg maa desværre ende med en Forretnings Begæring, nemlig Anmodningen om at oversende mig pr. omgaaende 500 Gülden, eftersom de gode Wienere forlanger Lejligheder etc. betalte forud. »Det kommer dog igen«, sagde Skrædderen, han gav sin So Flæsk!

Ja, det skal komme igen. Det skal blive en god Vinter, denne, for Firmaet Hegel og Drachmann! Amen.

Til Slutning endnu en Gang en foreløbig Tak til Fru Julie for hendes mere end elskværdige Brev. Vi fik det ligesom vi s. 260rejste fra Tarvis. Næste Gang skal De, Jakob eller Fru Julie, samtidig med at jeg oversender »Der var engang«, erfare, hvilke og hvor gode Kræfter der er oppe i Holger Drachmann.