Hegel, Frederik Vilhelm BREV TIL: Drachman, Holger Henrik Herholdt FRA: Hegel, Frederik Vilhelm (1885-06-26)

26. 6. 1885.

Kjære Hr. Drachmann.

For et Par Dage siden bad jeg Deres Frue om at sige Dem hjertelig Tak for de flere Beviser paa Venlighed, vi have modtaget fra Dem, deriblandt og ikke mindst for Brevet til Agnes. Endnu engang: Tak!

At De søger at finde Vejen henimod den fuldstændige Klarhed og Hvile i religiøs Henseende, har jeg længe mærket. og jeg ønsker og haaber, at det ogsaa omsider vil lykkes Dem. Ja, Skade, at Martensen er død, saa meget mere som han følte en virkelig levende Interesse for Dem; han spurgte jevnlig til Dem og har gjentagende Gange for mig beklaget, at De intet religiøst Standpunkt havde. Jeg siger saa indtrængende som muligt: bliv bare ved at søge, og naar det kun sker med Alvor, vil De nok naa Maalet paa egen Haand. Jeg sender Dem idag Biblen og tillige nogle Bøger, jeg har faaet hos Lynge, nemlig 1) N. M. Petersen Luthers Levned, 2) Luthers Bordtaler og 3) Peder Palladius »Visitatsbog« ved s. 279Heiberg. — Det bedste Skrift om Luther skal være: Köstlin: Luther, sein Leben und seine Schriften, i 2 Bind, der — om jeg ikke feiler — er udkommen i Elberfeld i 1883.

Jeg har anmodet Bagge om at tage 5 Exemplarer af »Strenge Herrer« som Manuskript og skal, naar jeg imorgen faar dem, sende disse til Bloch, Theatret i Christiania, Theatret i Bergen, Josephson samt til Dem selv. Det er underligt, at Directøren for det kongelige Theater i Stockholm ikke har svaret.

Med Hensyn til Deres Forhold til Morgenbladet (Borch- senius) vil jeg nødig give Raad. Jeg formoder, at Borchsenius har overtalt Dem til at love ham Deres Kunstnerroman »Med den brede Pensel« til Optagelse i Morgenbladet, og i saa Fald vilde jeg i Deres Sted fuldtud holde mit Løfte; men saa ud over dette ikke skrive en eneste Linie i dette Blad. Jeg haaber, at det er en god Fortælling; men den vil jo rent falde til Jorden ved saaledes at udkomme i smaa Stykker og til ubestemte Tider. Kommer den senere ud som Bog, er den allerede gammel, vil maaske som Følge deraf forblive temmelig upaaagtet, skjøndt yderst faa have læst den. Her i Byen har Bladet vist ikke mange Læsere; thi jeg har — bogstavelig talt — ikke hørt et eneste Menneske tale om det af Fortællingen, der alt er trykt i Bladet, som vel altsaa nærmest læses paa Landet, og hvad forstaar Bønder sig o. s. v.

.... Det glæder mig at se, at De har bestemt Dem til at reise her tilbage i September. Det er utvivlsomt det ene rigtige, og naar De bor ude i Hørsholm, maa De — naar De kun selv vil — jo kunne leve i Fred. De har jo Venner derude, som f. Ex. Lægen, og han kunde jo allerede nu se om en passende Leilighed til Dem. Ikke sandt?

Efter hvad jeg hører bliver Deres Bøger slet ikke omtalt i Politiken, og det er jo bedre end at faa dem rakket af, hvad de upaatvivlelig vilde blive nu, da De ikke længer hører til Partiet. Jeg sendte Dem et Nummer, for at De kunde se den Medfart den frafaldne Gjellerups sidste Bog fik. —

De ved vel at Deres Søster, Fru Juel Hansen, i nogen Tid har maattet holde Sengen; hun er oppe, men maa ikke bevæge sig, og tager idag ud til en Familie i Frederiksborg. Igaar og idag har Veiret været godt, og vi begynder at haabe, at det nu snart vil blive Sommer. Det tegner til at blive en udmærket god Høst.

Og saa vil jeg af Hjertet ønske, at De snart ganske maa gjenvinde Deres Helbred, og at De og Deres kjære Frue og s. 280Børn maa tilbringe en rigtig lykkelig Sommer i Tarvis. Mange, mange kjærlige Hilsener for Dem Alle fra Jacob, Julie, Oluffa og

Deres oprigtig hengivne
Fr. Hegel.