Danmarks Breve

BREV TIL: Frederik Vilhelm Hegel FRA: Henrik Ibsen (1880-01-22)

München, den 22. Januar 1880.

Kære herr justitsråd Hegel!

Det var mig særdeles kært gennem Deres venlige linjer af 18. dennes at erfare, at det pekuniære udbytte af »Et dukkehjem« ved de første forestillinger på det kgl. theater for mig stiller sig så gunstigt. Jeg takker Dem forbindtligst for denne behagelige meddelelse og ligeså for den nys modtagne bogpakke. Navnlig har jeg at frembære min hustrus bedste taksigelse for den hende tilsendte bog.

Derimod var det mig samtidigt meget ubehageligt at høre at den tyske oversættelse af mit nye stykke sælges stærkt i København og at afsætningen af originalen derved skades. Jeg så jo nok i et af de mig tilsendte blade at »Nora« averteredes tilsalgs deroppe; men jeg troede at De kun gjorde mig opmærksom på sagen som et kuriosum, da jeg ikke kunde forestille mig at nogen deroppe købte den tyske oversættelse uden måske for at sammenligne den med originalen. Efter Deres meddelelse stiller sig imidlertid sagen anderledes, og s. 343 jeg skulde derfor henstille til Dem straks at påkalde autoriteternes hjælp for at standse denne trafik, der jo er ulovlig og til skade både for Dem og mig. Den tyske oversættelse er, som boghandlerforetagende, mig ganske uvedkommende; jeg har ikke betalt oversætteren noget honorar, og jeg erholder intet honorar af forlæggeren. Oversætteren har at levere mig de fornødne exemplarer til brug for de tyske theatre; nogen anden befatning med sagen har jeg ikke. Det er klart at vi ikke kan forbyde den tyske forlægger at effektuere bestillinger til Danmark; men det er dog vel utvivlsomt at vi kan forbyde danske boghandlere at falbyde og sælge denne tyske oversættelse i Danmark. Vor lovgivning indeholder jo tydelige bestemmelser om deslige tilfælde. Jeg synes at disse bestemmelser allerede for længe siden burde være bragt i anvendelse. Den tyske oversættelse af »Samfundets støtter«, ligeledes udgivet af Reclam jun. i Leipzig, forhandles måske også i vore lande, og formodentlig ligeså oversættelserne af Bjørnsons »Marie Stuart«, »De nygifte«, »Fallitten«, »Leonarda«, o. s. v., hvilke alle, såvidt mig bekendt, er oversatte af W. Lange og udgivne af Reclam. Det skulde interessere mig meget, snart at høre hvad De mener om sagen. At det indtrufne er sket aldeles imod min vilje og uden mit samtykke, forstår sig af sig selv; det er jo aldeles stridende mod mine egne interesser ligeså vel som mod Deres. Hvis behøves, beder jeg Dem betragte dette brev som fuldmagt til at skride ind også på mine vegne. Jeg er selvfølgelig gerne beredt til at bære min del af de eventuelle omkostninger.

Med vore bedste hilsener til Dem og Deres kære familje tegner jeg mig

Deres hjertelig hengivne og forbundne
Henrik Ibsen.